Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Guds værk i retten: »Buddha får 0 point«

Magtfulde Opus Deis kamp mod ung, dansk spiludvikler har nået Sø- og Handelsretten.

Gem til liste

På bordet foran Mark Rees-Andersen ligger 900 sider, der danner fundament for den juridiske hovedpine, der har plaget ham de sidste fire år.

Den 28-årige spiludvikler vidner i Sø- og Handelsretten i København, hvor den stærkt konservative katolske organisation Opus Dei har stævnet ham med et erstatningskrav på 200.000 kroner.

Den netop færdiguddannede iværksætter er hjernen bag det strategiske kortspil ’Opus-Dei: Existence After Religion’ – en titel, som organisationen ikke mener, han har ret til at bruge, trods at han fik registreret den som varemærke i 2009.

’Prælaturet af Det Hellige Kors og Opus Dei’, som organisationen hedder officielt, har direkte forbindelser til paven og er blandt de mest magtfulde religiøse organisationer i verden.

LÆS MERE Opus Dei efterligner dagligt Kristi lidelser

Men Opus Dei betyder også ’Guds værk’ på latin, og begrebet har eksisteret i både i katolikkernes og filosoffernes verden, længe før organisationen blev stiftet i 1928.

Og Gud, han er og bliver »open source«, skriver Mark Rees-Andersen på spillets Facebook-side.

Religiøse giver minuspoint
På vidneskranken foran ham ligger en hvid plade, hvorpå Mark Rees-Andersen har opstillet spillet med hjælp fra en rulle tape.

MODEL. Sådan ser det ud, når man tager et slag 'Opus-Dei: Existence After Religion'.MODEL.  Sådan ser det ud, når man tager et slag 'Opus-Dei: Existence After Religion'. Den bærer han op foran dommerne og begynder at forklare, hvordan spillet fungerer. Straks ser de kappeklædte retsfolk væsentlig mere vågne ud, end de gjorde under den næsten tre timer lange forlægning af sagen.

»Jeg vil henover juledagene se nærmere på det«, griner dommer Flemming Bent Lindelev, efter spiludviklerens advokat, Janne Glæsel beder sin klient om at tage sig god tid til at forklare.

I ’Opus-Dei: Existence After Religion’ er vinderen den, der får flest point. Berømte tænkere som Karl Marx og Socrates giver tre point. Til gengæld får man tre minuspoint, hvis man trækker Ayatollah Khomeini, der i Islams navn tilkæmpede sig magten i Iran under islamiske revolution.

Nogle er hverken eller:

»Buddha giver 0 point«. Han repræsenterer en religion, men er på filosoffernes side, forklarer Mark Rees-Andersen.

Og der er mange point, hvis man trækker den tyske provokatør Friedrich Nietzsche, der i det 19. århundrede erklærede Gud død.

Advokat: Opus Dei forsømmer pligt til at bruge varemærke
Martin Sick Nielsen fra Zacco Advokater fører sagen for Opus Dei. Han lægger vægt på, at Opus Dei i 1998 registrerede et EU-varemærke, der omfatter undervisningsmateriale.

KORTSPIL.  Ved hjælp af kort med en række filosoffer er det spillernes opgave at få deres kort fra begyndelsespunktet til slutpunktet med flest point. Martin Sick Nielsen vil derfor vide, om spillet – som ifølge Mark Rees-Andersen skal udbrede interessen for filosofi – er tænkt til brug i klasseværelser.

»Det er ikke mere uddannelsesmateriale, end Matador er uddannelsesmateriale for ejendomsmæglere«, svarer Mark Rees-Andersen hurtigt. Både dommerne og tilhørere fniser.

Begge advokater er inden afhøringen blevet enige om, at Opus Dei ikke har udgivet hverken bræt- eller kortspil.

Varemærker skal tages i brug, for at de opretholdes. Og den pligt mener Janne Glæsel, spiludviklerens advokat, at Opus Dei har forsømt.

Sagen udsat
Resten af retssagen er udsat til december, fordi forelæggelsen af sagen trak ud. Mark Rees-Andersen er dog glad, selv om der ikke blev sat punktum i sagen i dag.

»Jeg havde håbet på, at det her blev kulminationen på fire års kamp«, siger han.

Også hans advokat, Janne Glæsel, er tilfreds, og »glæder sig« til at fortsætte sagen i december.

Advokaten for organisationen Opus Dei, Martin Sick Nielsen, vil ikke udtale sig til pressen. Opus Dei har ingen repræsentant i Danmark, og advokaten var foruden sin assistent alene i retten.

PolitikenPlus
  • NI HAO NUUK En ekspedition i anledning af Grønlands fremtid.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 145 kr. Køb
  • Robotboys Hvis du ikke kender dem, gør dine børn det. Med over 100 millioner views på YouTube er Robotboys et fænomen i verdensklasse.

    Pluspris 130 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Side by Side Engang var de selv unge, håbefulde musikskoleelever. Nu giver musikerne i Det Kongelige Kapel erfaringerne videre til morgendagens musikere og musikelskere.

    Pluspris 60 kr. Alm. pris 75 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • Tryllefløjten For første gang lader Operaen tæppet gå for en helt ny opsætning af den populære opera 'Tryllefløjten', der har været elsket af publikum siden 1791.

    Pluspris fra 556 kr. Alm. pris fra 695 kr. Køb