Hans fødder tripper utålmodigt i støvlerne. De lette hop på stedet får den 179 centimeter høje, 95 kilo tunge wrestlers behårede brystmuskler til at vibrere som budding.

»Nu vil jeg kraftedeme ud og tæve nogen«, siger den 39-årige heavy weight-champion i det lille backstage-område i Amager Bio i København, hvor der lugter af sved og Red Bull.

Hans stramme guldbukser har lyn på siden, hans lakstøvler skinner, og fra den sorte kappe over hans skuldre lyser et neongrønt dødningehoved.

Hjemme i Langå uden for Randers hedder han Kim Tinning og ejer et rengøringsfirma. I aften, her i København, hedder han Chaos og ejer hele salen.

»Blood, Blood, Blood, Blood«
»Københaaaavn, vil I se blod? Her kommer Europas bedste wrestler ... Chaaaoooos«, råber hans manager Mr. Pay Per View fra bryderingen i midten af rummet og får publikum i Amager Bio til at rejse sig op fra stolerækkerne og brøle.

Chaos går ud i salen og spytter vand ud i hovederne på de larmende tilskuere. De besvarer den våde gestus ved at vifte armene frem og tilbage i en tilbedende bevægelse.

Da Chaos når den firkantede ring, laver han sin entrance pose i det ene ringhjørne. Træder op i rebene, flekser armmusklerne og holder sit kæmpestore titelbælte op mod publikum. De brøler tilbage mod ham: »Blood, Blood, Blood, Blood«.

Hidtil kun jydesport
Det er lørdag aften på Amager, og en ringannouncer i jakkesæt lover det fortrinsvis mandlige publikum, at en af showets seks kampe først ender, når en af deltagerne bløder.

Det er første gang DPW - Dansk Pro Wrestling, forbundet, som Chaos står i spidsen for, mødes for at kæmpe mod hinanden i København.

Indtil nu har wrestling fortrinsvis været en jydesport, der har fundet sit højlydte publikum i provinsbyer som Fredericia, Horsens og Randers.

SE FOTO Kill, kill, kill

Siden midten af 00'erne har DPW haft en drøm om at udbrede sportsgrenen og få den anerkendt i hele landet.

At få den til at ligne noget, der kunne minde om dens amerikanske forbillede, hvor wrestling er en underholdningsindustri i millionklassen. Hvor wrestlere som Hulk Hogan, Mr. Perfect og The Undertaker gennem tiden er blevet verdenskendte stjerner og millionærer, der dyrkes på linje med skuespillere og baseballstjerner.

Men i Danmark er det endnu kun en lille skare, der har kastet sig lidenskabeligt over den voldelige nichesport. For hvorfor bruge sin tid på at se en sportsgren, hvor dem i ringen på forhånd har aftalt, hvem der vinder?

'Glamour' for voksne mænd
Det spørgsmål har 37-årige Thomas A.G. fået stillet mange gange.

Han kører til daglig bus og er forsanger i et metal-band. I dag er han her som præsident for wrestling-fanklubben The Doom. Han bruger 2-3 timer om ugen på at se wrestling på computeren og tager gerne ud til et liveshow hver tredje måned. Enten i Jylland eller i Sverige, hvor sporten eller totalteatret, som han kalder det, er ved at vokse sig større end i Danmark.

»Det her er 'Glamour' for voksne mænd«, siger han.

»Sådan plejer jeg at forklare det for mine venner, der ikke fatter det. Når man ser en tv-serie, ved man godt, hvem der er de gode og de onde. Men derfor synes man jo stadig, at det er vildt underholdende«.

Thomas A.G. rejser sig fra sin stol på forreste række og løfter hånden over hovedet. 'First Blood'-matchen er begyndt. Chaos ligger allerede på ryggen i midten af ringen med sin modstander Big D skrævende over sig.

»Ofte tror dem, der kommer første gang, at de kan det hele, fordi de har set det i tv. Men de kan ikke en skid, bare fordi de har rodet rundt på en madras foran fire tilskuere«, siger 40-årige Poul Roest, der som wrestlingmanager går under navnet Mr. Pay Per View.

Her i Langå Idrætshal uden for Randers, tre uger før showet på Amager, holder Danish Pro Wrestling en ugelang wrestling-camp. Deltagerne - i alderen 11-39 år - tiltaler ham respektfuldt PPV.

Han har inviteret Politiken med på lejr for at vise, hvad der går forud for et stort show som det på Amager.

Trætte af Sydney Lee
For det er ikke bare 'Blod, sved og springskaller' at være wrestler, understreger han og refererer til den tv-serie, DR 2 lavede om dansk wrestling for fem år siden, hvor han medvirkede.

En serie, der blandt andet blev kendt for at følge realitystjernen Sydney Lees forsøg på at blive wrestler. Og fik de danske wrestlere til at se ud som en flok idioter på en rullemadras.

»Sydney Lee har latterliggjort sporten. Vi er rigtig trætte af, at han bliver forbundet med wrestling og med os«, siger Poul Roest.

»Du kan ikke 'fake' tyngdekraften«
Han kigger alvorligt på de 10 mænd og den ene kvinde, der i ens sort træningstøj skiftes til at slå hinanden ned i bryderingens fjedrende gulv. Med udstrakte arme løber de imod en ung mand i midten, der falder bagover, når armene én efter én rammer ham midt på brystkassen.

Angrebet kaldes en clothesline, et klassisk wrestling-angreb, der ligner, at man løber lige ind i en udspændt tøjsnor.

»Folk siger, det er fake, men du kan ikke fake tyngdekraften. Der er en fin grænse for, hvornår man slår sig eller man bare bliver øm. Den balance skal de lære her på campen«, siger Poul Roest.

Dansk wrestlings nye håb
Han peger på den muskuløse fyr inde i midten af ringen.

»Det der er dansk wrestlings nye håb«, siger han.

Poul Roest, der arbejder i et fleksjob som lærerassistent i Randers, har opgivet drømmen om selv at leve af wrestling, blandt andet på grund af en rygskade. Men et talent som 17-årige Frederik Taylor Nielsen, med fighter-navnet FTN, kunne måske opnå det.

»Jeg tror godt, det kan lade sig gøre at lave wrestling stort i Danmark. Potentialet er der. Børnene er vilde med wrestling - på Xbox er det et af de mest populære spil. Strategien er at tage dem unge - jo før de går i gang, jo større er chancen for, at de bliver gode«, siger Poul Roest.

Rullemadrasser i cykelkælderen
Herhjemme er der endnu ingen, der har formået at gøre wrestling til sit levebrød. Heller ikke Kim 'Chaos' Tinning, der bor ikke langt fra Langå Idrætshal.

På gården uden for Randers har han firmaet Perfect Rengøring - opkaldt efter hans amerikanske wrestling-forbillede, Mr. Perfect. Det er firmaet, der har bekostet bryderingen i idrætshallen og turen til Amager Bio.

På stuevæggen i hjemmet i Langå, hvor han bor sammen med kone, tre børn og dalmatinerhunden Armani, hænger billeder af hans kampe ved siden af familiebilleder af datteren i nissekostume.

LÆS OGSÅ Sidney Lee: Er det okay jeg lige smutter ned på grillen?

Titelbælterne har fået plads på væggen ude i det, der engang var en gammel smedje. Nu er rummet helliget sporten, som hans mor, der bor overfor, kalder »hele hans liv«. Et helt rum er fyldt til loftet med VHS-bånd af legendariske amerikanske wrestling-kampe.

Kim Tinning henter sine guldbukser med lyn på siden ude i tørretumbleren. Det er det tiende par, han har købt fra Mexico, hvor wrestling eller lucha libre, som det hedder der, er kæmpestort.

I starten var det børnenes dagplejemor, der syede hans kampbukser. Men wrestling er trods alt kommet videre end dengang, han som 20-årig væltede rundt på et par rullemadrasser i en cykelkælder i Aarhus i 1990'erne og forsøgte at gøre det, han havde optaget på VHS.

Danmarks bedste wrestler
Han blev for nylig hyret til at optræde i Tyrkiet for flere tusinde tilskuere. Men selv her er det noget, han gør, fordi han synes, det er sjovt at smadre løs på sin modstander med en gammel Ikea-stol eller et sølvfad, han og konen har fundet på et kræmmermarked. Penge, ud over til transporten, får han ikke for det.

»Jeg er den bedste wrestler i Danmark, men det er stadig mig, der dækker det, hvis et af vores show giver underskud«, siger han.

Engang drømte han om at kunne leve af det i USA. Men med tre små børn og en kone i Danmark blev han i Langå. I dag tager han indimellem til udlandet, hvor sporten trækker flere tilskuere end i Danmark, for at optræde. Nu er drømmen først og fremmest at gøre det til en sportsgren, der kan få et publikum i København.

Chaos vs. Big D
Chaos balancerer på det øverste reb i det ene ringhjørne. I Amager Bio rejser tilskuerne sig fra deres sæder og slår hænderne i bryderingens gulv i takt med, at de i fællesskab råber: »We want blood, we want blood, we want blood«. Chaos venter et øjeblik på publikums udelte opmærksomhed.

Så sætter han af, drejer sin tunge krop elegant rundt i en baglæns saltomortale i luften. Og lander til sidst med et knirkende brag på hovedet af sin modstander Big D, der ligger midt i ringen. En perfekt udført Moonsault, der er Chaos' signatur-move.

Big D vrider sig, og publikum ændrer nu deres fællesråb til »Kill, Kill, Kill, Kill«. Endnu er der ikke noget blod at se.

En fyr i salen rækker en grå klapstol ind i ringen. Chaos låser Big D's hoved fast under sin arm og smadrer ham bagover ned i stolen. En DDT, en klassisk wrestling-finisher.

Big D ligger tilsyneladende livløs under stolen. Der løber en stribe blod ned fra hans pande.

Da dommeren ser blodet, afslutter han kampen og kårer Chaos som vinder af den allerførste 'First Blood'-match på dansk jord. Chaos banker på sit bryst som en gorilla mod publikum, og Big D's blod laver røde aftegninger på hans brystkasse.

Øst for Langø
Ude backstage i omklædningsrummet et par minutter senere er de andre wrestlere ved at krænge de tætsiddende spandex-dragter og lakshorts af og vaske sved og ansigtsmaling væk.

De drikker energidrik og kolde øl og taler om, at Big D var god til at skjule barberbladet under stolen, så han kunne snitte sig i panden. Der er også klapsalver til Chaos' imponerende Moonsault, der altid er en del af hans show.

Kim 'Chaos' Tinning og Daniel 'Big D' Lauridsen kommer ud til de andre, og de to giver hinanden et svedigt kram.

Kampen er Kim Tinning tilfreds med. Og med publikums reaktion. Men den grønne pengekasse på bordet i omklædningsrummet med kontanter er han anderledes misfornøjet med.

Lidt under 200 mennesker var der i aften. For at holde budgettet skulle der gerne være mødt 300 mennesker op i Amager Bio. Underskuddet må han selv dække.

Til november har Kim Tinning dog planer om at komme tilbage til hovedstaden. Han har endnu ikke opgivet håbet om, at wrestling kan blive stort øst for Langå.