Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 7. jun. 2012 KL. 10.27

Skotsk krimikonge: Jeg er misundelig på skandinaviske tv-serier

'Mine bøger får kun 45 minutter som film', klager Ian Rankin.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Måske skulle vi vende os mod det indiske subkontinent.

Ian Rankin

Seerne må være ved at være trætte af serier som Forbrydelsen og Wallander.

Det vurderer forfatteren Ian Rankin, der står bag blandt andet en stribe krimier om kriminalkommisær Rebus - og som nu vil bringe sin hovedperson på banen igen i en ny roman.

Samtidig er han misundelig på de fjernsynskrimier, der kommer ud fra Skandinavien - såsom den Forbrydelsen, der har fået stor succes i de britiske hjem.

LÆS ARTIKELSarah Lund hitter stort på BBC

»Som alle krimiforfattere i Storbritannien er jeg meget jaloux på de skandinaviske krimiforfattere, hvis arbejde får 20 timer på tv. Rebus får 45 minutter pr. bog. En time med 15 minutters reklamer. Alt droppes undtagen titlen«, siger han ifølge avisen The Telegraph.

Hvad med noget indisk?
Kommentaren falder på Hay-litteraturfestivalen, hvor Rankin også mener at vide, at fjernsynsseerne efterhånden er lidt trætte af dystre, nordiske mordmysterier.

LÆS OGSÅBBC-boss: Vi skal lave tv som 'Forbrydelsen'

»Måske skulle vi vende os mod det indiske subkontinent eller bare et eller andet sted, der ikke er trøstesløst og vindblæst og tilsneet og fyldt med psykopatiske seriemordere, der går amok«, erklærer Ian Rankin.

Han afslører, at han nu atter vil skrive en roman om kriminalkommissær Rebus - der ellers trak sig tilbage som 60-årig i den sidste roman, Exit Music, der udkom i 2007.

FACEBOOKBliv ven med Politiken