Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

7 døgn med Jelved: »Jeg bliver fuldstændig forvirret«

Marianne Jelved fik pludselig et tilbud, hun ikke kunne sige nej til, da Uffe Elbæk trak sig fra Kulturministeriet.

Gem til liste

Lørdag
Jeg vågner og er glad, fordi det er 1. december. Jeg er meget et julemenneske. Og den dag skal jeg have mine to yngste børnebørn, Liva på fem år og Lucca på syv år, med ind til den årlige juletræsfest for Folketingets medlemmer og ansatte. Jeg gruer lidt for det, for jeg havde dem med sidste år, hvor de kurede meget ned ad gelændere og løb for stærkt på de store trapper og så videre.

Men det er alt sammen meget fint med en gruppe cirkusartister – apropos eller hvad man siger – fra Cirkus Panik, der er dygtige. Der er også dansere, nogle unge drenge fra Nørrebro, der virkelig kan deres kram. Alle børn, fra et år til teenagere, sidder på trappen ned til forhallen og er helt tryllebundne af artisteriet og danserne.

Bagefter laver vi en juledekoration til at tage med hjem. Det gør dem virkelig lykkelige.

LÆS OGSÅElbæks sidste gerning: Jelved får et gavekort til cirkusskolen

Bagefter er jeg ret træt af alle de ture op og ned ad trapper, og der er man som bedsteforælder i den gode situation, at man bare kører børnene hjem til deres forældre. Derhjemme sætter jeg mig til at læse aviser. I løbet af ugen river jeg alle de artikler ud, jeg ikke når, og lægger dem i en bunke på et lille bord, så jeg kan sætte mig i weekenden og indhente det hele. På den måde laver jeg min egen weekendavis.

Søndag
Jeg skal ret tidligt op, fordi jeg skal ind i Tivoli og være med i TV 2’s ’Go’ Morgen Danmark’. Det har sneet, hvilket gør mig glad, men jeg er så letsindig at tage bilen, og det er ubehageligt at køre i det glatte vejr. Pia Kjærsgaard har genudgivet Ester Larsens bog ’Jul på Borgen’, hvor folketingspolitikere fortæller om jul og familietraditioner, som jeg deltager i.

I min familie køber vi altid det størst mulige juletræ, fordi vi har så utroligt mange ting at hænge på det. Alt det pynt, som børn har lavet i årtier, er der skrevet navn og årstal i, så de selv kan gå rundt om træet og genkende og vise deres børn, hvad de selv fabrikerede, da de var små. Jeg bliver altid i så godt humør i december. Julen er fællesskab. Det handler om at glæde hinanden og dybest set også kærlighed.

Kultur(minister)forbruger

Marianne Jelved
Hvilken bog har du senest læst?

»'Brobyggerne' af Jan Guillou og 'N.F.S. Grundtvig' af Ove Korsgaard«.

Hvilken film har du senest set i biografen?

»'Hvidsten Gruppen', som er en fantastisk flot og meget bevægende film«.

Hvilket teaterstykke har du senest overværet?

»Det er et års tid siden og var et amatørteater, som hedder Tidens Tand, der spillede 'Romeo & Julie' i en moderne opsætning, skrevet af Bent Haller«.

Hvilken koncert har du senest været til?

»Det var i DR's fantastiske koncertsal i forbindelse med EU-formandskabets indvielse«.

Hvilken hjemmeside besøger du oftest?

»Jeg er ikke så ferm til den slags og sidder ikke og cruiser rundt på nettet. Jeg bruger det kun, hvis jeg søger faktuelle oplysninger«.

LÆS OGSÅJelved: »Du er et smukt menneske Uffe«

Jeg har i mit arbejdsliv indrettet mig sådan nu, at jeg ikke arbejder i weekenden. Hvor jeg tidligere, som partiformand og minister, har siddet med pligtlæsning, så er der ro på nu og hygge med børnebørnene. Om eftermiddagen pynter jeg op og finder adventskransen frem og er ude at lege i sneen med de yngste børnebørn, der bor tæt på.

Søndag aften laver jeg tit rigeligt med mad og fryser ned til senere på ugen. Jeg beslutter mig for at lave thaimad, men ender med, lidt improviseret, at invitere den lille børnefamilie, min datter, hendes mand og børn, over til mad i stedet for. De går tidligt hjem.

Mandag
Finansrådet holder årsmøde, og det deltog jeg altid i, da jeg var økonomiminister. Men nu er jeg formand for Finansudvalget og er inviteret igen. Det er helt deja-vu, for alle de mennesker, jeg har arbejdet sammen med for ti år siden, er der.

Den finansielle krise og bankpakkerne bliver behandlet i alle talerne, og jeg glæder mig over, at der er så mange journalister til stede, så de kan fortælle deres læsere, at de bankpakker, vi har i Danmark, ikke er betalt af skatteyderne.

LÆS OGSÅHørt på slotsplads: »Det er ren staffage, det her«

Om aftenen er der middag på Sølyst ved Klampenborg med muntre taler. Jeg sidder længe og snakker med Søren Gade og har også en lang snak med Lars Barfoed, da vi begge venter på en taxa. Det er sjovt at komme ’hjem’ i mit gamle miljø.

Går direkte i seng derhjemme.

Tirsdag
Står op ved 7-tiden, cykler ned til Lyngby Station, tager toget til Østerport og bussen til Christiansborg, så jeg er der lidt i 9. Der er arrangeret et fælles gruppemøde med S, SF og R for at orientere os om folkeskoleudspillet.

Jeg er i præsidiet og har vagt i formandsstolen, og der er jo lovbehandling i Folketinget i øjeblikket. Når man sidder i formandsstolen, skal man præsentere folk og sige, hvem der har ordet, udmåle sekunder af taletid og så videre.

Samrådet med Uffe Elbæk foregår, mens jeg sidder i formandsstolen. Og jeg har glemt det. Men da jeg tænder fjernsynet derhjemme, ser jeg den sidste del. Jeg tænker: »Det er en hård omgang for Uffe, det der«. Det samråd skulle aldrig have haft lov at blive så langt. Det varer fire timer. Men jeg kan ikke gøre noget. Så jeg er lidt trist til mode.

Han var godt klar over, at han havde bragt sig i en situation, der fik et efterspil nu

Marianne Jelved

LÆS OGSÅMedarbejderne klapper Elbæk ud: »Nu ved du, hvad et samråd er«

Uffe ringede til mig ugen før, om torsdagen, inden BT ville skrive deres historier, hvor han satte mig ind i situationen om de fem arrangementer og hans mand Jens. Han fortalte, at hans ministerium ikke så nogen juridiske problemer i det, men spurgte mig, hvad han skulle gøre, i kraft af hvem jeg er, og det jeg ved.

Han var godt klar over, at han havde bragt sig i en situation, der fik et efterspil nu. Jeg tænker, at det er en meget lille sag. En irriterende og dum sag, hvor han har dummet sig. Jeg har haft en lang politisk karriere og set masser af sager hos ministre, men denne her sags substans er jo slet ikke til noget. Om aftenen arbejder jeg.

Onsdag
Om morgenen har jeg en rundvisning. Det er mit barnebarn Sebastian, der er 21 år og læser på VUC i Hvidovre, og hans samfundsfagshold. Jeg glemmer tiden, så jeg er lige ved at komme for sent til møde med regeringspartiernes tre gruppeformænd og politiske ordførere.

Vi taler om, hvad der rører sig, også om Uffe og hans forfærdelige samråd dagen før. Vi går til gruppemøde, hvor der står en hær af mediefolk foran gruppelokalet, og hele flokken farer som glubske hunde hen i hovedet på mig. Men jeg baner mig bare vej igennem og går ind til mødet og lukker døren.

Vi får at vide, at Margrethe og Uffe kommer for sent, og tænker, at de ikke vil gå igennem den mur af mediefolk uden for lokalet. Bagefter spørger pressen mig, om jeg stadig har tillid til Uffe Elbæk. Og jeg svarer, at selvfølgelig har jeg det. Så skal jeg til præsidiemøde på Mogens Lykketofts kontor. Der er temmelig meget snak.

Jeg opdager, at min mobil blinker, og jeg går ud, fordi jeg kan se, det er Margrethe, der ringer.

Hun fortæller, at Uffe har besluttet at trække sig som minister, fordi han synes, det har for store omkostninger, ikke mindst for hans familie. Han har kvajet sig og synes, det er bedst at gøre det nu.

LÆS OGSÅ»Jeg har min måde at være politiker på«

Jeg opdager, at min mobil blinker, og jeg går ud, fordi jeg kan se, det er Margrethe, der ringer

Marianne Jelved

Jeg siger, at jeg synes, det er synd, og Margrethe understreger, at det ikke er i en størrelsesorden, der berettiger, at man fyrer en minister. Så er der lidt pause. Så siger hun: »Nu skal jeg så finde en ny«. Ja, siger jeg så og tænker, gad vide, hvem hun har fundet på. Der er lang pause, og jeg spørger, er du der? Ja, siger hun. »Jeg har besluttet mig for, at det skal være dig«.

Jeg bliver fuldstændig forvirret. Fordi hele mit liv var blevet normaliseret. Jeg havde set for mig, at jeg kunne have de der åndehuller i min kalender med rum til børnebørnene og madlavning og en helt anden frihed, end dengang jeg var leder og minister.

Så jeg går frem og tilbage omkring grundlovsmontren og fortæller Margrethe, at jeg faktisk havde tænkt, at mit liv skulle have en anden karakter nu. Hun lader mig snakke. Så siger hun: »Men jeg vil gerne have, at du gør det. At du tager den«. Og så begrunder hun det. Men den begrundelse holder jeg for mig selv. Så siger jeg, at det er i orden. Så gør jeg det.

Og jeg siger tak til hende, fordi det er en ære. Så ændrer alt sig inde i mit hoved og min mave. Det tog to minutter at tage beslutningen og gå væk fra den plan, jeg havde med mit liv. Jeg bliver både rørt og glad og stolt og går ind og gør mødet færdig uden at sige en lyd til nogen. Pakker mine ting og tager en taxa hjem til Buddinge. Og det koster 320 kroner, men jeg kan ikke sidde i bus og tog nu, jeg vil bare hjem til min mand i en fart.

Jeg fortæller ham det, og han ser først helt forkert ud i ansigtet. Men da han ser, at jeg er glad, siger han: »Nå, så begynder vi et helt nyt kapitel i dag«. »Ja. Igen«, siger jeg.

Det snakker vi frem og tilbage om, og jeg lover, at jeg nok skal lave huller i kalenderen. Margrethe ringer og siger, at jeg skal ud i medierne med det om aftenen, og at Politiken skal have historien, så det kommer på forsiden dagen efter. Så det gør jeg selvfølgelig. Jeg går glad i seng. Og afklaret, så jeg falder hurtigt i søvn.

Torsdag
Klokken otte deltager jeg i et møde med de radikale ministre. Dem skal jeg jo være med til nu. De ønsker mig tillykke. Så er der gruppemøde klokken ni, hvor nogle af de unge siger, at det bliver helt underligt, at jeg skal væk fra dem, fordi de altid har kunnet spørge mig om alting. Det er meget rørende og varmt og dejligt, og jeg siger, at min dør altid er åben.

Derhjemme har jeg taget en gave til Uffe med. Jeg havde tilfældigvis været i Nordjylland og havde købt to keramikskåle med hjem, som han nu skal have. Jeg sætter mig og skriver min tale til ham og snakker med presserådgiver Andreas Hemmeth, der kun har nået at være hos Uffe i tre dage. Og nu skal være min personlige rådgiver.

Vi taler om, hvad jeg skal sige om kultur, og får skrevet nogle citater, som de kan sende ud. Det er ret klogt, for så får jeg lige formuleret mig.

Jeg skal være hos statsministeren 12.30 til et lille glas champagne og et stykke kransekage, og hun siger, hun glæder sig til, at jeg kommer på regeringsholdet. Vi går ned til bilerne og kører efter det formelle skema over til Amalienborg: Statsministeren kører først og så mig.

LÆS OGSÅOg så blev det tid til Amalienborg: Elbæk ud - Jelved ind

Det er hos prins Joachim, fordi dronningen er ude at rejse, så han er rigsforstander, og vi skal i Christian VIII’s palæ. Han siger tillykke, og vi snakker lidt om, hvor smukt lyset falder ind der. Det er jo et helt andet palæ end det, vi plejer at komme i, diagonalt overfor. Så er det overstået.

Jeg er fremvist og godkendt og er nu formelt kulturminister. Vi går ned til pressen, og de stormer hen og vil have kommentarer. Og Helle Thorning gør mig opmærksom på, at der står nogle fra Radikal Ungdom med balloner og vil sige tillykke til mig. Det synes jeg er rigtig fint.

Inde i gården ved ministerbilerne, sådan en har jeg æren af igen nu, kører vi tilbage. Jeg skal ind i Kulturministeriet. Der møder jeg så Uffe, og vi har overdragelsesforretningen. Vi bliver ikke til receptionen, fordi der er så presset af journalister. Bagefter skal jeg ud i ’Aftenshowet’ på DR og er først færdig kl. 21.40 efter TV-avisen.

Så er det om at komme hjem. Ministerbilen venter på mig. Den er pakket med blomster. Jeg kommer hjem med 14 store buketter blomster, som min mand og jeg pakker ud og sætter i vaser. Det ser rigtig flot ud. Nu begynder et helt nyt kapitel.

Fredag
Bliver hentet klokken 06.30 og skal ind i ’Go’ Morgen Danmark’ i Tivoli igen. Journalisten minder mig om alt det, jeg sad og sagde i det samme studie om søndagen om min særlige julestemning og alt det, jeg skal nå op til jul.

Så siger han: »Nu kan du jo ikke nå det«. Jo, jo, siger jeg. Godt nok har jeg travlt, men i min familie har vi lært at organisere det. Så vi skal nok nå det hele. Og få en rigtig jul. Så er det tilbage til Borgen og rydde kalenderen og blive sat ind i hastesager. Og i gang.

LÆS OGSÅ Prins Joachim har sagt god for Jelved

PolitikenPlus
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen Det er med stor glæde, at vi denne gang kan præsentere et komplet sæsonprogram for efterår 2013 og forår 2014.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Teatret Svalegangen Få rabat med dit Pluskort på Teatret Svalegangen i Aarhus.

    Pluspris 145 kr. Alm. pris 190 kr. Køb