Annonce
Annonce
Kultur

Ung rock løber med priserne til Steppeulven 2016

Anmelderoste 'The Minds of 99' er årets orkester. Årets sang har 'Ulige numre' skrevet.

Musikvideo: Stjerner på himlen - The Minds of 99. Kilde: No3
Annonce

Alle vinderne

Årets album: The Minds of 99 ‘Liber’

Årets orkester: The Minds of 99

Årets sang: Ulige Numre ’Frit Land’

Årets tekstforfatter: Carl Emil Petersen (Ulige Numre)

Årets komponist: Mikael R. Andreasen (Kloster)

Årets vokalist: Amalie Bruun (Myrkur)

Årets musiker: Oliver Hoiness (Kira Skov, ITVIVL, m.fl.)

Årets livenavn: Lars H.U.G.

Årets håb: Liss

Årets producer: AV AV AV

Årets Pionerpris gik til Sods / Sort Sol.

De danske musikkritikere er vilde med 'The Minds of 99'.

Hvis nogen var i tvivl, blev det slået fast lørdag aften.

De ikke færre end seks medlemmer af rockbandet kunne således tage hele to centrale priser med sig hjem fra årets Steppeulven, der blev afholdt på Bremen i København.

Steppeulven er siden 2002 blevet uddelt af Foreningen af Danske Musikkritikere, der består af en række danske musikanmeldere med tilknytning til danske dagblade samt Soundvenue.

ANMELDELSEÅrets danske rockalbum stirrer tiden i øjnene og byder sin generation op til dans

Politikens anmelder Kim Skotte gav det seneste album fra 'The Minds of 99' seks hjerter i oktober og udråbte albummet til årets danske rockalbum. Foreningen af Danske Musikkritikere viste sig at være enige: 'Liber' blev kåret til årets bedste album. Gruppen modtog også hæderen som årets orkester.

Også bandet 'Ulige numre', der slog igennem i 2011, fik stor opmærksomhed ved prisoverrækkelsen. Sangen 'Frit Land' blev udråbt som årets sang, og forsangeren i bandet, Carl Emil Petersen, fik prisen som årets tekstforfatter.

Der var også et par enkelte priser til de gamle drenge. Lars H.U.G. blev årets livenavn, mens den årlige Pionerpris gik til Sort Sol.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce