Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Danske byer konkurrerer om den bedste bycykel

Flere byer vil tilbyde leje af cykler, men de mange løsninger skaber kaos.

Gem til liste

Test af bycykler

København nr. 30
Den gratis bycykel i København, hvor man skulle bruge en mønt som pant - et cykelprojekt, som nu forsvinder - lå på 30.-pladsen i en test tidligere i år af by- og pendlercykler i 40 europæiske byer.

Frankrig vandt med Lyon på førstepladsen med karakteren 'særdeles god', mens Paris var nr. 2. - lige foran Berlin og Bruxelles. I bunden ligger flere hollandske bycykelsystemer.

Systemerne blev testet for tilgængelighed, information, håndtering ved leje samt cyklernes kvalitet.

Kilde: FDM/Eurotest
Cykler kan i fremtiden blive en integreret del af den kollektive transport, så flere lokkes ud af bilerne.

Flere danske byer eksperimenterer nu med pendlercykler, hvor man abonnerer eller booker en køreklar cykel til den videre transport efter bus eller tog. Men forsøgene vokser foreløbig i forskellige retninger - og nu vil Aarhus også være med.

LÆS OGSÅCyklistforbund: Ny bycykel er et »kvantespring«

I København og på Frederiksberg er projekt 'Cykel DK', som DSB og Falck blandt andet er med i, ved at etablere et system med foreløbig 1.260 cykler næste år. Her kombineres korttids- og langtidsleje via mobiltelefon og internet, og dermed bliver det både et bycykeltilbud til turister og en pendlercykel.

Højteknologisk forvirring
Den valgte cykelmodel har, som før beskrevet i Politiken, indbygget tablet-computer, der kan udføre services for brugeren, og der er også planer om at tilbyde elcykler. Initiativtagerne drømmer om, at deres projekt breder sig til andre byer, og indtil videre er Frederiksberg og København med.

Den aarhusianske pendlercykel, som nu er på vej, er anderledes. Den skal ligesom hovedstadens cykel kunne bookes og betales via nettet og låses op med en sms, men den er uden computer, og som udgangspunkt abonnerer man på den for længere tid ad gangen.

I Aarhus er det outdoor-reklamefirmaet AFA JCDecaux, der skal stå for driften, ligesom firmaet også gør med Odenses tilsvarende pendlercykel og i en række byer ud over Europa.

LÆS OGSÅ En dag gennem byen for godt en hund

I Aarhus og Odense er det først og fremmest indtægterne fra store reklamer ved cykelstanderne, der støber det økonomiske fundament oven i en kommunal støtte plus brugerbetaling. I Odense kan man leje en AFA-pendlercykel for en uge, en måned eller tre måneder til henholdsvis en halvtredser, en hundredkroneseddel eller 250 kroner.

Kommunikationschef i Dansk Cyklist Forbund, Frits Bredal, finder det »oplagt«, at der »på sigt« etableres et standardiseret system i Danmark for pendlercykler, så det bliver nemt at bruge, når mange mennesker bevæger sig mellem byerne og skal kunne genkende systemerne.

»Vi er ikke imod gode lokale initiativer, men nu skal man nok også til at snakke sammen om Danmarks kommende pendlercykelsystem, så vi får en samordning«, siger Frits Bredal.

Reklamer eller ej
Ifølge Pablo Celis, projektleder for Aarhus Cykelby, har man i Aarhus haft drøftelser med initiativtagerne til hovedstadsområdets pendlercykelsystem om at gå med på deres projekt, »men tilbuddet kom en postgang for sent«.

Aarhus havde da allerede valgt pendlercyklen fra reklamefirmaet AFA JCDecaux, som den østjyske hovedstad i forvejen samarbejder med om Aarhus' gratis traditionelle bycykel, der især er til turister.

Direktør i det dansk-hollandske konsortium GoBike, Torben Aagaard, der er valgt som leverandør af cyklen i hovedstaden, udelukker dog ikke, at de forskellige systemer kan komme til at spille sammen i fremtiden. Og heller ikke, at deres finansiering kommer til at ligne hinanden.

LÆS OGSÅ Eksklusiv transport for bjerggeder

»For nogle kommuner vil det være at foretrække at få reklamer med. Vi samarbejder gerne med alle firmaer, der har fokus på salg af reklameplads, for at reducere omkostningerne til løsningen for kommunerne«, siger han.

I den cykelordning, der er på vej i København og på Frederiksberg, kommer der i første omgang cykelstandere ved togstationerne, men virksomheder og offentlige arbejdspladser vil også kunne købe standere, så medarbejdere og besøgende let kan komme af med deres cykler.

Holder økonomien?
Lektor og trafikforsker Harry Lahrmann på Aalborg Universitet er overbevist om, at pendlercykler kan få flere til at tage toget. Men han er bekymret for økonomien, uanset forholdet mellem brugerbetaling, offentlig støtte og reklamer.

»Jeg har prøvet by- og pendlercykler i Paris, Wien og Washington, og det går forbløffende hurtigt at få en cykel med sit kreditkort, der er mange dockingstationer og apper til smartphones, der viser, hvor de ledige cykler befinder sig. Men i Paris hørte jeg, at en cykel typisk overlevede tre måneder, så skulle den hovedrepareres. Det er altså meget dyrt«.

LÆS OGSÅ
Verdens mest udbredte bycykel

Harry Lahrmann mener derfor, at det vil være rimeligt, at pendlercykler i fremtiden får samme offentlige støtte som anden kollektiv trafik, nemlig omkring 70 øre pr. kørt personkilometer.

»For hvis cyklerne kan være med til at fjerne biler fra vejene, gør de jo nytte«.

PolitikenPlus
  • Tosca Oplev en af de mest elskede og tragiske operaer af mesteren Puccini. Historien om Tosca, der vil redde sin elskede, oser af jalousi, mord, begær og bedrag.

    Pluspris fra 556 kr. Alm. pris fra 695 kr. Køb
  • Art Copenhagen 2014 Danmarks internationale kunstmesse

    Pluspris 65 kr. Alm. pris 95 kr. Køb
  • Færøske Biodage - Atlantic Rhapsody Jubilæumsvisning af den første færøskproducerede spillefilm, Atlantic Rhapsody (1989), hvis underfundige og sprudlende skildring af hverdagslivet i Tórshavn havde premiere for 25 år siden.

    Pluspris 40 kr. Alm. pris 60 kr. Køb
  • 24 låger med Jensen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb
  • Kendte Folk & Kendte Folks Børn ? et dobbeltprogram om hvordan det hele begyndte af Mark Twai n og Morti Vizki.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb