Når Københavns Politimuseum udstiller effekter fra meget omtalte drabssager, er det ikke for tidligt.

Det mener den mangeårige, tidligere leder af Københavns Politis drabsafdeling, Ove Dahl.

Han forstår behovet for at gemme effekter fra berygtede drabssager.

Dermed kan de også studeres om 50 år, siger han.

Tingene indgår i Politimuseets udstilling 'Ondskaben' og viser i den forbindelse nogle af de gerningsvåben, der er blevet benyttet ved en række meget omtalte forbrydelser.

LÆS ARTIKELLundins mordvåben vises frem på museum

Blandt andet vises redskaber, Peter Lundin benyttede ved parteringen af sine tre mordofre i Rødovre i 2000.

Sagerne er ikke for nye til museumsudstilling
Det er ikke for tidligt, finder den tidligere drabschef.

»Drabene er efterhånden ved at være 12 år gamle. Tiden går hurtigt i dag, og mange kan ikke længere huske dem«, siger Ove Dahl til politiken.dk.

Han erkender, at der kan findes mennesker, der fortsat lever med savn eller følelser fra drabene.

»Men sagerne bliver omtalt i ny og næ alligevel«, siger han og nævner omtalen ved dommen over den såkaldte Amagermand, Marcel Lychau Hansen.

Ondskab i drabssager
Amagermanden har fået livstid for en stribe drab og voldtægter, begået i årene fra 1987 til 2010. Da dommen faldt skrev medierne artikler om en række andre domme, der også har udløst livstidsstraffe, herunder om Lundins drab på Marianne Pedersen og hendes to små drenge.

De to sager rummer ifølge den nu pensionerede drabschefs vurdering ondskaben.

»I ethvert drab er der en form for ondskab. De to har førstepladsen. De har den sorte side i sig. Det er ondskab i højeste potens«, mener Ove Dahl.

FACEBOOKBliv ven med Politiken