Hanne-Vibeke Holst var til lægen den formiddag i januar 2009, da De Gyldne Laurbær ville blive uddelt samme eftermiddag.

Men hun kunne ikke rigtig koncentrere sig om, hvad lægen sagde. Hun følte, det var sidste chance for at vinde prisen, som mange i branchen havde tippet hende til at få de seneste år. Men hver gang var det en anden forfatters dør, laurbæruddelerne havde stået uden for.

Da det fire timer senere ringede på hos Hanne-Vibekes Holst, var det med blussende kinder og en følelse af lettelse og intens lykke, hun tog imod nyheden om, at hun var blevet valgt som modtager af den prestigefyldte pris.

»Det betød utroligt meget for mit professionelle og mit kunstneriske selvværd. En pris fungerer jo som en blåstempling af ens talent. Hvis ikke man får anerkendelse undervejs, kan man miste modet. Når man får en pris, bekræftes man i, at det ikke bare var en fiks idé, det med at skulle være forfatter«, siger Hanne-Vibeke Holst.

LÆS OGSÅDet er mændene, der løber med kulturpriserne

Over dobbelt så mange
Hanne-Vibeke Holst er en af de kvindelige kunstnere, der optræder flere gange på listen over prisvindere i Politikens undersøgelse af de største kulturpriser i Danmark.

Men forfatteren er ligesom sine kvindelige kunstnerkollegaer inden for både litteratur, film, teater, billedkunst, arkitektur og musik markant underrepræsenteret i undersøgelsen, der dækker vinderne af de største danske kulturpriser i årene 2000-11.

I alt er 502 priser blevet uddelt i perioden – 153 til kvinder og 349 til mænd. Dermed får mandlige kunstnere over dobbelt så mange priser som deres kvindelige kollegaer. 28 af 32 kulturpriser går primært til mænd.

Ligestillingskonsulent Dorte Madsen, der blandt andet har undersøgt køn og ligestilling i statens scenekunstudvalg, er alarmeret af undersøgelsens resultat, der placerer kvindelige kunstnere som markant underrepræsenterede på vinderskamlen.

»Det er en kæmpe skandale for et land, der giver sig ud fra at være demokratisk og har et selvbillede af ikke at være kvindeundertrykkende. Det virker fuldstændig urealistisk, at der er så få kvindelige prismodtagere«, siger hun.

Også hos lektor på RUC Rikke Andreassen med speciale i køn og kommunikation vækker undersøgelsen bekymring.

»Hvis vi som udgangspunkt går ud fra, at mænd og kvinder er lige begavede, kreative og hårdtarbejdende, må der være nogle kvindelige talenter, som vi ikke får opdyrket eller overser – begge dele er lige trist«, siger hun.

0 kvindelige instruktører i 12 år
Inden for filmverdenen er der blandt Robert-priserne markant færre kvindelige manuskriptforfattere, scenografer og modtagere af Æresroberten – mest markant er tendensen hos instruktørerne, hvor kvindelige instruktører de seneste 12 år ikke er blevet præmieret en eneste gang.

Kim Magnusson, formand for Danmarks Film Akademi, der uddeler Robert-prisen, indrømmer, at det kan virke mærkeligt, når mange kvinder har udmærket sig, også internationalt, de seneste år med navne som Lone Scherfig, Annette K. Olesen og Susanne Bier, der vandt en Oscar sidste år.

Han synes dog ikke, det er en beklagelig tendens.

»Vi har aldrig diskuteret, at der var for få kvindelige prismodtagere«, siger Kim Magnusson, »men de seneste 12 år må mændene have været bedre. Ellers havde de ikke vundet«.

Ser man på forfatterpriserne, er billedet det samme. Ifølge sekretær for Det Danske Akademis Store Pris Per Øhrgaard vil det ikke være ønskværdigt at diskutere, om flere kvinder havde gjort sig fortjent til prisen.

LÆS OGSÅJapansk virtuos er favorit til Nobelprisen

»Det ville ikke være klogt for den litterære verden, hvis vi bevidst stræbte efter flere kvindelig modtagere«, siger han.

Den holdning bakkes op af direktør Søren Kaare-Andersen, der står for teatrets Reumert-pris, og af bestyrelsesformand Esben Tange, der står i spidsen for Léonie Sonnings Musikpris – en af de fornemmeste priser inden for klassisk musik.

Hvorfor kvindelige prismodtagere er i undertal, kan en optælling af priserne ikke svare på. Men en del af forklaringen kunne være, at visse kunstneriske fag har et flertal af mænd.

»Kvinder er bedre til at organisere«
Ifølge bestyrelsesformand Esben Tange er der netop færre kvindelige musikere at vælge mellem, når de uddeler Léonie Sonnings Musikpris.

»I klassisk musik er nogle fag strengt mandsdominerede – komponister og dirigenter for eksempel. I forhold til den fordeling synes jeg faktisk, vi følger det ret flot«, siger Tange om prisen, der har 4 kvindelige modtagere ud af 12 i perioden.

Hvorfor tror du, det er sådan?

»Måske er det tradition. At være komponist kræver en fordybelse og trækken sig tilbage fra verden, det tiltrækker mænd. Komposition er en skabelsesproces, som i høj grad er noget, man har med sig selv, sin musikalitet og sin hjerne«.

LÆS OGSÅ Gyldendal åbner bogklub for mænd

Men hvorfor skulle kvinder ikke kunne det?

»Nej, du har ret. Faget burde også tiltrække kvinder, men der er bare ikke lige så mange kvindelige komponister. Jeg ved ikke hvorfor«, siger Esben Tange.

Også filmbranchen mangler kvinder, siger Kim Magnusson fra Danmarks Film Akademi og peger på, at branchen traditionelt har været fysisk krævende.

»Der er meget få kvindelige fotografer og scenografer. Kvindens plads har typisk været som organisator, for eksempel er der mange kvindelige producere. Som Gud har skabt os, er det kvinden, der skal tage sig af barnet. Kvinder har et moderinstinkt og er bedre til at organisere«.

Rip, Rap, Rup-effekt
Ligestillingskonsulent Dorte Madsen har ikke undersøgt filmbranchen, men i en undersøgelse af teaterbranchen konkluderer hun, at 70 procent af alle stykker på danske scener er skrevet af mænd – til trods for at der bliver uddannet omtrent lige mange mandlige og kvindelige dramatikere.

»Det er et udtryk for, at man synes, det, mænd laver, er bedre, end det, kvinder laver. Kvalitetsbegrebet er maskulint kodet. Og priserne er med til at cementere et kønskonservativt billede af kulturlivet«, siger Dorte Madsen.

Ifølge lektor Rikke Andreassen bør man også se på, hvem der uddeler priserne. Kigger man for eksempel på Det Danske Akademi, er kun 4 ud af 23 medlemmer kvinder. Bestyrelsen for Léonie Sonnings Musikpris består af 5 mænd.

»Vi ved fra undersøgelser, at der er en Rip, Rap og Rup-effekt – man ansætter nogen, der ligner én selv. Man kunne overveje, om det samme gør sig gældende, når man uddeler kulturpriser«, siger hun.

LÆS OGSÅDansk film-engel fremknalder godhed og helbredelse

Vigtigt selskab
Dét afviser Kim Magnusson, der understreger, at Robert-prisens nomineringsudvalg i øjeblikket har en overvægt af kvinder.

En ting er dog sikkert, som kulturprisernes fordeling ser ud i dag, mener lektor Rikke Andreassen. Priserne giver omtale og prestige. Derfor mangler unge kvinder kunstneriske forbilleder.

»Amerikanske undersøgelser har vist, at hvis ens professor er sort, og man selv er sort, er det afgørende for, om man kan se sig selv i rollen som professor. Det betyder noget, at man kan genkende sig selv i forbilleder«.

Forfatter Hanne-Vibeke Holst ser ikke sig selv som et forbillede for unge forfattere in spe. Men De Gyldne Laurbær betød noget særligt for hende, i kraft af det selskab hun nu kom i.

»Jeg læste meget Karen Blixen som ung. Hun fik laurbærrene – for mig står den i det særlige lys«, siger hun.

»Jeg synes, det er uanstændigt at antage, at mandlige kunstnere skulle være så meget bedre end kvindelige. Og det er utrolig beskæmmende og ærgerligt, at vi ikke er mere ivrige efter at løse det her ligestillingsproblem – også i kunsten. Hvordan kommer vi videre?«.