Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Historiker: Det er småligt, at man ikke vil give Scavenius en vej

Den omstridte statsminister, der døde for 50 år siden, får ingen vej på Bryggen.

Gem til liste

Blå bog

Erik Julius Christian Scavenius
Født 13. juli 1877 på Klintholm Gods på Møn. Død 29. november 1962 i Gentofte.

Uddannet cand.polit i 1901 og blev samme år ansat i Udenrigsministeriet. I 1909 blev han udnævnt til kontorchef, og senere på året blev han uventet udnævnt til udenrigsminister i den første radikale regering under C. Th. Zahle. Da Zahle i 1913 igen dannede regering, blev Scavenius atter udenrigsminister og sad på posten indtil 1920. Under Første Verdenskrig fastholdt han Danmarks neutralitet.

Formand
for Det Radikale Venstre 1922-24, medlem af Landstinget 1925-27, samt formand for Politikens bestyrelse 1932-40. Desuden gesandt i Stockholm 1924-32 og havde opgaver for Udenrigsministeriet 1932-37. I juli 1940 blev han atter udenrigsminister efter P. Munchs afgang. Fra 1942 statsminister, formelt indtil befrielsen.

Efter befrielsen blev han udskældt pga. samarbejdet med tyskerne. Han tog til genmæle i bøgerne 'Forhandlingspolitikken under Besættelsen' (1948) og 'Dansk Udenrigspolitik under den første Verdenskrig' (1959).

Erik Scavenius blev gift første gang med Emma Eliza Hansen 2. februar 1913 i København. Parret blev skilt i 1946. Gift anden gang med Alice Ninon Duvantier (1904-2001) 10. september 1946 i Gentofte. Han forsøgte sig i en periode som godsejer på Voergaard Slot i Vendsyssel, som han købte i 1915. Gården blev solgt efter skilsmissen.

Research: Politikens Bibliotek

Der står fire ord på en gravsten på Voer Kirkegård i det nordjyske: Cor et Manus Concordant. Hjerte og hånd harmonerer.

Stenen markerer stedet, hvor den tidligere udenrigs- og statsminister Erik Scavenius ligger begravet. Forhadt og forbitret døde han som 85-årig, dybt skuffet over, at danskerne ikke evnede at se, at han havde bragt landet frelst gennem to verdenskrige. I morgen er det 50 år siden.

Erik Scavenius er en af danmarkshistoriens mest omstridte personer – eller »kontroversiel«, som man kalder ham på Københavns Rådhus. Derfor er han ikke kommet i betragtning til at få opkaldt en vej efter sig i statsministerkvarteret på Islands Brygge.

LÆS OGSÅAmager får endnu et statsministerkvarter

Det er netop udvidet mod syd, sådan at fire gader – en boulevard og en plads – fra på lørdag er opkaldt efter andre statsministre fra samme periode.

»Det skyldes samarbejdspolitikken med tyskerne. Det var Scavenius, som tyskerne kunne anerkende som dansk statsminister. Det mente vi diskvalificerede ham«, siger Morten Kabell, der sidder i Borgerrepræsentationen for Enhedslisten.

Spillet gentager sig
Erik Scavenius’ rolle i danmarkshistorien er stadig til diskussion. For mens de første generationer af besættelsestidsforskere ligeledes så Scavenius som den tyskvenlige skurk, er holdningen blandt de senere generationer oftest en ganske anden. Her anerkendes han for at have påtaget sig ansvaret for den politik, man mente var nødvendig.

»Alle partierne i regeringen stod last og brast med samarbejdspolitikken. Men det var belejligt at tørre samarbejdspolitikken af på Scavenius. Det lykkedes igennem rygtekampagner, hvor politikerne lod det sive via deres valgkredse til den danske befolkning, at Scavenius var eneansvarlig«, siger historielektor Niels Wium Olesen fra Aarhus Universet og medforfatter til bogen ’Danmark besat’.

»Nu gentager spillet sig. Men jeg mener, at det er småligt, at man ikke vil give Scavenius en vej. Vi gør os selv dummere ved at sky ham«.

Minister i to verdenskrige
Historien om politikeren Erik Scavenius begynder, da den radikalt ledede Zahleregering får øje på ham i Berlin i 1909. Den unge ambassadesekretær, der er adelig og ærkeradikal, bliver bragt hjem og udnævnt til udenrigsminister.

Det sker igen under Første Verdenskrig, hvor Scavenius’ mål er at balancere mellem stormagterne ud fra en politisk hyperrealisme, der kommer til at tegne Danmarks rolle i begge verdenskrige.

LÆS OGSÅDanske statsministre siden 1848

Forfatter og historiker Bo Lidegaard – i dag Politikens chefredaktør – har blandt andet skrevet om Erik Scavenius i 'Overleveren – dansk udenrigspolitiks historie 1914-45’.

»Scavenius’ udenrigs- og forsvarspolitiske mantra er: Glem al nationalromantik, og glem forestillingen om, hvad vi gerne vil være. Vi bliver nødt til at besinde os på, hvor lille en brik vi er i stormagtsspillet, og at spille fuldstændig illusionsløst. For hvis Tyskland opfatter Danmark som sin fjende, så udsletter Tyskland Danmark«, forklarer Bo Lidegaard.

Folkekær bliver Erik Scavenius aldrig. Han har en arrogant facon, har ingen respekt for folkevalgte politikere, der lefler for vælgerne, og han kerer sig ikke det mindste om folkestemningen.

Men da Første Verdenskrig er forbi, er Erik Scavenius noget nær en folkehelt. Man anerkender ham for hans diplomatiske evne til at bevare Danmarks neutralitet.

tysklandsbesøg.  Erik Scavenius (nr. to fra venstre) efter underskrivelsen af Antikominternpagten i Berlin i november 1941. Selskabet består af general Alfred Jodl (forrest) og en række tyskallierede ambassadører og militærfolk. Foto: Ullstein Bild
Markante resultater
I 1930’erne melder Erik Scavenius sig helt ud af politik. Og han har intet at gøre med etableringen af samlingsregeringen efter besættelsen i april 1940. Først efter den tyske sejr over Frankrig samme sommer bliver Scavenius udenrigsminister. Det sker efter et bredt ønske om en ny udenrigspolitisk kurs: et aktivt samarbejde med tyskerne.

»Det er et ønske, som deles af venstrefolk, socialdemokrater, radikale, erhvervsorganisationer – og kong Christian X. I øvrigt er Christmas Møller en af de ivrigste fortalere«, siger Bo Lidegaard, der samtidig pointerer, at Scavenius må overtales, før han påtager sig jobbet.

LÆS OGSÅSamarbejdspolitik i nyt lys

De resultater, som Erik Scavenius opnår, er værd at hæfte sig ved, mener tysklandsekspert og professor, dr.phil. Per Øhrgaard fra CBS:

»Scavenius tager til Berlin i 1941, hvor han sidder alene i Berlin med Hitler og Ribbentrop og gennemfører nogle ikke helt uvæsentlige forbehold i forbindelse med underskrivelsen af Antikominternpagten: Det lykkedes ham at undgå, at Danmark blev krigsførende nation«.

Bølgerne går højt
Ifølge de tyske beretninger skulle Scavenius have været fuldkommen frygtløs under forhandlingerne, fortæller Per Øhrgaard. Han siger:

»Når man ser på de betingelser, Scavenius havde at agere under, er det beundringsværdigt, hvad han opnåede. Jeg ser ham som en af de store statsmænd i danmarkshistorien«.

Efter at dr. Werner Best i november 1942 er blevet rigsbefuldmægtiget i Danmark, afholdes der i marts 1943 folketingsvalg, og derefter sidder Scaveniusregeringen på det stærkeste folkelige mandat, nogen dansk regering nogensinde har haft.

LÆS OGSÅStorværk giver et imponerende overblik over Anden Verdenskrig

»Ved folketingsvalget i marts 1943 var valgdeltagelsen over 90 procent, og af dem stemte igen 90 procent på samlingsregeringen, som førte forhandlingspolitik med tyskerne. Et massivt flertal af den danske befolkning mente ikke, at man kunne gøre andet«, siger professor Per Øhrgaard.

Men bølgerne går højt. I august 1943, da tyskerne blandt andet ønsker at indføre dødsstraf, bryder samarbejdsregeringen sammen. Scavenius er sat uden for indflydelse. Han står som personificeringen af den forkætrede tyskerkurs.

»Han forstod ikke nazismen«
Da Stauning blev spurgt, om Scavenius var tyskvenlig, skulle han have sagt: »Nej. Hr. Scavenius er overhovedet ikke venlig«.

Det er socialdemokraten Bent Christensen, der nævner anekdoten. Han har siddet i Københavns Kommunes Vejnavnenævn siden 1989. Han er selv uddannet historiker, men er ikke enig med besættelsestidshistorikerne, der går i brechen for Erik Scavenius.

»Han forstod ikke nazismen. Han forstod ikke, hvad Hitler gik ud på. Han syntes om Werner Best. At Scavenius muligvis kan have forhindret noget, er en negativ begrundelse, og det gør ikke hans personlighed eller politiske linje mere spiselig. De politikere, der var med i regeringen, så, at hans politik var en glidebane, der kunne føre værre ting med sig«.

LÆS OGSÅHvem efterfulgte Stauning som statsminister?

Ifølge Morten Kabell fra Enhedslisten er det netop efter »moralske og politiske overvejelser«, at Scavenius er blevet diskvalificeret i vejnavnesagen.

»I 1943 må det have stået klart for de danske politikere, at noget var ravruskende galt syd for grænsen. Scavenius lukkede øjnene og forsøgte at forhandle Danmark igennem. Nogle mener, at målet helliger midlet. Den holdning har jeg ikke«.

Forfejlet kritik
At vi fra på lørdag har en Vilhelm Buhls Gade og Knud Kristensens Gade, opkaldt efter socialdemokraten og venstremanden, der også begge var ministre i samarbejdsregeringen, skyldes, at de formelt var folkevalgte statsministre og for Buhls vedkommende, at han organiserede indsamlingen, der var med til at finansiere jødernes flugt til Sverige, understreger Morten Kabell.

At Buhl i efteråret 1942 holdt en ’antisabotagetale’ mod modstandsbevægelsen, har man dermed set bort fra.

LÆS OGSÅPolitiker: Alle folkevalgte statsministre er gode nok til vejnavne

Men kritikken af Scavenius er forfejlet, mener historiker Niels Wium Olesen.

»Scavenius var først og fremmest ekstremt modsætningsfuld. Han var en realpolitisk begavelse af rang, og der var en ordentlighed i de ting, han gjorde, også i sine menneskelige relationer, hvor han altid forsvarede de personer, der havde været loyale over for ham«.

Derimod kan man kritisere Scavenius for at være en politisk anakronisme, mener historikeren. Han forstod ikke det nye demokrati, hvor befolkningen ikke bare havde stemmeret, men også ret til at danne og udtrykke deres holdning.

Ideologisk blind
Erik Scavenius opfattede nazismen som irrationel og vulgær, og hans eget grundsyn var antitesen til nazismen. Men han interesserede sig ikke synderligt for ideologi. Det var, pointerer Niels Wium Olesen, netop også en af hans helt store svagheder:

Scavenius var først og fremmest ekstremt modsætningsfuld

Niels Wium Olesen, historiker

»Hans ideologiske blindhed gør, at han mener, at han forhandler med repræsentanter for en rationel stormagt og ikke repræsentanter for et hæmningsløst forbryderisk og menneskefjendsk regime«, siger historikeren.

Men trods denne åbenlyse svaghed, som også Bo Lidegaard fremhæver i sit portræt af Erik Scavenius, kan man ikke se bort fra, at udenrigs- og statsministeren påtog sig ansvaret for at føre regeringens politik under besættelsen.

»Modsat Første Verdenskrig holdt Scavenius sig fuldstændig inden for politikernes mandat hele vejen: Der er ikke en eneste, der har kunnet gribe Scavenius i at give en eneste indrømmelse i sine forhandlinger med tyskerne, som regeringen ikke bakkede op omkring«, siger Bo Lidegaard, der heller ikke tøver med at kalde Scavenius for en stor statsmand.

Man skal se sig selv i spejlet
Men de danske politikere fralægger sig efter krigen taktisk ansvaret for den politik, de selv mente var nødvendig. Da en regeringskommission efter krigen skal klarlægge forløbet, står Scavenius isoleret.

LÆS OGSÅFru Scavenius fængslet på mistanke om Gestapo-spionage

»I samme sekund Scavenius var ude ad døren, sagde politikerne i kor: Det var alt sammen noget, Scavenius sagde, at vi skulle gøre. Det er løgn. Vil man forstå Scavenius i forhold til dansk politik, skal man tage et spejl og holde det op for sig selv. Det var vores politik, han førte. Kan vi lide det? Måske ikke. Men så er det os selv, vi ikke kan lide«.

Mange kranse vil der formentlig ikke blive lagt i morgen ved gravstenen i Voer. Her ligger Scavenius og giver sit besyv med. Hans gerninger blev bedømt som beskidt politisk håndværk. Men med bogstaver hugget i sten hævdede han, at hans hjerte, hans moral, altid var med. Cor et manus concordant.

PolitikenPlus
  • De 3 Musketerer Kom til foredrag med Bo Tao Michaëlis inden 80'er-hit-rockmusicalen på Østre Gasværk Teater.

    Pluspris fra 325 kr. Alm. pris fra 425 kr. Køb
  • Oplev Den Blå Planet Slip ungerne løs i efterårsferien. Fantasien og de kreative kræfter bliver udfordret i en lang række aktiviteter, som Politiken Plus tilbyder ferierende børn og deres voksne.

    Pluspris fra 145 kr. Alm. pris fra 220 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Langt hovedparten af Bachs kantater blev til i Leipzig, i en snæver, lokal, luthersk livsverden, og dog rummer de et helt igennem fællesmenneskeligt følelsesregister.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Carlsberg Guidede ture om Carlsbergs historie og den fremtidige bydel på Valby Bakke med besøg i kældrene under Carlsberg.

    Pluspris 115 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Den Trojanske Hest Slip ungerne løs i efterårsferien. Fantasien og de kreative kræfter bliver udfordret i en lang række aktiviteter, som Politiken Plus tilbyder ferierende børn og deres voksne.

    Pluspris 60 kr. Alm. pris 75 kr. Køb