Kulturminister Uffe Elbæk (R) havde måske ikke forventet stående ovationer efter sit først år på posten. Men han er irriteret og uforstående over meget af den kritik, der i den seneste uge har været i Politiken.

Her har en af landets mest betydningsfulde gallerister, Nicolai Wallner, beskyldt ham for ikke at interessere sig for kunst, men i stedet gå op i event og festivaler.

Han er blevet beskyldt for ikke at brænde for bøgerne. For ikke at leve op til sine løfter om at flytte midler fra den klassiske til den rytmiske musik. For ikke at flytte noget som helst, men i stedet være konsensussøgende og usynlig.

Ude af stand til at sætte sit eget præg på kulturpolitikken, som det for eksempel lykkedes for den konservative kulturminister Brian Mikkelsen i 00’erne.

Stolt over at fastholde niveau
»Der er sådan et krav om, at jeg skal skaffe flere penge til området«, siger kulturministeren, da Politiken forelægger ham kritikken.

»Men jeg er faktisk meget stolt over at kunne fastholde niveauet. Prøv at se ud over Europa. Der bliver skåret ned på kulturbudgetterne i langt de fleste lande. I den krise, vi befinder os i, er kulturen det letteste sted at skære, og det er der rigtig mange, der gerne vil. For hellere det end at skære i hospitaler, folkeskolen, socialhjælp eller dagpenge. Noget af det, der undrer mig, er, at der er sådan et realitetsefterslæb hos dele af kunst- og kulturlivet, hvor man ikke forstår, hvad der foregår lige rundt om Danmark«.

Så når du kan præsentere en finanslov, hvor kulturen stort set har samme budget som tidligere, klapper du i dine hænder?

»Ja, det kan du i den grad tro«.

LÆS OGSÅ Kulturlivet råber bestemt ikke halleluja over kulturministeren

Det er en sejr bare at holde niveauet?

»Ja. Det kan lyde lidt defensivt, men det synes jeg overhovedet ikke, det er i den situation, vi befinder os i. Det bør man faktisk opfatte som en klar prioritering. Det er helt klart et succeskriterium for mig«.

Hvad siger du til kritikken af, at du ikke interesserer dig for kunst?

»Det er noget værre sludder. Jeg ved ikke, hvor det billede kommer fra, at jeg hellere vil stå på festivaler sammen med hætteklædte unge mænd. I det forløbne år har jeg åbnet to festivaler: Grøn Koncert og Copenhagen Art Festival«.

Romantiserende kunstbegreb
Nicolai Wallner beskylder dig for ikke at prioritere den store kunst og frembringelsen af store kunstnere som for eksempel Olafur Eliasson og arkitekt Bjarke Ingels?

»Det er noget galopperende vrøvl. De er jo et resultat af de uddannelsesmuligheder, der er i Danmark, og derefter den opmærksomhed og støtte, der er tilgængelig. Jeg står vagt om, at vi har et meget generøst kunstnerisk støttesystem. Og jeg mener, at jeg til enhver tid står vagt om kunsten og beskytter kunstnernes og kunstens ret til at være i det frie og eksperimenterende rum. I de situationer, hvor den er under pres, vil jeg til enhver tid, stå op for den. Som da Christian Friis Bach (den radikale udviklingsminister, red.) gik ud og kritiserede Jørgen Leths udstilling på Gl. Strand. Der gik jeg ud og sagde, at udstillingen var fremragende«.

Wallner kritiserer dig for at være mere til det brede end det elitære?

»Det er udtryk for sådan et meget romantiserende kunstbegreb, der ikke passer til virkeligheden uden for mine vinduer. Og jeg synes, at jeg i diskussionen hører – og det kan godt være, at jeg hører forkert – en ekskluderende, selvtilfreds, elitær tone, der ikke åbner og inviterer ind, men mener, at nogle er noget særligt«.

LÆS OGSÅKunstens René Redzepi: Uffe Elbæk virker ikke interesseret i kunst

Der er vel også nogle, der er noget særligt?

»Ja, men det betyder ikke, at man skal lave en ekskluderende aura omkring tingene. Hele denne her konstruktion, man laver på kunstscenen, hvor man nærmest skal have en ph.d. for at forstå, hvad der foregår på en kunstudstilling. Og hvor man ser lidt ned på, at museer som Louisiana og Arken kan lave udstillinger, der trækker tusindvis af publikummer«.

Med Picasso eller Matisse. Det, vi kender?

»Ja. Det er ikke rigtig fint. Men jeg synes, det er herligt, når der er så mange mennesker, der ser en udstilling, som siger dem noget eller giver dem en erkendelse«.

Finansiel nedtur
Har du ikke med afskaffelsen af gratis adgang til Statens Museum for Kunst netop gjort den store kunst mere utilgængelig?

»Nej. Jeg har besøgt Louisiana og Aros mange gange, og der kommer den samme slags mennesker som på Statens Museum for Kunst, selv om de skal betale entré. Den fri entré blev indført under en finansiel optur. Nu har vi finansiel nedtur, og jeg har prioriteret, at vi skal bruge pengene på noget andet. Det er ude af proportioner, at det skulle være dødsstødet for den almindelige danskers adgang til stor kunst, men der kommer nok færre«.

Netop den prioritering bliver så udlagt som din eneste rigtige prioritering. Hvad siger du til de mange mennesker, der er skuffede over, at du ikke har skåret igennem og prioriteret på andre områder?

»Der er ingen tvivl om, at nogle er skuffede, fordi de forventede at få flere penge. Men der må jeg bare sige, at jeg er blevet meget klogere på realiteternes tilstand, efter at jeg trådte ind i det her hus. Da jeg kørte valgkamp, mente jeg, at vi skulle skaffe mange flere penge til området. Jeg havde ingen anelse om, hvilken økonomisk udfordring landet stod i, da jeg som folketingskandidat ude på Amager kom med mine udmeldinger. Jeg var også sikker på, at der var alle mulige cigarkasser i Kulturministeriet, man kunne lege med. Men der er stort set ingen frie midler«.

LÆS OGSÅUffe Elbæk til kunstens René Redzepi: Jeg er også skuffet over dig

Så kunne du have nedlagt noget for at bruge pengene på noget andet?

»Ja, men det kræver 90 mandater, der synes, at det er rigtigt. Jeg pegede eksempelvis på, at man skulle nedlægge et symfoniorkester. Det var der ikke flertal for«.

Laver ikke symbolpolitik
Men er det så ikke rigtigt, at du ikke for alvor har prioriteret?

»Nej. Det seneste år er gået med at understøtte og sikre den skabende kunst. Der er lavet en reform af kunststøtteordningen, en ny fireårig aftale for Det Kongelige Teater, en fusion mellem Kunstakademiet og Charlottenborg, en musikhandlingsplan, hvor den rytmiske musik faktisk har fået ekstra 30 millioner kroner. Og nu tager vi fat på en reform af mediestøtten«.

Hvad er din egen forklaring på, at kulturlivet synes, du er usynlig?

»Jeg er ikke typen, der laver et kanonprojekt, for det er symbolpolitik. Jeg har respekt for det engagement, Brian Mikkelsen havde som kulturminister, men hvad lavede han af grundlæggende reformer? Hvad er resultatet af kanonprojektet ud over de 8.000 bøger, vi har stående i papkasser og ikke kan komme af med? Den kunststøttereform, vi har lavet, får konsekvenser de næste ti år«.

LÆS OGSÅKulturministeren vil ændre biblioteksafgift

Trods øretæver har Uffe Elbæk ikke mistet modet. Dansk kulturlivs næste store udfordring er digitaliseringen, og Elbæks mål er at gøre Danmark til »den fremmeste nation inden for digital kultur«.

Og så vil han have kulturinstitutionerne i Danmark til at arbejde meget mere sammen på kryds og tværs af landet. Ligesom de skal blive langt bedre til at tiltrække flere forskellige brugere.