Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 17. aug. 2012 KL. 15.07

Skak-legende anholdt foran Pussy Riot-retsbygning

Garry Kasparov oplyser, at han er blevet slået af politiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den russiske skak-legende Garry Kasparov er blevet anholdt i forbindelse med Punk Riot-dommen i dag.

Det oplyser han via sine redaktører på sin Facebook-side.

»Vi har lige talt i telefon med Garry. Han befinder sig lige nu på politistationen. Han er blevet slået, men siger, at han er okay. Han er usikker på, hvad der skal ske. Det virker som om politiet afventer instrukser. Han fortæller, at han stod sammen med journalister og talte stille og roligt, da politiet pludselig tog fat i ham«, står der på facebooksiden.

Kasparov er tidligere russisk mester i skak og en sand legende indenfor skakverdenen. Siden har han været en af frontfigurerne i den russiske oppositionskamp.

LÆS OGSÅPussy Riot-medlemmer kendt skyldige

Tre kvindelige medlemmer af punkbandet Pussy Riot er i dag fundet skyldige i hooliganisme motiveret af religiøst had ved en domstol i Moskva.

21. februar i år banede kvinderne sig vej ind i Frelserkirken i Moskva iklædt farverige gevandter og masker. Her fremsagde de en såkaldt punkbøn, hvor de bad Jomfru Maria frelse Rusland fra Vladimir Putin.

SE BILLEDERNu falder dommen over Pussy Riot

De tre kvinder har tidligere fortalt, at deres happening var en protest mod den ortodokse kirkes støtte til Vladimir Putin, der i februar var midt i valgkampen om præsidentposten.

Sagen har fra begyndelsen haft stor international opmærksomhed. Den er blevet set som et udslag af systemets kamp mod politiske modstandere.