Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Reportage: Kan nycirkus redde teatret?

Kulturministerens nye akrobat-uddannelse møder kritik. Men hvad er dette nycirkus overhovedet?

Gem til liste

Der er noget akrobatisk over den måde, Michael Aastrup Jensen håndterer sin mobiltelefon på. Jeg forestiller mig, hvordan han i én glidende bevægelse fisker den kimende telefon op af lommen, sætter den for øret og begynder at udtale sig, nærmest inden han har hørt, hvad der bliver spurgt om i den anden ende. Men han er selvfølgelig også politiker.

»Jeg er lige så overrasket, som jeg tror, alle mennesker er«, siger manden, der er kulturordfører i partiet Venstre.

Hans overraskelse retter sig mod kulturminister Uffe Elbæk (R), som midt i de her sparetider har fået lov til at bruge nogle millioner på at uddanne cirkusartister inden for den særlige genre, der kalder sig nycirkus.

Hvad er nycirkus?
»Jeg er både overrasket over, hvad det er for noget, og ikke mindst over, at det skal have en masse penge«, siger Michael Aastrup Jensen.

»Arh, det er vel så meget sagt, at det er en masse penge ...«, indvender jeg. Der er tale om seks millioner kroner over fire år.

»Altså i betragtning af hvor få millioner vi har kæmpet for på kulturens budget, så er det mange penge«, svarer Aastrup Jensen.

»Men siger du, at du ikke ved, hvad nycirkus er?«.

»Ja, jeg ved ikke, hvad det er ... Så derfor har jeg stillet en lang række spørgsmål til kulturministeren, for jeg har overhovedet ikke hørt om det her før. Jeg er lidt overrasket«.

LÆS OGSÅVenstre kritiserer kulturministerens nye cirkus-skole

»Uffe Elbæk siger ellers, det er noget, ’miljøet’ har kæmpet for i årtier«.

»Så har de kæmpet så skjult, at det har forbigået min opmærksomhed«.

»Okay, så dine spørgsmål til ministeren går meget på, hvad nycirkus egentlig er?«.

»Lige præcis, lige præcis ... Uffe Elbæk har været ude og sige, at det næsten er den helt store åbenbaring i dansk kulturliv, det vil jeg også spørge lidt ind til ... Men ved du hvad, jeg står faktisk i Paris’ lufthavn lige nu«, siger kulturordføreren.

Og der vil jeg lade ham stå et øjeblik, i lufthavnen, mens jeg forsøger at gøre rede for, hvad det her går ud på.

Utæmmet kreativitet
Et godt sted at begynde er på Enghavevej i København, hvor Akademiet for Utæmmet Kreativitet har indrettet sig i en for længst nedlagt sporvognsremise. Der er ni en halv meter til loftet. Lyset strømmer ind i overdådige mængder gennem store tagvinduer.

»Vi har i årevis ledt efter et sted med en tagkonstruktion, der kunne bære to ton. Det vejer godt til, når de kaster sig rundt i trapezen«, siger Anne Sophie Bergmann Steen, da jeg står og beundrer hallens solide skelet.

Anne Sophie Bergmann Steen er forstander på akademiet, som i daglig tale bare hedder AFUK. Hun fører mig ind i den af hallerne, som er forbeholdt artistspirerne.

Hallen myldrer med unge i mere eller mindre stramtsiddende træningstøj. Lugten af sved rammer mine næsebor.

Nede i den ene ende øver nogle stykker sig i at springe flikflak eller lignende. I midten af hallen kravler en fyr i bar overkrop rundt som en edderkop på tre høje og tynde pæle. Og lige inden for døren træner en gruppe vordende luftakrobater. En knægt stikker hænderne ned i en bøtte med talkum.
Foto:  Jacob Ehrbahn
»Er Victoria i gang igen«, spørger Anne Sophie Bergmann Steen en mand, der underviser luftakrobaterne.

»Ja, det er hun«, siger læreren, der præsenterer sig som Rasmus Aitouganov, tidligere luftakrobat.

»Hun havde brækket tåen«, forklarer forstanderen.

»Er der mange skader«, spørger jeg.

»Ikke alvorlige skader, men man kan ikke undgå småskader«, siger Rasmus Aitouganov. Han remser op: »Overanstrengelser, en brækket tå, en albue, hvor ledbåndene er blevet trukket lidt ... Det er ligesom den klassiske balletskole: Det er svært at undgå småskavanker, når man er i gang med sin krop så mange timer daglig«.

De unge træner cirka seks timer om dagen. De er opdelt i tre niveauer. Lige nu er der 40 elever i alt. For at nå op på niveau tre, skal man virkelig mene det alvorligt. Og når man befinder sig dér, er man formentlig god nok til at komme ind på en videregående artistuddannelse.

Sådan en har vi bare ikke i Danmark. Endnu.

Angrebet på den fjerde væg
De seks millioner kroner fra kulturministeren skal sammen med et nogenlunde tilsvarende beløb fra Københavns Kommune bruges til at montere en overbygning på AFUK’s artistlinje.

En videregående nycirkusuddannelse. Som et forsøg.

Men hvad er nycirkus egentlig? Jeg ringer til Hans Christian Gimbel, der er den ene af to direktører på teatret Republique, hvor nycirkus fylder ret meget på scenen.

»Hvordan definerer du nycirkus«, spørger jeg.

»Kunne du ikke have bedt mig om at definere bacon eller et eller andet i stedet for?«, griner H.C. Gimbel. Så forsøger han:

»Meget firkantet så er det en forestilling, som har et dramaturgisk udtryk, men som bygger på cirkusdiscipliner ... Der er kommet en fortælling ind i cirkustrickene, som har udviklet selve disciplinen«.

»Hvad er det så, det her nycirkus kan?«, følger jeg op.

Der er kommet en fortælling ind i cirkustrickene, som har udviklet selve disciplinen

Hans Christian Gimbel, Teater Republique

LÆS OGSÅPublikumsfeber: Danskerne vil så gerne i teater

»Det fanger publikum«, svarer Gimbel uden tøven. »Det er hele udgangspunktet for cirkus, og det var jo også teatrets udgangspunkt i gamle dage, indtil der blev lavet den her fjerde væg mellem publikum og skuespillere ...«.

»Øh, hvad er den fjerde væg?«.

»Publikum sidder i salen og er sig selv, og så foregår der en forestilling oppe på scenen. Specielt i 80’erne var der meget navlepillende scenekunst, hvor man helst ikke ville have noget publikum overhovedet. Men så længe jeg kan huske, har man talt om, at man vil af med den væg, og det er det, nycirkus virkelig kan«, siger teaterdirektøren.

Nycirkus groede op i 1970’erne i Frankrig, hvor det hed Nouveau Cirque. Den franske stat formulerede en decideret cirkuspolitik og oprettede i midten af 80’erne en skole for den nye udtryksform.

Man lagde afstand til det traditionelle cirkus med hvid klovn og heste, der galoperede rundt med en prinsesse på ryggen, og hyldede det nye, hvor man i for eksempel Cirkus Archaos havde motorcykler i stedet for heste og ikke jonglerede med bolde, men derimod med brølende motorsave.

Der var ikke noget tilbage af den fjerde væg, når Archaos gik i gang med at flænse publikums nerver og trommehinder.

Fire drenge med tre brædder
Jeg traver hen til Københavns Internationale Teater, som i mere end 25 år har importeret udenlandsk nycirkus til Danmark. Jeg vil spørge lederen Katrien Verwilt, om det kan være rigtigt, at nycirkus fortsat er det vildeste inden for scenekunst.

»Er der virkelig ikke sket noget nyskabende siden 80’erne«, spørger jeg, da jeg er installeret i en sofa under et foto af en nøgen mand, der hænger og dingler i noget, der ligner fiskeliner med kroge, som er fastgjort i mandens hud. Det må være en art fakir.

»Nogle gange diskuterer vi da, om vi ikke har haft nok af det her nycirkus«, svarer Katrien Verwilt. »Men jeg synes, at det stadig overrasker«.

Og her tænker hun ikke nødvendigvis på verdens mest berømte nycirkus, canadiske Cirque du Soleil, som har udviklet sig til et kulørt og spektakulært udstyrsstykke med adresse i Las Vegas.

»Jeg kan nogle gange blive enormt forført af fire drenge, som står i deres træningsdragter med tre brædder. Som forfører én lige på stedet, med ingenting. Og kan skabe magi!«, siger Katrien Verwilt.

Hun fisker brochuren fra dette års nycirkusfestival frem og peger, måske for at understrege pointen, på et billede af en skægget dame, som blandt andet jonglerer med rå æggeblommer, lyserøde muslingeskaller og svævende bambusstænger.
Foto:  Jacob Ehrbahn
Tiltrækker et nyt publikum
Nu er kommunikationsmedarbejder Louise Kaare Jacobsen også dukket op. Hun giver sit bud på, hvorfor nycirkus er populært.

»Der er det fysisk spektakulære, attraktionen, som også findes i det traditionelle cirkus. Det er levende mennesker, som står foran dig i et lokale og kan nogle helt vanvittige ting, som ikke på nogen måde er manipuleret eller redigeret på en computer«, siger Louise Kaare Jacobsen.

Men det er mere end det:

»Samtidig er det puttet ind i en helhed, hvor der også er mulighed for at skabe en særlig stemning eller bare fortælle en historie, så det bliver mere end bare det spektakulære«.

»Ja, og så synes jeg, det er stort at kunne tiltrække folk, som aldrig har set sådan noget før, og som kommer ind og falder helt pladask for det«, siger Katrien Verwilt.

»Så det er også en måde, man kan lokke flere folk i teatret på«, spørger jeg.

»Helt klart!«.

»Er det, ligesom når kunstmuseet ARoS udstiller racerbiler for at lokke folk ind og se på kunst, eller hvad?«.

»Ajjj, det må du ikke sige ...«, siger Katrien Verwilt.

De bedste skidesprællere
En pige hænger i armene på en anden pige i en trapez under loftet i den store hal på Akademiet for Utæmmet Kreativitet. Den nederste pige hvirvler rundt og bliver grebet i benene af den øverste pige. Det gentager sig nogle gange.

»Man skal virkelig ville det her«, siger Rasmus Aitouganov. »Nogle kan godt lide drømmen om at blive artist, men når det så går op for dem, hvad det kræver af blod, sved og tårer, så ...«.

Han lader udsagnet hænge uafsluttet i luften. Selv blev Rasmus Aitouganov uddannet i Moskva og har arbejdet i ti år som luftakrobat, mest i udlandet.

Et af argumenterne for at skabe den nye uddannelse er netop at give danske talenter mulighed for at nå til tops i faget uden at være nødt til at forlade landet. Forstander Anne Sophie Bergmann Steen fremhæver også den sociale side af artistlinjen. AFUK er i høj grad et sted for unge, der ikke aner, hvilken kurs de skal følge gennem livet.

»Mange søger ind, fordi de har behov for at være i gang fysisk. Men de har meget svært ved at udholde den konkurrencementalitet, der for eksempel er i idrættens verden. Og så er det her lidt farligt og lidt spændende ...«, siger hun.

LÆS OGSÅFarvel til klamme klovne, goddag til cirkus som kunst

»Men på den nye videregående uddannelse tager vi selvfølgelig ikke folk ind, som er i tvivl«, falder Rasmus Aitouganov ind.

»Vi drømmer om at tiltrække nogle af landets allerbedste skidesprællere«, siger Anne Sophie Bergmann Steen.

Og forstanderen har forberedt sig.

»Det har undret mig gennem mange år, at Danmark er så meget bagud i forhold til for eksempel de andre lande i Europa. Det var efterhånden næsten pinligt, at vi ikke havde sådan en videregående uddannelse«.

»Nycirkus har jo ikke på nogen måde været anerkendt i Danmark. Det gør det måske hårdt for en ung at sige: Jeg vil det her!«, siger Rasmus Aitouganov.

»I Danmark kommer man let til at forveksle lyst med uansvarlighed ...«, supplerer Anne Sophie Bergmann Steen.

Ofelia klatrer på væggen
Selv om nycirkus har cirka 40 år på bagen, mener den danske regering, at kunstarten spiller en afgørende rolle for udviklingen af dansk scenekunst. I et baggrundspapir fra Kulturministeriet står der:

Nycirkus vurderes at være et af de scenekunstneriske udtryk, der udvikler scenekunsten mest markant lige nu – internationalt og i Danmark. Samtidig med udviklingen af det kunstneriske udtryk har nycirkus også et reelt potentiale for at blive et markant vækstområde inden for oplevelsesøkonomien.

»Men er det ikke lidt sent at satse på nycirkus«, spørger jeg Martin Tulinius, som er den anden direktør på Republique.

»Bedre sent end aldrig«, svarer han. »Man kan bestemt ikke kalde det her nyt i europæisk sammenhæng, men man kan godt rose regeringen for at komme med et initiativ, der gør, at vi også kommer med på banen«.

Vi drømmer om at tiltrække nogle af landets allerbedste skidesprællere

Anne Sophie Bergmann Steen, forstander på AFUK

LÆS OGSÅCanadisk supertrup byder på suveræn artistisk springkraft

Martin Tulinius kalder nycirkus »en meget stærkt voksende kunstart«. Og der er et enormt potentiale i at kombinere denne kunstart med teatrets andre virkemidler, mener han.

»Og det kan blive en slags game turner for dansk teater ... Det mest interessante er nok, at vi ikke forsøger at lave det her præstations-nycirkus: altså at man kan jonglere med en-to-tre-fire-fem-seks-syv-OTTE bolde, hvor er det fantastisk! I stedet siger vi: Hvordan er de med til at illustrere en historie ved hjælp af deres fysik«.

Når man for eksempel – som Republique for nylig har gjort – opsætter ’Hamlet’, så får Ofelia i kraft af nycirkus nogle nye muligheder for at udtrykke, at hun er ked af det eller sindssyg.

»Nu kan hun pludselig også gå op ad en væg eller kaste sig i havet«, siger Martin Tulinius.
Foto:  Jacob Ehrbahn
Skeptisk skuespilchef
Det er ikke alle, der kan se det enestående i nycirkus.

»Der findes jo ikke noget måleapparat, som kan afgøre, om nycirkus er et af de områder, hvor scenekunsten udvikler sig mest«, siger Emmet Feigenberg, der er skuespilchef på Det Kongelige Teater.

Han sidder i en taxi og taler med mig i sin mobiltelefon.

»Det er jo bare en påstand«, fortsætter han. »Men fra politisk side synes man åbenbart, det er vigtigt. Og det bliver da spændende at se, hvad der sker ... Jeg har hørt meget om AFUK og har respekt for stedet. De får så et skulderklap til det, de laver, og det er jeg sikker på, de har fortjent«.

»Så du vil ikke selv kalde nycirkus for en af fremtidens mest lovende udtryksformer«, spørger jeg.

»Efter min mening er det ikke der, fremtidens helt store udvikling kommer fra. Det har jeg svært ved at tro på«.

Stod det til Emmet Feigenberg, skulle man hellere prøve at styrke scenekunsten ved at skyde penge i et samarbejde mellem forskellige kunstneriske genrer.

»Hvis man virkelig vil sætte nogle gnister i gang og eksperimentere, så skulle man sætte kunstnere med forskellig baggrund til at arbejde med hinanden«, siger skuespilchefen.

Hvad siger Elbæk?
Og så må vi vist hellere spørge kulturminister Uffe Elbæk, hvorfor det lige er nycirkus, der skal have penge. Jeg får ham i røret.

»Det er jo ikke en ny ide, der lige er poppet op, men mere udtryk for, at nu var der en mulighed for at gøre noget, som mange havde stået og presset på for igennem snart årtier ...«, siger ministeren.

»I skriver, at nycirkus er et af de scenekunstneriske udtryk, der udvikler scenekunsten mest markant lige nu ... Men det har jo ligesom stået på i 40 år?«.

»Ja ja, det kan man sige ...«, svarer Elbæk.

Så begynder han at tale om, at det også tog enormt lang tid, før der kom en ordentlig uddannelse i moderne dans. Nu syntes tiden bare at være inde til at gøre noget for nycirkus. Københavns Kommune var gået i spidsen, og Uffe Elbæk øjnede en åbning.
Foto:  Jacob Ehrbahn

Fortjener et løft
»Og så siger vi: Okay, nu gør vi det ... Man skal ikke på nogen måde overfortolke, hvad det betyder for den store kulturpolitiske dagsorden, men personlig er jeg rigtig glad for ...«.

Jeg kommer til at afbryde ham:

»Det er ikke sådan, at du regner med, at nycirkus skal redde scenekunsten?«.

»Nej, overhovedet ikke. Men man kan se, at nycirkus er med til at udvikle scenekunsten ... Jeg var selv inde og se ’Blam!’ i går (forestilling på Republique, red.) ... Den trækker for alvor på nycirkustraditionen. Man kan se det mange steder ...«.

»Jeg spørger bare mig selv, om der virkelig ikke er sket andet de seneste årtier, som er mere nyskabende, og som vi kunne satse på uden at halse efter den øvrige verden?«, siger jeg.

SE FOTOSERIEDe læser til luftakrobater

»Når jeg kigger ud over, hvad der foregår i scenekunstmiljøet, vil jeg vurdere, at det er nycirkus, der lige nu står til at få det her løft. Jeg mener, at nycirkusmiljøet i Danmark har opnået en modenhed, der gør det fortjent til at få en egentlig videregående uddannelse ...«, siger Uffe Elbæk.

»Kan du ikke lide traditionelt cirkus?«.

»Jo, det kan jeg, specielt når jeg tager mine børnebørn med ind og se det, så er det rigtig dejligt. Men nycirkus hæver cirkus til et andet niveau, synes jeg. Og forfiner formsproget, gør det elegant og leger med formen på en måde, som gør, at det kan fortælle andre typer historier ...«.

Og så er der det med habiliteten
Nå, men nu har Michael Aastrup Jensen vist også stået længe nok i den parisiske lufthavn med sin mobiltelefon i hånden. Jeg har lige et ekstra spørgsmål til ham. Eller måske snarere en oplysning.

»Jeg fandt lige ud af, at Uffe Elbæk, kulturministeren, sad i bestyrelsen for Akademiet for Utæmmet Kreativitet, indtil han blev minister«, sagde jeg.

Denne gang opstod der et sekunds stilhed i den anden ende, før kulturordføreren fra Venstre siger:

»Okay, interessant!«.

»Det var du ikke klar over«, spørger jeg.

LÆS OGSÅForførende æblecirkus konfronterer det store tabu

»Nej, det var jeg ikke ... Og det får jo det hele til at dæmre en lille smule. Problemet er jo, at det rejser mistanken om, at der er en eller anden form for nepotisme på spil. Og alene mistanken er forfærdelig nok, synes jeg. Og det gør jo bare mine spørgsmål endnu mere aktuelle ... Moralsk er det inde i et gråzoneområde«.

»Hvorfor det?«.

»Jo, det ville være noget andet, hvis der bare var en masse millioner at dele ud af. Men der er smalhals. Alt lige fra egnsteatre til Fregatten Jylland er truet økonomisk, og så får et projekt, vi aldrig har hørt om, lige pludselig penge. Så må jeg indrømme, at mine advarselslamper begynder at lyse meget kraftigt«, siger Michael Aastrup Jensen.
Foto:  Jacob Ehrbahn
Har siddet i mange bestyrelser
Venstrepolitikeren stempler dermed sig selv som useriøs, mener Uffe Elbæk.

»Man kan jo selvfølgelig altid lave konspirationsteorier på det«, siger ministeren. »Men jeg har siddet i rigtig mange bestyrelser. Jeg har siddet i Hotel Pro Formas bestyrelse, i Aarhus Festuges bestyrelse og i Den Jyske Operas bestyrelse, som vi også giver penge ...«.

»Men de stod allerede på finansloven, ikke?«, siger jeg.

»Jo, jo,«, medgiver Elbæk, hvorefter han peger på tre ting.

For det første var det Københavns Kommune, der først besluttede at give penge til en nycirkusuddannelse. For det andet anbefaler en evalueringsgruppe under Kulturministeriet at støtte det her område. Og for det tredje har artistmiljøet i årtier arbejdet på at få uddannelsen.

»Så hvis man vil skyde mig noget i skoene, så kan man gøre det, men det er fuldstændig forkert. Det er fuldstændig forkert«, siger Uffe Elbæk.

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb