Annonce
Annonce
Kultur

Danmarks Rockmuseum skifter navn før åbning

Ragnarock – museum for pop, rock og ungdomskultur bliver navnet på det nye museum, der åbner til april

Når Kronprins Frederik 29. april skal klippe snoren over til rockmuseet på Rabalderstræde nr. 1 i Roskilde, skal han huske et meget langt navn: Ragnarock - museum for pop, rock og ungdomskultur. Det bliver nemlig det officielle navn på rockmuseet, meddeler organisationen bag museet i dag samtidig med offentliggørelsen af datoen for åbningen.

LÆS OGSÅ Rockmuseum er klar til første spadestik

Navneskiftet understreger at museet, hvor man det seneste år har været i gang med at udvikle det konkrete udstillingskoncept, ikke udelukkende vil beskæftige sig med rock- og popmusikken som kunstart, men også arbejde med på fænomenet i sociologisk og historisk forstand

”I mytologien er Ragnarok fortællingen om den sidste kamp mellem guder og jætter. Men også fortællingen om verdens genfødsel,” hedder i pressemeddelelsen fra museet.

”Ragnarok beskriver en ny begyndelse, og i den betydning spejler myten også den vestlige verdens genfødsel efter 2. Verdenskrig”, skriver museumsfolkene.

LÆS OGSÅ Jysk rockfan overhaler Danmarks Rockmuseum

”Efter krigen manifesterer et nyt generationsbegreb sig. En ungdomsgeneration med hidtil usete muligheder og opmærksomhed opstår, og de unge kræver nu indflydelse på samfundets udvikling og opgør med gamle systemer og skabelse af nye”.

Ragnarock –museum for pop, rock og ungdomskultur er finansieret bidrag fra Rokilde Kommune Foreningen Roskilde Festival og en lang række fonde.

Der bliver gratis adgang for alle i åbningsweekenden 30. april- 1. maj.

Redaktionen anbefaler

I dag tages første spadestik til Danmarks Rockmuseum

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce