Annonce
Annonce
Kultur

Stor pris til maleren Gjerdevik

Et af landets store malerlegater går i år til kunstneren Niels Erik Gjerdevik. Det drejer sig om Jens Søndergaard og Hustrus Mindelegat, der er på 200.000 kroner.

Niels Erik Gjerdevik har, hedder det, »insisteret på et maleri, der forener abstraktion og konceptualisme med et drillende dekorativt element«.

Blandt de tidligere modtagere er Lise Malinovsky, Anders Kirkegaard, Michael Kvium, Peter Bonde og Kehnet Nielsen. I legatbestyrelsen sidder direktør for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, maleren Jesper Christiansen og advokat Niels Søby.

I forbindelse med overrækkelsen af legatet 23. november på Statens Museum for Kunst uddeles også et nyt rejselegat. Det er på 25.000 kroner og gives til kunstneren Signe Guttormsen for »hendes insisterende og kvalificerede undersøgelse af det abstrakte maleris formelle og erkendelsesmæssige potentiale«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce