Annonce
Annonce
Kultur

'Starman': Belgisk observatorium vil give Bowie et stjernebillede

En lyn-formet stjernekonstellation er udset til at kunne blive opkaldt efter den afdøde rockstjerne. Det er dog ikke sådan ligetil at navngive nye stjernebilleder, mener astrofysiker.

Det er ikke bare sådan at få nye stjernebilleder eller navne på stjernekonstellationer

Tina Ibsen, astrofysiker

»There's a starman waiting in the sky.«

Sådan synger David Bowie på nummeret 'Starman'. Nu forsøger et observatorium at gøre verset til virkelighed.

Det er den belgiske radiostation Studio Brussel og lands Mira-observatorium, der forsøger at få opkaldt et stjernebillede efter rockstjernen David Bowie - en uge efter hans død af kræft i en alder af 69 år.

LÆS OGSÅPassioneret Bowie-kender: »Han sidder deroppe og griner af, at han har taget røven på os for sidste gang«

Konstellationen består af syv stjerner i nærheden af Mars, der tilsammen danner et lyn.

Årsagen til lyn-formen skal findes i den ikoniske makeup, han bar på forsiden af albummet 'Aladdin Sane'.

Konstellationer er Ikke noget man 'bare lige' navngiver

Her på Jorden er der dog visse forhindringer i vejen for belgiernes drøm om at få foreviget David Bowie blandt stjernerne.

Den internationale forening af astronomer, IAU, er nemlig dem, der bestyrer, hvornår der for eksempel skal laves en ny 'Karlsvogn' eller 'Store Bjørn'.

MINDE.  Her er det en mindevæg i London, der forestiller Bowie, som han så ud på coveret af albummet 'Aladdin Sane'. Foto: Matt Dunham/AP (Arkiv)

I 1922 fastslog foreningen én gang for alle, at der var 88 konstellationer. Siden da er der ikke blevet tilføjet én eneste.

LÆS OGSÅLars von Trier: »David Bowie var en af de største kunstnere, verden har set«

Derfor spår astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetariet i København heller ikke belgiernes drøm store chancer.

»Det er ikke bare sådan at få nye stjernebilleder eller navne på stjernekonstellationer. Det er en lang process, der skal igennem den internationale forening af astronomer«, siger hun.

Normalt udskrives der nemlig en konkurrence om navnet på nye stjerner, planeter og konstellationer. Så kan alle og enhver være med til at bestemme, hvad vores himmellegemer skal hedde.

Svarer til at 'købe en stjerne'

Ifølge Tina Ibsen, så kan belgiernes stjerne-drøm sammenlignes med de hjemmesider og firmaer, der tilbyder, at man kan navngive eller købe stjerner som privatperson.

»Hvilket man selvfølgelig ikke kan. Sådan fungerer verden ikke, da det skal gå igennem de officielle kanaler. Når man 'opkalder' et krater på Mars eller Månen efter en kendt, er det også mere et mediestunt, end noget, der bliver skrevet ned noget sted og taget alvorligt«, siger hun.

LÆS OGSÅNekrolog: David Bowie var rockmusikkens dristige magiker

Forsøget på at hædre Bowie med et lyn af stjerner stammer oprindeligt fra projektet 'Stardust for Bowie'.

På projektets hjemmeside kan man sende en kommentar og tilkendegive sit yndlingsnummer, og så sætte det ind som en lysende prik i stjernekonstellationens lyn.

Redaktionen anbefaler

David Bowie er død - 69 år gammel

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce