Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 12. jun. 2012 KL. 07.53

17 får en fyreseddel på kunstakademiskoler

Besparelser på 14,2 millioner rammer primært det administrative og tekniske personale.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I alt fik 17 ansatte i går en fyreseddel på Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Samtidig er der bl.a. fundet besparelser ved ikke at forlænge midlertidige ansættelser og ved ikke at lade planlagte ph.d.-stillinger slå op.

Nedskæringerne, der giver besparelser på 14,2 millioner kroner og primært rammer det administrative og tekniske personale, sker, ifølge rektor Lene Dammand Lund, som følge af regeringens genopretningsplan og nedgangen i bevillingerne frem til 2015.

Tillidsrepræsentant: Standarden er truet
»Vi er sat i verden for at levere forskning og undervisning. Derfor har vi forsøgt at finde besparelser, der ikke rammer vores absolutte kerneaktiviteter«, forklarer Lene Dammand Lund, som tiltrådte som rektor i april.

Ifølge de tillidsrepræsentanter på Konservatorskolen, Designskolen og Arkitektskolen, som Politiken var i kontakt med i går, blev besparelserne opfattet som værende en smule mere problematiske.

»Det kunne have været værre. Men lærerstaben er over en årrække blevet stærkt reduceret, og vi mister to personer, der underviser i kerneområder på to af skolens fem afdelinger. Derfor er det vanskeligt at se, hvordan vi kan holde vores vanlige høje standard«, siger tillidsrepræsentant Elisabeth Kofod-Hansen på Konservatorskolen.

FACEBOOK
Bliv ven med Politiken