Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 30. sep. 2012 KL. 17.51

Art Garfunkel forsvandt før svensk koncert

Amerikansk sanger-ikon dukkede aldrig op til et stort show i Malmö.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

art garfunkel

  • Født 5. november 1941 i Queens, New York
  • Del af duoen Simon & Garfunkel, der toppede hitlisterne i 1960'erne med blandt andre sangene 'Sound of Silence', 'Bridge over Troubled Water', og blev indført i Rock and Roll Hall of Fame i 1990
  • Har udgivet flere soloalbum og produceret musik til film og tv-serier.
  • Har medvirket som skuespiller i flere film og modtaget en Golder Globe for bedste birolle i 'Carnal Knowledge' (1971)
  • Simon & Garfunkel er blevet genforenet cirka hvert tiende år, første gang ved en koncert i Central Park i 1981 med over en halv million tilhørere.


Art Garfunkel og Paul Simon i 1969. Foto: AP

Som et af topnavnene til 'Night of the Proms', et musikshow med internationale og svenske kunstnere, skulle Art Garfunkel i går have optrådt på Malmö Arena i Sverige.

Men det forventningsfulde publikum måtte undvære indslaget fra det amerikanske sanger-idol og trækplaster, da hans optræden med kort varsel blev aflyst, skriver den svenske avis 'Sydsvenskan' på sin hjemmeside.

Begrundelsen meldtes at være sygdom, men siden kom det frem, at arrangørerne ikke har kunnet få fat i Art Garfunkel siden i torsdags.

Producenten for Night of Prom, Niels Estrup, melder dog til ekspressen.se, at Art Garfunkel ikke er væk, men er syg og på vej hjem til USA.

Har aldrig være med til noget lignende
Torsdag skulle Art Garfunkel have optrådt i Göteborg med samme show, men lige inden han skulle på scenen, forsvandt han ifølge Julius Malmström fra Julius Biljettservice, arrangør af showet. Julius Malmström fik intet at vide om, hvor stjernen var henne.

»Han skulle have spillet i anden akt, men vi kunne ikke finde ham. Han var heller ikke på hotellet. Det utroligt dårligt. Jeg har været i branchen i 40 år og har aldrig været med til noget lignende«, siger Julius Malmstöm til Sydsvenskan.

Udover den 70-årige amerikanske sangstjerne medvirker store navne som Anastacia og Sarah Dawn Finer, så showet fortsatte på trods af Art Garfunkels udebliven.

På mediernes hjemmesider, Twitter og Facebook spekulerer folk på, om Art Garfunkel mon blev syg, er taget hjem eller om han endog kan være død, men alle kan altså ånde lettet op nu.

»Han tager hjem sammen med bandet som planlagt«, siger Niels Estrup til expressen.se.

Svensk kunstner måtte erstatte
Som substitut under koncerten i Malmö, gik den svenske sanger Måns Zelmerlöw på scenen i Malmö og fremførte sangen 'Änglahund' skrevet af Hasse Andersson, som af Aftonposten kaldes den svenske Art Garfunkel.

»Det takker jeg Måns for«, siger Julius Malmström, som fulgtes med Art Garfunkel i bilen inden koncerten i Göteborg, hvor alt ifølge Malmström virkede normalt.