Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 13. okt. 2012 KL. 22.15

Dansk-bahrainer får Stieg Larsson-pris

Maryam al-Khawaja modtager årets svenske Stieg Larsson-pris for sin kamp for demokrati og menneskerettigheder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den dansk-bahrainske aktivist Maryam al-Khawaja får svensk hæder i form af en pris, der er stiftet af den svenske succesforfatter Stieg Larssons familie.

Prisen modtager hun for at fortsætte sin modige kamp for demokrati og menneskerettigheder i Bahrain. Her sidder hendes far, Abdulhadi al-Khawaja, fængslet, og også hendes søster Zainab har siddet bag tremmer i den lille Golfstat for kritik af styret.

Abdulhadi al-Khawaja, en fremtrædende demokratiforkæmper i Bahrain, er fængslet på livstid for at lede an i demonstrationer mod sunnistyret i Bahrain. Under sin fængsling har han sultestrejket i protest.

Utrættelig aktivisme
Familien al-Khawaja kom til Danmark som flygtninge i 1989, da Maryam var to år gammel.

12 år senere, i 2001, flyttede de tilbage til Bahrain, hvor Abdulhadi al-Khawaja stiftede Bahrain Center for Menneskerettigheder, som hans yngste datter, den 25-årige Maryam, i dag står i spidsen for.

»Med internettet og sociale medier som værktøj, og gennem utrættelig aktivisme og ordets magt, sætter hun fokus på uretfærdigheder i sit hjemland«, skriver Stieg Larsson-priskomitéen, som blandt andre består af den svenske forfatter Per Olov Enquist.

Indædt kamp mod undertrykkelse
»Trods trusler og chikane mod hende selv og hendes familie fortsætter hun med at arbejde for en tolerant og mere demokratisk stat i Bahrain. Hendes arbejde er helt i Stieg Larssons ånd«, lyder det i begrundelsen for at tildele hende årets pris.

Den afdøde Stieg Larsson, som skrev den storsælgende Millennium-trilogi om Lisbeth Salander, førte gennem sit liv en indædt kamp mod racisme og undertrykkelse.

Hans bror, far og forlaget Nordstedt stiftede prisen i 2009. Foruden hæderen følger der 200.000 svenske kroner (172.000 danske kroner) med den.

ritzau