Det var en glad kulturminister, der mandag i sidste uge kunne præsentere undersøgelsen 'Danskernes kulturvaner 2012'.

Undersøgelsen, der er den syvende i rækken siden den første i 1964, konkluderer, at danskernes appetit på både bred kultur som idræt og internet og klassisk kultur som musik, museer og scenekunst er stor.

»Jeg glæder mig over undersøgelsens resultater, der viser, at kulturen har det rigtig godt«, sagde Uffe Elbæk (R).

LÆS OGSÅDanskerne er ikke kulturelle vanedyr

Men hvad han ikke fik understreget er, at tallene, der er baseret på spørgeskemainterview med næsten 6.500 danskere i alderen 7 år og opefter, ikke nødvendigvis er et 1:1 sandfærdigt udtryk for, hvor meget danskerne rent faktisk bruger kulturen. I hvert fald ikke på teaterområdet.

Lyver ikke bevidst
Det mener lektor i teatervidenskab Stig Jarl, som er fagleder ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Han har omregnet kulturvaneundersøgelsens procenttal til antal teaterbesøg og når frem til, at det skulle svare til, at vi aflagde 9,3 millioner teaterbesøg i 2011/12. Et vældigt tal, der slet ikke korresponderer med Danmarks Statistiks tal: Her registrerede man i 2010/11 ca. 1,9 millioner tilskuere.

Tallene præsenterer Stig Jarl i en analyse, som bringes i Politiken i dag, hvor han argumenterer for, at tallene er baseret på løgn.

LÆS OGSÅHver tredje dansker går aldrig i teatret eller på museum

»Jeg tror ikke, at teaterpublikummet bevidst lyver, men når man siger noget, der ikke er i overensstemmelse med sandheden, er det jo en slags løgn«, siger teaterforskeren.

Han synes især, det er kritisabelt, at analysefirmaerne bag undersøgelsen - Epinion og Pluss Leadership - ikke har sammenholdt undersøgelsens tal med Danmarks Statistik for at tjekke tallenes validitet, inden de sendte undersøgelsen ud.

Og at både firmaerne og Kulturministeriet efterfølgende ikke har gjort tydeligt opmærksom på, at der kan være en tendens til, at deltagere i den slags survey-undersøgelser enten under- eller overdriver i forhold til, hvad man synes er attraktivt eller mindre værdigt.

Lukker øjnene
»Fagfolk kender godt til problemerne ved survey-undersøgelser. Det gør konsulentfirmaerne også, men de skal jo også tjene deres penge på den slags undersøgelser, og det er besværligt at tage alle de forbehold. Faktisk tror jeg også, at Kulturministeriet er klar over problemet, men bare lukker øjnene for det«, siger Stig Jarl.

Kan man så overhovedet stole på disse tal?

»Nej, det mener jeg ikke. Jeg siger ikke, man skal lade være med at lave den slags undersøgelser, men det er vigtigt at give et nuanceret svar, og det er et problem, hvis man viderekolporterer svar, der ikke er korrekte, og dermed bilder sig selv og andre ind, at frekvensen for f.eks. at gå i teatret er højere«.

LÆS OGSÅUffe Elbæk: »Jeg er blevet meget klogere på realiteternes tilstand«

Teaterforskeren står ikke alene med sin kritik af undersøgelsen 'Danskernes kulturvaner 2012'.

Også professor i statistik ved København Universitet Svend Kreiner påpeger oplagte metodiske svagheder. Efter at have orienteret sig i undersøgelsen lyder hans vurdering, at Stig Jarls kritik er velmotiveret, om end han er i tvivl om baggrunden for en af hans udregninger. Men som han siger:

»Der er grundlæggende alt for stor forskel på, hvad man kan se i Danmarks Statistik, og det, man kan se i rapporten«.

Æbler, pærer og sko
Konsulentfirmaerne bag rapporten medgiver, at der kan være tendens til, at folk over- eller underdriver i den type undersøgelser.

»Men hvorfor skulle man gå ind og overdrive med en faktor 4 her, i forhold til hvad der rent faktisk er foregået? Det kan jeg ikke rigtig se. Hvorimod jeg godt kan se, hvorfor man kunne have en tilbøjelighed til at underrapportere om noget, der var tabubelagt, som f.eks. prostitutionsbesøg«, siger managing director hos Epinion Thomas Yung Andersen.

Men I har ikke på noget tidspunkt tænkt, at det måske var en god idé at sammenligne undersøgelsens tal med Danmarks Statistiks tal?

»Det er jo en meget bred undersøgelse, teaterdelen er bare et emne ud af mange, og vi kan jo ikke nå ud i alle hjørner og sammenligne med alle mulige parametre, der eventuelt kunne foreligge. Vores primære hensyn har været at lave noget, der er sammenligneligt med de tidligere kulturvaneundersøgelser«.

Lene Bak fra Pluss Leadership, der har været chefkonsulent på undersøgelsen, mener ikke, at man kan sammenligne undersøgelsens tal, som Stig Jarl har gjort det, med tal fra Danmarks Statistik.

»Der er stor risiko for, at du sammenligner æbler, pærer og sko og kalder det hele for frugt«, siger hun.

»Og i Danmarks Statistik får du jo også kun de officielle institutioners tal for, hvor mange teaterbilletter der er solgt. Der er da masser af mennesker, der har fået en teateroplevelse i løbet af det seneste år, som hverken Det Kongelige Teater eller Aarhus Teater kan indberette. Og hvad med alle gratisterne? Vi er meget trygge ved vores metode. Selvfølgelig kan der være en usikkerhed, men det kan der også være hos Danmarks Statistik, som har megalange og store metodeforbehold«.

Udvikling skyldes spørgesmålsforskel
Statistikprofessor Svend Kreiner kritiserer desuden undersøgelsens generelle metode, hvor man konkluderer på baggrund af usammenlignelig data. For spørgeskemaerne er ændret fra 2004 til 2012.

»Det helt afgørende, hvis man vil lave en ordentlig statistikanalyse og drage den slags konklusioner, er, at man har sammenlignelige oplysninger«, siger Svend Kreiner.

LÆS OGSÅKulturen har en social slagside

»I forbindelse med musikken skriver man i undersøgelsen, at der er sket en udvikling, men at den skyldes en forskel i spørgsmålsformuleringen. Så står jeg helt af. Dermed bliver de fund, de har, uinteressante«, siger professoren, der mener, at også Kulturministeriet burde havde været opmærksom på svagheden i undersøgelsen.

Til det siger Lene Bak fra konsulentfirmaet Pluss Leadership, at formuleringerne af spørgeskemaerne blev ændret i 2004, men at man har ændret dem tilbage.

Kulturministeriet har ikke villet svare på Politikens henvendelser.