Hvad er dybest set mest uhyggeligt: fire terrorister i en opera eller 70 får i en åbningsceremoni?

I tirsdags var der britisk premiere i London på operaen ’Babur in London’ (verdenspremieren var i marts i Zürich). Her blander man det moderne samfunds terrorisme med det antikke Indiens historie og med fokus på fire britiskasiatiske unge fra en af Londons forstæder. De er potentielle selvmordsbombere.

For en gangs skyld en opera med nutidigt sprængstof! Men enten er ’Babur in London’ slet ikke farlig, eller også er den britiske kritik totalt blind: Anmeldelserne har været pæne. Man roser musikken, kritiserer det dramatiske plot og noterer sig det ’udfordrende’ materiale.

Men underligt nok: Man undlader at reflektere over et tema, der synes ekstra udfordrende op til og under OL, og så fordi London jo blev ramt af terror i juli 2005, i øvrigt umiddelbart efter at byen havde fået tildelt værtskabet for OL i 2012.

LÆS OGSÅOL-faklen 2012 består af 8.000 huller

Selvoptaget nation
Det var også i denne uge, kunstkritikeren Jonathan Jones i The Guardian kunne fortælle os om den store masterplan for selve åbningen af OL 27. juli. Det er så her, de 70 får kommer væltende ind i billedet.

Åbningsceremonien (pris: 250 millioner kroner!) skal iscenesættes af filminstruktøren Danny Boyle. Han er manden bag flere gode film, blandt andet oscarvinderen ’Slumdog Millionaire’ (2008) om en fattig indisk dreng. Boyles masterplan er dog ikke at vise fattige indere til OL.

LÆS OGSÅOL i London censurerer tilskueres brug af sociale medier

Hans plan er at vise Storbritannien fra sin bedste side, hvad man dårligt kan fortænke ham i. På den anden side, og som Jonathan Jones skriver, kan det også blive for britisk, for ikke at sige for selvfedt – og dermed virkelig uhyggeligt:

»Ceremonien skal give hele verden en romantisk opfattelse af vores nationale landskab, hvor rigtige husdyr står og græsser; i alt taler vi om 70 får, 12 heste, 3 køer, 2 geder, 10 kyllinger, 10 ænder, 9 gæs og 3 fårehunde. Der vil også være skyer med falsk regn, i fald det bliver en klar aften«.

Det er logisk at vifte med det britiske flag, skriver han, når den britiske dronning har jubilæum. Hun er jo britisk! De olympiske lege er lidt mere end det, eftersom de jo er internationale: »OL vil udstille Storbritannien som en selvoptaget nation«.

Tre myter om legene
Er selvfedmen stor, er selvkritikken det ikke mindre. Det har man også kunnet læse i de anmeldelser, der har været af Den Olympiske Park. Mens de udenlandske aviser indtil videre mest har budt ind med reportager om arkitekturen, har The Observer leveret en skarp kritik – knap så meget dog af byggeriet som af vores drøm om, hvad OL er.

Der er meget, der er godt design, og kun lidt er direkte rædselsfuldt, noterer avisens arkitekturanmelder, Rowan Moore.

»OL er en fantastisk begivenhed (...), og hvis de værste katastrofer ellers undgås, kan værtsnationen være stolt af sig selv. Men det er samtidig sindssygt dyrt«. Læg så hertil, at OL bliver solgt til borgerne på nogle løfter, der viser sig at være løgn:

»Legene vil forøge interessen for sport og dermed reducere fedme. Forkert«, påstår han.

LÆS OGSÅOL i London kan blive et turistmæssigt flop

»Legene vil sætte skub i turismen – faktisk har olympiske byer sædvanligvis et fald i besøgende«.

»Legene vil være bæredygtige, jo, men kun på samme måde, som en rumraket med biobrændstof kan siges at være bæredygtig«.

Nedtællingen til OL er i fuld gang, også her i vores egen avis, og indtil Danny Boyle og hans 70 får viser sig på skærmen, kan vi jo spekulere på, hvordan Danmark ville have grebet OL an, og hvordan en Lars von Trier – eller for den sags skyld en Regner Grasten – ville have iscenesat løjerne.

Det ville uden tvivl, skønt nok på hver sin måde, også være blevet ret uhyggeligt.

Bliv ven med Politiken