Annonce
Annonce
Kultur

Fy faen! Bandeord er et jävla ugleset forskningsområde

Nordiske sprogforskere vil nu undersøge et tabubelagt emne: bandeord.

Fakta

Sådan bander vi
Typiske svenske bandeord:

Fasen också. Jävlar. Jävvlar. Herre jävlar ell. Harre jävvlar. Skit. Skit också. Satan. Fan. Fan också. Jävla skit. Helvete. Helvete också. Helvetes jävlar. Förbannat. Förbannade skit. Din jävla idiotjävel.

Typiske norske bandeord:

Faen. Helvete. Herregud. Din drittsekk. Dra til helvete. Fy faen. For satan. Pokker. Dra faenivold. Jøssenam. Jævlig. Jævla. Føkka. Føkkings. Forbanna. Sinnsykt. Morrapuler. Morraknuller.

Typiske danske bandeord:

For helvede. For satan. Satans også. Sgu. Kraftedeme. Edderperkeme. Eddermame. Skide. Fuck. Shit. Fucking. Fandeme. For satan i hede hule helvede. Edderrødme. For fanden. Pisse. Pik. For pokker. Kraftstejleme.

Bandeord er sprogets svar på hæmorroider: De er der, men vi væmmes ved dem, prøver at ignorere dem og vil helst slet ikke røre ved dem.

Sådan har det i hvert fald været i årevis inden for sprogforskningen, som altid har skyet bandeordene.

Det har simpelt hen ikke været prestigiøst nok at beskæftige sig videnskabeligt med bandeord, selv om vi formentlig har bandet og svovlet, siden det første menneske på Jorden kom til at slå sig selv over tommelfingeren med en flintesten. Først inden for de seneste fem-ti år er sprogforskere begyndt at snuse til de grimme ord.

»Der har været en angst for at beskæftige sig med bandeord – det er lidt for poppet, og så har man måske været bange for ikke at blive taget seriøst. Folk griner jo, når man fortæller, at man arbejder med det. Men vi tager det skam meget seriøst«, siger Marianne Rathje, der er ansat som sprogforsker i Dansk Sprognævn.

Bandeord bryder isen

Hun kastede sig over bandeordsforskningen for syv år siden og er fortsat den eneste sprogforsker herhjemme, der beskæftiger sig med bandeord. Desuden er hun initiativtager til Skandinaviens første bandeordssymposium, som afholdes i København i morgen.

LÆS OGSÅNu siger pigerne også fuck

»Det er en icebreaker, når man møder nye mennesker. Hvis jeg bare siger, at jeg er sprogforsker, siger de: »Gab!«. Men når jeg siger, at jeg forsker i bandeord, siger de: »Nå?!«. Og så får vi snakket om det – og hurtigt kommer det hele til at handle om, hvor forfærdeligt og råt sproget er blevet i dag«, siger Marianne Rathje.

For det er der bred enighed om i de nordiske befolkninger – i hvert fald hvis man skal måle efter mængden af læserbreve om forråelsen i sproget.

Mangler forskning i bandeord
Men den manglende forskning i bandeord har også efterladt et stort vakuum, så forskerne i dag sidder med en masse ubesvarede spørgsmål.

Blandt andet om tonen vitterlig er blevet mere rå end før i tiden. Om man bander mere i Danmark end i resten af Norden – og om man bander mere i Nordnorge end i Sydnorge. Om unge bander lige så meget som ældre. Og om der er forskel på, hvordan man definerer et bandeord landene imellem.

LÆS OGSÅLuder er det grimmeste skældsord

»Vi ved ikke, om vi bander mere i dag, for det er lige præcis sådanne undersøgelser, vi ikke har, fordi det ikke er blevet betragtet som noget, man kunne forske i. Men en af forklaringerne på, at man synes, sproget er blevet værre, kan være, at de yngre generationer bruger nogle andre bandeord, end man selv gjorde, da man var ung. ’For fanden’ og de andre velkendte bandeord har flere hundrede år på bagen, hvorimod ’fuck’, ’shit’, ’pis’ og ’skide’ kun har 20, 30, maks. 100 år på bagen, og det er ungt for et bandeord. Det er nyt, at man er begyndt at bande med kroppens nedre funktioner«.

Usynlige mikrofoner
En af de få i Norden, der rent faktisk har beskæftiget sig længe med bandeord – eller svordomar, som det hedder på svensk – er professor i moderne svensk ved Göteborgs Universitet Lars-Gunnar Andersson, som også er en af ankermændene bag radioprogrammet ’Språket’ på svensk P1.

Han oplever, at befolkningens – eller i hvert fald radiolytternes – interesse for bandeord er omvendt proportional med interessen blandt kollegerne i sprogforskerverdenen. På et tidspunkt lavede han en enquete om bandeord på P1’s hjemmeside, og i løbet af kort tid kom der 4.000 besvarelser.

LÆS OGSÅDanske piger er blevet mere grove i munden

»Jeg brugte tre intensive år på at skrive en doktorafhandling på 300 sider om ordrækkefølgen i bisætninger, og den var der ingen, der interesserede sig for. Og så brugte jeg tre uger på at lave en enquete om bandeord, og pludselig var der 25 journalister, der ville interviewe mig«.

Svært at forske talesprog
Bander vi mere i dag end tidligere?

»Det er vi ikke så sikre på. 40-50 procent af de adspurgte synes det, men næsten lige så mange synes, at det er det samme som før. Derimod siger alle, at der bandes mere i radio og tv end for 30-40 år siden. Det er muligt, at bandeord er et mere accepteret fænomen, fordi man hører dem oftere. Men når man spørger folk, er det de samme gamle holdninger«, siger Lars-Gunnar Andersson.

LÆS OGSÅDanske aviser bander ad h... til

Når sprogforskningen ikke tidligere har beskæftiget sig med bandeord, kan det i høj grad også skyldes, at det er meget lettere at undersøge skriftsprog end talesprog, hvor vi bander mest.

»Hvis jeg kommer med en båndoptager og banker på døren hos en, jeg aldrig har truffet før, kan jeg være sikker på, at noget af det første, de ikke vil bruge, er slang og bandeord. Vi ville jo helst have små usynlige mikrofoner, vi kunne trille ned ved middagsbordene i København, Oslo og Stockholm. Men det har vi så ikke«, siger Lars-Gunnar Andersson.

Dra til Hellemyr
I Norge har førsteamanuensis ved Agder Universitet Ingrid Kristine Hasund beskæftiget sig med norsk ungdomssprog – og dermed også slang og banneord – siden 1998 og er ligesom Lars-Gunnar Andersson en af pionererne på området i Norden.

Det skal berøre et tabu. Man skal trampe på nogen

Ingrid Kristine Hasund, norsk sprogforsker

Hun har blandt andet skrevet en bog om fænomenet nestenbanning – altså ord, man kan bruge, når man vil bande på en stueren måde. Som f.eks. ’fy farao’ og ’fy fasiken’ i stedet for ’fanden’, ’sabeltann’ i stedet for ’satan’, og ’dra til Hellemyr’ i stedet for at ’gå ad helvede til’.

Nestenbanning er ganske udbredt i Norge, som ifølge Ingrid Kristine Hasund stadig er præget af kristendommen i almindelighed og pietismen i særdeleshed. Det kan aflæses i, hvilke bandeord der bruges mest, og som nordmændene selv opfatter som de værste: religiøse udtryk som ’satan’, ’helvete’, ’faen’ og ’jævlig’.

»De værste bandeord i dag er tilknyttet den onde og hans tilholdssted, og det gælder også næstenbandeordene«, siger Ingrid Kristine Hasund, som bor i Kristiansand, der ligger lige midt i det norske ’bibelbælte’.

'Herregud' er et bandeord i Norge
Og her er det bestemt ikke comme il faut at bande. Heller ikke et udtryk som ’herregud’, som i modsætning til i Danmark regnes for et bandeord i Norge, fordi man ikke må kalde på Gud.

Selv om der ikke er foretaget målinger af det, tror Ingrid Kristine Hasund, at nordmændene er dem i de nordiske lande, der bander mindst. F.eks. er det først inden for de seneste år, ordet ’fuck’ er kommet til Norge.

LÆS OGSÅEkstra Bladet bander mest i spalterne

Og som det ofte sker på norsk, bliver ordene fornorsket, så ’motherfucker’ har fundet et par lokale ækvivalenter i ordene ’morraknuller’ og ’morrapuler’.

»Det er en kombination af, at vi er mere religiøse og mere tilbageholdende med at tage engelske ord ind end danskerne. I er måske mere kontinentale end os«, siger Ingrid Kristine Hasund.

Hus, hus, hus
Selv om der er mange ubesvarede spørgsmål om bandeord, er forskerne dog enige om, at bandeord handler om at ramme lytterens ømme punkter.

»Bandeord skal jo gøre ondt et sted. Det skal berøre et tabu. Man skal trampe på nogen. Mammafornærmelser, som vi ser flere og flere af her i Norden, går jo ud på, at man skal fornærme en anden via hans mor«, siger Ingrid Kristine Hasund.

LÆS OGSÅSig goddag til 'fucking', 'linselus' og 'carpaccio'

Vi bruger også bandeord, når vi skal spille seje og rebelske. Som når små børn går rundt og siger »tisseprut« i dagevis. Og så bruger vi dem for at få luft og lindring. Undersøgelser viser f.eks., at folk, der er udsat for smerte, tåler den bedre, hvis de bander samtidig. Hvorimod det ikke hjælper synderligt på smerten, hvis de bare står og jamrer »hus, hus, hus«.

Vi bander om vores frygt
Selv nøjes norske Ingrid Kristine Hasund med et »faen«, når hun slår sig. Svenske Lars-Gunnar Andersson bander ikke, når han slår sig, men tyr til et »helvetes jävla skit«, når bilen f.eks. ikke vil starte. Mens danske Marianne Rathjes foretrukne bandeord er »for satan«, for »der er sådan en god kraft i det«, griner hun.

Det værste bandeord, hun kender, er ’kraftedeme’, og på det punkt skiller Norden sig ud fra resten af verden, som ikke bruger sygdomsrelaterede bandeord. For nylig var Marianne Rathje til en sprogkonference i Italien, hvor de andre var ved at falde ned af stolene, da de hørte, hvordan vi bander om kræft og død på dansk.

LÆS OGSÅSpeltpik! Klynkediller! Meningspik! Pikkelatte-drikker!

Og måske er det kernen i bandeord: at vi bander om det, vi frygter og respekterer mest. I katolske og muslimske lande bander de løs om sex, mamma og Jomfru Maria. I Norden er vi, på trods af vores højt besungne frisind, når det kommer til stykket, måske i virkeligheden ganske krops- og sygdomsforskrækkede.

I morgen griber bandeordssymposiets deltagere fat om hæmorroidens rod.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce