»Vi er vel nede på ca. nul hjerter, for jeg har kedet mig gudsjammerligt«, skrev Bettina Heltberg i marts i sin anmeldelse af Bethany Hansens omstridte 'En bitterfisses bekendelser'.

Men så tilføjede hun:

»Hvis altså det ikke var, fordi der i selve det famøse sprogs enerverende gentagelser var en lille nasty, vedholdende skrivelyst og et til tider, hvad skal man sige, infamt skrivetalent«, skrev den erfarne kritiker og sendte også seks hjerter efter bitterfissen.

ANMELDELSE Bitterfissen har et hjerte af besk marcipan

Lidt på samme facon er den aktuelle anmeldelse af Vagn E. Olssons nye digtsamling ikke nogen nedrakning trods de helt fraværende hjerter. Her er det ifølge anmelder Mikkel Zangenberg snarere selve genren, der har fået hjertestop.

Selv om Politikens karakterskala i princippet ikke giver mulighed for at give nul hjerter, så findes der en pæn håndfuld eksempler i arkiverne, hvor det alligevel er sket, og hvor tonen er ret direkte.

LÆS MERE Redaktør: Hjerteløs anmeldelse er en gimmick

Det gælder blandt andet anmeldelsen af rapperen BullDogg, hvis cd med samme navn i 2007 faldt i kløerne på Politikens musikanmelder Erik Jensen.

Ekkoet fra en bøvs
Jensen beskrev BullDoggs tekster som »larmende letkøbt pladder, suppleret med suk, støn, spanking og pornolyd«.

»BullDogg tør ikke stå ved sit infantile ævl og optræder med bandana for fjæset. Forståeligt nok«, skriver Erik Jensen.

DOKUMENTATION Politikens karakterskala

»Bag masken og al larmen er der kun en rungende dyb tomhed. Som ekkoet efter en bøvs af de større«, hedder det i anmeldelsen, der altså indbragte BullDogg nul hjerter. Som også var det antal stjerner, den aarhusianske rapper fik i Ekstra Bladet.

Den rytmiske musik og filmene er de kulturprodukter, der i flest år har fået egentlige karakterer af anmelderne, mens andre områder længe var for fine til at blive bedømt på den måde.

»Instruktøren mangler smag, stil og talent«
Når man leder efter ultimative nakkedrag fra Politikens anmeldere, er det især eksempler fra filmens verden, der dukker op.

Et par af eksemplerne tilhører den legendariske og nu afdøde film- og litteraturanmelder Bent Mohn, som brugte nul hjerter som en integreret del af karakterskalaen.

ANMELDELSE Digtsamling slår bunden ud på anmeldernes karakterskala

»Nul hjerte«, står der f.eks. lakonisk under anmeldelsen af filmen 'Death in Grenada' om den spanske digter Garcia Lorca med bl.a. Andy Garcia fra 1997.

Filmen er lavet af en instruktør, der »mangler smag, stil og talent«, hedder det i anmeldelsen, og »filmens melodramatiske sødsuppe løber over alle bredder«.

»Selv den mest rørstrømske sæbeopera fra Hollywood vil føles anstændig i sammenligning«, skriver Bent Mohn.

»Talentløsheden har vide grænser«
Bent Mohn gav også en hjerteløs omgang til filmen 'Kingpin' fra året før (»Den rigtige titel er Plat, plattere og plattest«), mens Kasper Wedendahls megaflop 'Stjerner Uden Hjerner' fra 1997 heller ikke fik noget hjerte, men blev tildelt en rund prik.

»Talentløsheden har vide grænser«, skriver Mohn.

»Det såkaldte komikerpar Timm Vladimir og Gordon Kennedy præsterer et udspil, hvor et af de største fortrin synes at være, at filmens titel næsten er dækkende for indholdet. Timm & Gordon agerer bare som sig selv«, svirper Mohn.

Nul kokkehuer til cafeteria
Politikens bibliotek har desuden fundet frem til, at Dan Tschernia, der i dag er direktør for TV 2 Lorry, i en svunden tid har givet nul kokkehuer til Restaurant Zoo, et cafeteria i Zoologisk Have, da han anmeldte restauranter for Politiken.

Tschernia indtager her blandt andet ribbensteg, der ligner og smager som pap, ligesom han beklager, at det dyr, som måtte lade livet for at blive til roastbeef på Restaurant Zoo, »har levet forgæves«.

»Det var et held, at elefanten var ude at spadsere den dag - for det afledte vor tre-åriges opmærksomhed«, skriver Tschernia, inden han afslutter med:

»Lunch i Zoo - tag madpakke med«.