Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Nyt fra DJ Static er alt andet end statisk

DJ Static fremviser stolt dansk hiphop som et spraglet fabeldyr på sit nye magnum opus.

Gem til liste

fakta

Politiken synes

En time og tre kvarter.

Så længe varer DJ Statics selvproklamerede livsværk, der med spillefilmslængde og en betragtelig liste af medvirkende demonstrerer den danske dj, producer og komponists cinematisk store armbevægelser, som nu er mundet ud i dobbeltalbummet 'Rolig under pres'.

Et stort, sammenhængende værk bygget på et fundament af dansk beskedenhed parret med et klædeligt selvtillidsniveau af amerikanske dimensioner. Og det er et effektivt flyvespark.

Gennemført arbejde
På 'Rolig under pres' tager Static sit dj-talent for at få to sange til at flyde sammen til et nyt niveau ved at få dobbeltalbummets samfulde 28 skæringer til at sidde sammen som hvedekorn på et aks.

LÆS OGSÅSand stjerneparade lukker Roskilde 2012

Det er grundigt og gennemført arbejde, og det er en fornøjelse at lytte til, om end den lange spilletid truer med at kappe toppen af tålmodigheden til sidst.

Men det er på alle måder et stort album. Ud over sit arbejde i producerstolen har DJ Static bestyret en svingdør uden lige i form af de mange gæster, der er med til at give 'Rolig under pres' dens fine særpræg.

26 af de i alt 28 numre har besøg af en eller flere mere eller mindre kendte artister fra den danske musikscene, primært fra genrer som hiphop, soul, dancehall og pop krydret med enkelte udenlandske rappere i form af amerikanske Pharaoe Monch og svenske Promoe.

Renlivet kunst
Den store spændvidde af kunstnere er en af albummets store styrker, fordi det ganske enkelt er forrygende at lytte til, hvordan en dialekt kan leve sit eget sprælske liv hos den enkelte rapper.

Det er grundigt og gennemført arbejde, og det er en fornøjelse at lytte til, om end den lange spilletid truer med at kappe toppen af tålmodigheden til sidst.

Pernille Jensen

Ikke overraskende er det hovedstadens drevne almuemål, der fylder mest i lydlandskabet hos rappere som blandt andre den fuldvoksne Albertslund-dreng Orgi-E fra Suspekt og selvfølgelig Jokeren og hans befarne stenbrokøbenhavnsk.

Og så er det en stor fornøjelse at lytte til den dansk-sydafrikanske sangerinde Barbara Moleko, som gør det ellers ret uskyldige »wa-da-da-ding«-omkvæd på sit bidrag 'Vinden vender' til stor, renlivet kunst med en stemme så støvet, sjælfuld og karismatisk, at det gibber i Amy Winehouse-nerven på allerfineste vis.

Alle egne repræsenteret
Men Static selv kommer fra Aarhus, og Fyn og især Jylland er da også repræsenteret.

Som når Skanderborg-flaben Jøden, der sidenhen er flyttet til Aarhus, lystigt diverterer med en østjysk dialekt så tommetykt overbevisende, at det er svært ikke at overgive sig til et omkvæd, der lyder »om bag i køen, Jø'en«.

LÆS OGSÅPopfugl synger om steder, hvor solen altid skinner

Aalborg er repræsenteret på 'Som en vinder', der med postnummerintroduktionen 'Otte tus' til ni tus' fra Raske Penge får markeret, at han selv og rapperen Danni Toma kommer oppe nordfra, selv om dialekterne ikke er helt så tydelige som Jø'ens.

Samarbejdsånd
Det er dog ikke sproget alene, der gør 'Rolig under pres' til en stor lyttemæssig oplevelse.

Her er også nye sider af gamle sager som på den dystre 'Fucker rundt alene', hvor Static vender vrangen ud på to af kongerigets mest hyldede skjalde. Her falder pletvis dryppende beats som dug, inden en forrygende knarvorn Peter Sommer brummer helt nede fra kulkælderen om stilstand og ligegyldighed på en bænk, hvor man sidder og sidder.

I hvert fald indtil et tørt vuggende elektrobeat får sangen til at lette på store, sorte vinger til Shaka Loveless' smukt grædende omkvæd, inden en klædeligt desillusioneret Tue Track rapper om kap med sig selv i et nærmest Blæs Bukki'sk helvedesridt af et vers, der slutter alt for hurtigt. Her giver samarbejdsånden mellem beatmager, komponist og producer DJ Static og tre ret væsensforskellige artister virkelig god mening.

Imponerende spændvidde
Desværre støder man også på klicheer undervejs. Som Supajan, der bare gerne vil være millionær, når han fylder 40. Herregud, er det stadig målet? Det er omtrent lige så fortærsket som Jokeren, der atter en gang rapper en ode til sin tro væbner mellem benene på 'Chefpikken'.

Men det er heldigvis så tilpas veloplagt, at kedsomheden aldrig når at sætte ind.

Det gælder også albummet som helhed, der imponerer med sin spændvidde og sit gennemførte udtryk.

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb