Der kan være gode grunde til at udstille redskaber, der er blevet benyttet ved brutale forbrydelser.

Men der er også grund til at tænke sig om, mener landsforeningen Hjælp Voldsofre.

»Man skal være varsom med, hvornår man gør det, så man ikke lægger dem frem alt for tidligt - af hensyn til ofrene«, siger formanden, Henning Wollsen, til politiken.dk.

Politimuseet i København åbner en udstilling om ondskaben. I den forbindelse udstilles flere genstande fra berygtede drabssager. En af dem er sagen om Peter Lundins drab på Marianne Pedersen og hendes to små sønner i 2000.

LÆS ARTIKELLundins mordvåben vises frem

SKRIVEr det i orden at udstille Lundins mordvåben?

»Når vi taler om museer, tænker vi altid på historien. Men så lang tid siden er det her ikke«, mener for voldsofferforeningen.

»Umiddelbart synes jeg ikke, at det hører historien til. Måske er det værdigt til at blive udstillet om 20 år«, fortsætter han.

Glemmer ofre og efterladte
Udstillingen af de redskaber, Peter Lundin - der senere tog navneforandring til Bjarne Skounborg - sker så tidligt, at der fortsat kan være pårørende og vidner, som må leve med de følelsesmæssige følger af drabene, konstaterer Henning Wollsen.

Dét er vi ikke gode nok til at tage hensyn til, mener formanden for voldsofferforeningen og peger på sagen om Marlene Duus, der blev angrebet af en ekskæreste, som smed hende ud fra tredje sal.

Hun overlevede med alvorlige handikaps, mens ekskæresten allerede efter et par års afsoning kunne begynde at bevæge sig rundt i friheden og straks blev hyret af kokken Claus Meyer.

LÆS OGSÅFår offeret også en chance til?

Den sag illustrerer problemet med voldsofre, der glemmes, mener Henning Wollsen.

»Hendes overfaldsmand fik udgang for tidligt og blev næsten et idol i tv«, siger han til politiken.dk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken