Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 28. sep. 2012 KL. 13.59

Benny og Brian gør ved et tilfælde Odense langt ældre

Politiken har været i marken med amatørarkæologerne bag et af Danmarks største arkæologiske fund.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

To mænd har søgt ly for regnen bag en stak halmballer.

Den ene er iført gult arbejdstøj. Den anden bærer kasket. Begge har gummistøvler på. Foran dem ligger to metaldetektorer.

»Jeg kan forstå, I har fundet en hel del sager lige her omkring«, siger jeg, da vi har hilst på hinanden.

»Vi er vist oppe på tusind fund nu«, siger Brian Bechmann, som er manden i gult.

»Ja, når vi får det hele afleveret, er det nok noget i den retning«, bekræfter kammeraten, der hedder Benny Pennerup.

LÆS MEREAmatørarkæologer finder Odenses forhistoriske landsby

»Det er jo sensationelt stort det her«, siger Brian Bechmann, mens han ser på mig med sine blå øjne.

»Indtil videre har vi kun fortalt om skatten dernede ...«.

Han vifter med en arm mod et sted på den anden side af halmballerne.

»Det er den lille del. Det her er det helt store!«.

200 fund på tre uger
Jeg kigger mig omkring. Og ser ikke andet end en flad pløjemark med mørk muld, et stykke øst for Odense.

Jeg kan vanskeligt forestille mig, der er foregået det helt store lige her. Og det eneste, jeg ved om disse to mænd, er, at de for kort tid siden fandt 14 oldgamle sølvmønter et sted i nærheden.

Men det fund er åbenbart en bagatel i forhold til det her.

»Så I går rundt med den der ...«, jeg peger på detektoren, »og så siger den en eller anden lyd, og så graver I?«.

»Ja, simpelthen«, siger Brian Bechmann.

Han bøjer sig ned og fisker nogle ting op af en plastikboks, der er fyldt med stumper af fortid. Fundene ligger i hver sin plastikpose, som sirligt er mærket med oplysninger om hvad, hvor og hvornår.

»Her er omkring 200 fund. Det er jo fra yngre bronzealder og så hele vejen op igennem romersk jernalder, germansk jernalder, vikingetiden, middelalderen. Det ældste daterer sig til 4.000 år før Kristi fødsel ... Og det er bare fra de sidste tre uger«.

»Ja, det er det ikke engang«, siger Benny Pennerup.

»Det er de sidste 14 dage«.

En sølvskat mere
Benny Pennerup er 58 år og klejnsmed.

Han bor et godt stykke mod syd, i Ringe, og har ledt efter fortiden i cirka fem år.

Brian Bechmann er 35 og har været ude med detektoren i to år nu.

Han er uddannet dykker og arbejdede i søværnet, indtil han for tre år siden var udsat for et voldeligt røveri derhjemme. Der var tale om et decideret drabsforsøg, og det er han endnu ikke kommet sig over. For ham er arkæologien en slags terapi.

Når de to mænd har samlet en passende bunke genstande, overdrager de dem til et museum inde i Odense. Og der dukker hele tiden nye ting op.

Overvældende.  Dynger af brocher, ringe og andres smykker fra fortiden. Foto: Brian Bechmann »Det er derfor, vi holder den her lokalitet hemmelig«, siger Brian Bechmann. »Du skal nok ikke skrive en adresse i avisen... Specielt fordi vi i forgårs fandt en sølvskat mere...«.

Han vifter mod et krat for enden af marken.

»Lige hernede...«.

»Nå! Er den gravet op?«, udbryder jeg.

»Nej, den er ikke gravet op, jeg har bare fundet nogle stykker af den... Jeg har taget dem med«, siger han og viser os nogle sølvmønter. »De her er formentlig fra 800-tallet«.

»Men du tror, der er tale om en stor skat?«.

»Det er ikke til at sige«, svarer Brian Bechmann. »Den ligger så dybt, at vi er nede i de kulturhistoriske lag, hvor det kun er arkæologer, der kommer. Så det vil kræve en udgravning at finde den på et tidspunkt«.

Vi skulle bare ud og gå lidt
Havde det ikke været for Brian Bechmann og Benny Pennerup, var der nok aldrig blevet fundet noget som helst på disse kanter.

Da de begyndte for cirka halvandet år siden, havde der aldrig været en arkæolog derude.

»Så de røg jo på røven, da Benny gjorde sit første fund på den grønne mark derovre. Det er dér, bopladsen starter ...«, siger Brian Bechmann.

»Havde I en anelse om, at der kunne være noget dér?«.

»Narh, det var såmænd bare et gæt«, siger Benny Pennerup. »Det kan man ikke vide på forhånd ... Man finder bare en mark at gå på ...«.

Fra første årtusind efter Kristus
Inde i Odense findes en museumsinspektør, der hedder Mogens Bo Henriksen.

Han er arkæolog og arbejder på Odense Bys Museer. Og han bekræfter til fulde, at Brian Bechmann og Benny Pennerup er i en klasse for sig.

Detektor-folket

Her mødes de

Forummet Detecting People er for amatør- og fritidsarkæologer, som leder efter danefæ med metaldetektorer. Her kan medlemmer diskutere og formidle deres fund.

Mødestedet er etableret i 2005 under navnet Danmarks Detektorforum, og siden kom det til at hedde Nordisk Detektorforum (NDF).

I foråret 2012 blev NDF og fibula.dk lagt sammen under navnet Detecting People, som har godt 1.000 medlemmer.

Forummet kan besøges på detectingpeople.dk

Research: Politikens Bibliotek

»Der ligger jo ikke 10 kilo guld derude, men det her fund er stort i omfang. De har fundet rigtig, rigtig mange genstande. Og samlet har det enorm arkæologisk og historisk betydning«, siger Mogens Bo Henriksen, da jeg fanger ham på telefonen.

Endnu har man langtfra fuldt overblik over opdagelsen. Men der er tale om en handels- og håndværksplads, der voksede sig kæmpestor i første årtusind efter Kristi fødsel.

Vikingerne på dette sted har smedet og støbt så meget i bronze og sølv, at det ikke bare kan have været til eget forbrug. Og der findes blot nogle få fund i Danmark, som kan måle sig med dette. Der er en boplads ved Tissø på Sjælland, en ved Marstal på Ærø og også et pænt stort sted ved Gudme på Sydøstfyn.

»Men du skal have de store støvler på for at beskrive dette fund«, siger Mogens Bo Henriksen. »Det er en plads af international karakter. Man har tilsyneladende styret sø- og landtrafikken fra det her sted«.

Odenses vugge
»Er bopladsen en forløber for Odense«, spørger jeg.

»Det kunne man godt have en fornemmelse af«, svarer museumsinspektøren. »Byen Odense bliver første gang nævnt i et offentligt dokument i år 988...«.

»Har I så tænkt jer at grave det hele ud«, forhører jeg mig.

»Nej, det har vi bestemt ikke. Det ville være alt for kostbart«.

Men Mogens Bo Henriksen er taknemmelig for, at folk som Brian Bechmann og Benny Pennerup af egen drift finkæmmer landskabet for fortidens skatte. Det er ved at være sidste udkald, mener arkæologen.

»Bopladserne er godt i gang med at blive pløjet sønder og sammen«, siger han. »Jeg er bange for, at vi er den sidste generation af arkæologer, der får lov til at se de her ting i jorden«.

Han og hans kolleger på museerne har nok at gøre med at modtage, registrere og undersøge de talløse fund, som amatørarkæologerne kommer slæbende med. Så sent som i sidste uge fremviste svenske amatører og Roskilde Museum en stor sølvskat fundet ved Lejre på Sjælland. I løbet af de seneste fem år er brugen af metaldetektorer nærmest eksploderet.

»Det har udviklet sig til en slags folkesport at gå rundt på markerne med en detektor«, siger Mogens Bo Henriksen.

Frisk luft og danefæsdusør
Det er metaldetektoren, der gør den store forskel, bekræfter Brian Bechmann og Benny Pennerup, da jeg har lokket dem med hen under et halvtag, hvor jeg kan notere, uden at blokken går i opløsning.

»Der er mange amatørarkæologer, der bare render rundt i gummistøvler og leder efter flintesten«, siger Brian Bechmann. Jeg kan høre på hans tonefald, at denne form for aktivitet ikke lige er hans kop te.

»Og jeg vil gerne understrege, at vi ikke er skattejægere eller guldgravere«, siger Brian Bechmann.

»Så I gør det ikke for pengenes skyld?«.

»Nej, det gør vi ikke... På et eller andet tidspunkt får vi vel en danefæsdusør, men om den bliver på 50 kroner eller på 50.000 er ligegyldigt, for det er ikke det, der driver værket«.

»Hvad er det så, der driver værket?«.

»Vi er historienørder«, forklarer Brian Bechmann.

»Det er en hobby«, bidrager Benny Pennerup. »Man går sammen ude på marken. Og så får man frisk luft og motion. På en god weekend kan jeg godt tabe halvandet kilo ...«.

Lang liste med fund på nettet
Og det bliver aldrig kedeligt, forsikrer de.

Den flade pløjemark er for dem en eventyrlig vikingeby, hvor håndværkere står og banker de fineste brocher ud i bronze og sølv og guld. De ser det hele for sig, mens de laver deres fejende bevægelse med detektoren.

Sleipner.  Brian Bechmann er stolt af denne hesteformede fibula (dvs. broche) fra yngre germansk jernalder. Foto: Asger Kjærgaard/Odense Bys Museer»Og vi finder jo ting, man ikke har set før«, siger Benny Pennerup.

»For eksempel fandt jeg en bronzefigur, som man mener symboliserer Odins hest Sleipner. Der er ikke fundet noget magen til før«, siger Brian Bechmann.

»Det er et fund i verdensklasse. Det er virkelig et ekstremt sindssygt godt fund«.

Han og Benny Pennerup har en overvældende lang liste over ting, de har fundet i jorden. De viser det hele frem på hjemmesiden Detecting People, som er et forum for folk med metaldetektorer.

Vi har skudt hele papegøjeflokken
Jeg spørger Brian Bechmann, hvad der er hans vildeste drøm som amatørarkæolog?

Han tænker sig kun om et sekund, før han siger:

»Det er at finde tre hele Celtøkser fra bronzealderen«.

Han forklarer, at det er sådan en lille hul stenøkse.

»Hvorfor drømmer du lige netop om det«, spørger jeg.

»Fordi Benny har fundet tre, der var hele. Jeg har kun fundet tre stumper«, svarer han. »Det må jeg høre for hele tiden«.

Benny Pennerup griner under kasketten.

»Jeg har også fundet 59 sølvmønter lige herovre«, siger Benny Pennerup. »Og en Thors hammer«.

Vi står lidt og kigger ud i regnen, ud over markerne. Så siger Brian Bechmann:

»I går fandt jeg jo en anden boplads«.

»Hvad?!«, siger jeg.

»Ja, kun halvanden kilometer herfra. Der vælter det også op af jorden med fund. Måske er den endnu større ... Jeg tog lige et par gutter med derud, som jeg ved kan holde kæft, og så fandt vi en masse«.

Brian Bechmann tænder sig en cigaret. Suger røgen ned i lungerne. Og fortsætter:

»Som Benny siger, så har vi ikke bare skudt papegøjen herude. Vi har skudt hele flokken. Og hvis vi fortsætter på den her måde, får vi sgu nok Greenpeace på nakken ...«.