Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 25. mar. 2002 KL. 22.25

Nationalmuseets fremtid truet

Uden forskere og formidlere bliver Nationalmuseet et antikvitetslager, siger den konstituerede direktør.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Nationalmuseets ledelse og medarbejdere lever i håbet om, at finanslovens nedskæringer af museets budget til og med 2005 ikke bliver til virkelighed.

Der kan ske meget i de kommende år, og før Nationalmuseets ledelse selv griber til drastiske midler, vil den og medarbejderne i fællesskab give politikerne og offentligheden en vurdering af, hvad museet kan præstere i denne periode og mange år frem i tiden med godt 20 millioner kroner mindre at arbejde med.

'Sådan er konsekvenserne'
»Naturligvis reagerer vi mod de nedskæringer, som allerede er vedtaget for i år, og de besparelser, der er stillet i udsigt for de kommende år. Vi ligger ikke på den lade side. Men vi reagerer på den måde, at vi giver en udmelding om konsekvenserne af de besparelser, vi bliver pålagt«, siger Nationalmuseets konstituerede direktør, Jørgen Nordqvist.

Indenfor de kommende uger ventes en ny direktør udnævnt, og han eller hun skal sammen med den nuværende direktion færdiggøre det analysearbejde om museets fremtid, som nu er sat i gang.

Det skal sidst på foråret munde ud i en række bud på, hvilke opgaver Nationalmuseet kan løse, hvis sparekravene bliver fastholdt i de kommende år.

Undgår fyringer i 2002
De øvrige store kulturinstitutioner som Det Kongelige Bibliotek og Statens Museum for Kunst skal efter krav fra kulturministeriet igennem den samme proces.

»I år sparer vi en million kroner på vedligeholdelsen af bygningerne. Det kan gå i et år, selvom det ikke er ideelt. Planlagte ansættelser er udskudt, åbningstiderne er indskrænket og Frilandsmuseet åbner senere end normalt. På den måde undgår vi at afskedige medarbejdere for i år«, lyder det fra Jørgen Nordqvist.

Mange forpligtelser
»Vi håber og tror, at der kan komme ændringer i de kommende år. Men hvis de ikke kommer, ønsker vi at give vore medarbejdere så god tid som muligt til at forberede sig på en ny situation«, siger Jørgen Nordqvist.

Fastholdes sparekravene, kommer museet nemlig ikke uden om mange afskedigelser de kommende år.

Et antikvitetslager
»Uanset resultatet af analysearbejdet kan man allerede nu konstatere, at besparelserne i høj grad kommer til at falde på mennesker. Det vil gå stærkt ud over museet, for selv om samlingerne er forudsætningen for det hele, bliver vi uden forskere og formidlere bare et antikvitetslager«, fastslår han.

Jørgen Nordqvist minder om, at museet allerede i dag har en række forpligtelser, som ligger uden for det store hus ved Frederiksholms Kanal.

»Vi er for eksempel ude i samtlige 2.300 historiske kirker, for alle ændringer skal ind over os«, nævner han som et enkelt eksempel, hvortil kommer arkæologisk arbejde og samarbejde med lokale museer.

»Oprettelsen af den nye Kulturarvsstyrelse giver os også en ny rolle, for meget af den viden, Kulturarvsstyrelsen skal bruge for at løse sin opgave med at sikre den danske kulturarv, forventer vi skal hentes hos os«, understreger Jørgen Nordqvist.

Barbie og kulturmødet
Jørgen Nordqvist peger samtidig på, at der ikke længere er midler til de ekspeditioner og den genstands- og videns-indsamling, som har beriget museets samlinger og forskning.

En vigtig del af Nationalmuseets opgaver, nemlig bevaring af genstande, får også hele tiden nye dimensioner, som igen kræver både menneskelige og materielle ressourcer.

»Vi har for eksempel en medarbejder, der er rådgiver for det amerikanske rumfartsagentur NASA. I samlingen fra det 20. århundrede indgår mængder af kunststoffer. Vi råder for eksempel over en samling af plastikgenstande, og en af vores medarbejdere forsker i nedbrydning af plastik og skrev en artikel om det i et amerikansk dagblad og i populariseret form kom til at hedde: »Barbie-dukken får overgangsalderens hormonale problemer«. Det er blot et enkelt eksempel på bredden i vores arbejde«.

Loft over mulighed for indtjening
Nationalmuseet tjener allerede i dag mange penge på at sælge viden og teknologi, men Jørgen Nordqvist advarer mod troen på, at museet kan tjene 5, 10 eller 15 millioner mere på sådanne aktiviteter.

Den offentlige finansiering vil sammen med bidrag fra fonde fortsat være grundstenen i finansieringen af museets aktiviteter, og det vil både ledelse og medarbejdere gentage igen og igen.