Annonce
Annonce
Kultur

Fra kung-fu til grindhouse - Tarantinos bagkatalog er en hyldest til genrefilmen

Tarantino har lavet otte film, alle i mere eller mindre rent definerede genrer. Kim Skotte giver et overblik.

Annonce

Quentin Tarantino har fra første færd svoret sin trofasthed overfor genrefilmen ved at hylde den.

Tarantino inkarnerede mere end nogen anden instruktør det nye postmoderne ideal. I stedet for selv at dyrke det originale, har han hyldet det ved at lave sine egne fortolkninger.

Til gengæld viser han gang på gang, at netop den kulørte genrefilm er det bundløse kar, man kan fylde med retorik, dialog og skæbnesvangre ud- og indfald. I nu otte mere eller mindre rent definerede genrer.

1. Reservoir Dogs (Håndlangerne),1992

Foto  fra filmen

Tarantino bragede igennem med sit helt eget suverænt stilsikre bud på gangsterfilmen koloreret med noir. Efter et mislykket kup kommer gangstere i et indbyrdes opgør. Så skæbnesvangert som en græsk tragedie, så blodigt som et slagtehus og cool som bare fanden.

2. Pulp Fiction, 1994

Foto  fra filmen

Pulp Fiction er stadig Tarantinos mest originale bidrag til filmkunsten. Titlens 'Pulp Fiction' er den amerikanske betegnelse for kiosklitteratur af den slags, der rummer mere utilsløret vold og uforblommet sex end den 'pæne' litteratur.

Så Tarantino placerede fatale skønheder, psykopater og skødesløse lejemordere i en elegant cirkelsluttet komposition med et enkelt budskab: Uanset hvad der sker, ender du før eller siden på røven.

3. Jackie Brown, 1997

Foto  fra filmen

I kølvandet på ungdomsoprør, borgerrettigheder og sorte pantere med black power blev der lavet lavbudgetfilm, hvor de sorte fik de magtfulde hovedroller, der normalt var gået til hvide.

Som f.eks. filmene om den sorte action-helt Shaft. Eller Foxy Brown. Spillet af Pam Grier, der genopstod i al sin funky magt og vælde som Tarantinos heltinde Jackie Brown i den skønne film af samme navn.

4. Kill Bill 1 & 2, 2003 & 2004

Foto  fra filmen

Kung-fu film som 'Dragens knytnæve' og japansk anime var baggrunden for Tarantinos episke kampsportsdrama med Uma Thurman som heltinden.

Men blandet godt op med vesterlandsk ildkraft og støvlehæl. En slags moderne western som i 'Kill Bill 2' overtog scenen og varmede godt og grundigt op til de seneste års ægte spaghetti med blodsovs.

ANMELDELSE AF FØRSTE FILM: En fantasi

ANMELDELSE AF ANDEN FILM: Nu bliver det personligt

5. Death Proof, 2007

Foto  fra filmen

Grindhouse-genren var blodige og billige film, som i 1960'erne og de tidlige 70'ere blev vist som dobbeltprogrammer i amerikanske biografer.

Filmens svar på pulp fiction. Tarantino og Robert Rodriquez hyldede genren med 'dobbeltprogrammet' Grindhouse. Men deres snuskede siamesiske filmtvilling floppede og blev delt i to. Tarantinos 'Death Proof' handler om nogle ret vilde piger efterstræbt af den slemme Stuntman Mike (Kurt Russell). Tarantino selv spillede bartender med svaghed for grøn 'sjartruuuse', men filmen er hans tyndeste kop te.

LÆS ANMELDELSE: Charmerende Tarantino-comeback

6. Inglourious Basterds, 2009

Foto  fra filmen/Francois Duhamel

Krigsfilmen som absurd komedie. Det oplagte forbillede 'Undskyld, vi flygter' fra 1966 med Bourvil og Louis de Funes blandet op med hårdkogt fjollede krigsfilm som 'Kelly's Helte' fra 1970.

Pænt fjumset film med en glimt i øjet og en ønskedrøm om jødisk hævn over Hitler. Men det mest originale og bedste indslag er den lange indledningsmonolog leveret af Christoph Waltz som SS oberst Hans Landa.

LÆS ANMELDELSE: Tarantinos krigsfilm er ekstremt underholdende

7. Django Unchained, 2012 Foto  fra filmen/ Andrew Cooper

At forvandle Franco Neros spaghettiwestern-revolvermand Django til en sort helt og undsluppen slave spillet af Jamie Foxx er et rent blaxploitation-træk.

Tarantino er som sædvanlig respektløs og genreblæret, men fortæller faktisk en stærk historie og ser ud til at mene noget aktuelt om USAs belastede slavefortid. Hvilket han så også - suk - fik hug for. Sorte, jøder og kvinder. Hårdkogte Tarantino er da bare en blød skumfidus på de undertryktes side. Eller noget i den retning.

8. The Hateful Eight, 2016

Foto  fra filmen/ AP

Fra klassisk western intro a la John Ford til rendyrket Sergio Leone tilsat Tarantinos tro på det aldrig hvilende snakketøj.

Ny westernkulisse i 70MM, men stil og indhold er Tarantino som man kender ham. Man forventer hele tiden, at Samuel L. Jackson skal udbryde 'I'm a member og Bet365", men istedet snakker han diabolsk velformuleret om forholdet mellem sorte og hvide i blodrød westernbelysning. Filmen er flot sat op til det showdown, der selvfølgelig må komme og omsider gør det, men er også alt for snakkesalig.

For at slutte cirklen: 'Reservoir Dogs' nu i cowboytøj, men lige så selvsmagende flommet som debuten var stram, sulten og fedtfri.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Ordhypnotisøren Tarantinos spaghettiwestern er håbløst selvsmagende

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce