Oppositionen til venstre for regeringen beskylder regeringen for hykleri i sagen om den efterhånden berømte mail fra kulturminister Brian Mikkelsen til daværende bestyrelsesformand i DR, Jørgen Kleener. I mailen fra 2003 refererer kulturminister Brian Mikkelsen fra et fortroligt regeringsmøde, og nævner fire DR-medarbejdere som har været for kritiske overfor regeringens engagement i den USA-ledede Irakkrig. Kritik af Afghanistanfilm Samtidig understreger Mikkelsen i mailen til DR’s bestyrelsesformand, at udenrigsminister Per Stig Møller har talt for at privatisere DR, fordi stationen er for regeringskritisk, når det gælder dens Irak-dækning. Men det er ren hykleri, fordi statsministeren tidligere – under Muhammedsagen – ikke mente at regeringen kunne blande sig i de enkelte mediers redaktionelle linje. »Dengang udtalte statsministeren, at han ikke ville sige noget som helst, fordi det ville være udtryk for utidig indblanding. Hvad er den her mail så udtryk for?«, spurgte Enhedslistens kulturpolitiske ordfører, Per Clausen i et åbent samråd i Folketingets kulturudvalg, hvor også regeringens massive kritik af DR’s dokumentarfilm »Den hemmelige krig« om danske soldaters indsats i Afghanistan, var til debat. Afviser regeringspres I begge sager mener oppositionen, at regeringen har forsøgt at udøve pres på DR’s journalistiske uafhængighed. Men det afviser Fogh. »Der har ikke været noget pres. Vi har påpeget faktuelle fejl, og DR må tåle også at kunne modtage kritik fra regeringen«, siger Fogh. Statsministeren understreger, at mailen ikke var indblanding i DR’s redaktionelle linje. »Der er stor forskel på, om nogle muslimer ønsker, at jeg skal gribe ind overfor et medie her Jyllands-Posten og sige, at de ikke må bringe nogle bestemte tegninger, og så at en regering udtrykker kritik af en tendens hos DR«, siger Fogh. Det mener SF’s kulturpolitiske Holger K. Nielsen ikke. »Hvorfor må regeringen udtrykke kritik af et medie, når nogle muslimer og nogle ambassadører og muslimer ikke må? Det hænger simpelthen ikke sammen. Det er udtryk for hykleri«, siger Holger K. Nielsen. Det var de radikales kulturpolitiske ordfører Simon Emil Ammitzbøll, der havde indkaldt Fogh til samråd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Hvis du bor i byen og arbejder indendørs fem dage om ugen, er det dig, det handler om
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Test: Er du bedre end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Mens geografifaget er til debat, har gymnasieelever svært ved at svare på simple spørgsmål
-
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
60 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ruben Kidde
Hvad er det dog for en ny trend, der vinder frem blandt de danske forfattere?
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00







