Annonce
Annonce
Kultur

I Disney-film får skønheden lov at være skøn, mens udyret får al taletiden

I flere nyere Disney-tegnefilm taler mændene markant mere end kvinderne.

Mændene fører oftest ordet i kendte Disney-film fra især 1990'erne.

Selv i film som Pocahontas, Mulan og Den Lille Havfrue, hvor kvinderne er hovedrolleindehavere, er mændenes replikker i overtal.

Det viser de foreløbige resultater af en undersøgelse, som to amerikanske sprogforskere er i gang med at lave på baggrund af 12 Disney-film fra 1937 til 2013. Historien er først beskrevet i Washington Post.

De gamle film ligestiller mænd og kvinder

De to sprogforskere, Carmen Fought og Karen Eisenhauer, har sat sig for at analysere al dialog i Disneys prinsesse-film. På den måde håber de at komme til bunds i, hvad de animerede film lærer unge piger om kønsroller.

Er filmene virkelig så gode for små piger?

Carmen Fought

Det viser sig overraskende, at replikkerne i de tre første film, Snehvide fra 1937, Askepot fra 1950 og Tornerose fra 1959, er bedst fordelt mellem mænd og kvinder.

I Snehvide står kvinderne for 50 procent af replikkerne, i Askepot er det 60 procent, og i filmen, hvor den kvindelige hovedperson sover, tilhører hele 71 procent af talestrømmen alligevel kvinder.

Kvinderne overhøres i 90'er film

Disneys prinsesse-film kommer således godt fra start, men formår ikke at holde standarden, da de vender tilbage i 1990'erne.

Den Lille Havfrue giver kvinderne mest taletid af de fem film i perioden, selv om kvinderne kun når op på en tredjedel af talestrømmen. Helt galt går det i Aladdin, hvor kun 10 procent af replikkerne tilhører kvinder.

Vi er så trænede i at tænke, at maskulinitet er normen.

Karen Eisenhauer

En del af forklaringen er ifølge Karen Eisenhower, at der er flere mindre betydningsfulde roller i de nyere film.

»Mit bedste gæt er, at det er skødesløshed, fordi vi er så trænede i at tænke, at maskulinitet er normen. Så når man mangler en butiksassistent, så bliver det en mand. Eller man tilføjer en vagt, og så er vagten en mand. Jeg tror, den tankegang er indgroet i vores kultur«, siger sprogforskeren til Washington Post.

Et eksempel på dette er hovedpersonernes medhjælpere. Dragen i Mulan, lysestagen i Skønheden og Udyret og lampens ånd i Aladdin er alle mandlige karakterer, som samtidig har meget at skulle have sagt i filmene.

Skønne kvinder bliver handlekraftige

I den nyeste serie prinsessefilm, hvor Frost fra 2013 er den seneste, er kvindestemmerne igen forholdsvis velrepræsenterede i biografens højtalere. I filmen Modig fra 2012 er hele 74 procent af stemmeføring båret af kvinder.

Dette forklarer sprogforskerne som et naturligt resultat af, at kvinder de sidste år har udgjort en stor del af Disneys film-produktionen.

Også det, der bliver sagt om kvinderne har ændret sig i de nyeste prinsesse-film. I de tre første film og i 1990'erne bliver kvinderne i høj grad komplimenteret for deres udseende end deres evner. Det er nu blevet vendt helt på hovedet, da kvinderne i de fire nyeste film i langt højere grad måles på deres evner frem for deres skønhed.

Trods den positive udvikling får det faktum, at de kvindelige hovedrolleindehavere ofte har mindre taletid end mændene i Disneys prinsessefilm, de to sprogforskere til at tvivle på, at filmene bidrager positivt til unge pigers syn på kønsroller.

»Renæssance-filmene (fra 1990'erne, red.), der begyndte med Den Lille havfrue og Skønheden og Udyret, blev beskrevet som moderne prinsessefilm, hvor aktive kvinder fik tingene til at ske. Det er helt fint, men er filmene virkelig så gode for små piger?«, siger Carmen Fought til Washington Post.

Redaktionen anbefaler

Danmark halter bag nordiske naboer i ligestilling

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce