Annonce
Annonce
Kultur

Zoom: Kom helt tæt på de intime detaljer i kunsten

Vi er gået helt, helt tæt på ti udstillingsaktuelle kunstværker.

Kig godt på disse billeder, med forstørrelsesglasset. For så vil du se nogle af alle de detaljer, som den nye udstilling ’Tæt på Intimiteter i kunsten 1730-1930’ på Statens Museum for Kunst især handler om. Det er direktør Mikkel Boghs første store udstillingssatsning i det museum, han er direktør for, og det er en udstilling, der både handler om det, der vises i et maleri, og det, der skjules eller afsondres, og som vi er nødt til at kigge særligt godt efter.

Vilhelm Hammershøi: Stående nøgen kvinde. (1909-10). Statens Museum for Kunst

Det er det stolen til højre i billedfeltet, foran den nøgne kvinde, man skal lægge mærke til. Her Hammershøi ridset farvestoffet væk fra billedets lærred for at gøre stolen mindre påfaldende eller mere fraværende.

Carl Bloch: I badetimen: En ung pige banker på vinduet i et fiskerhus. (1884). Statens Museum for Kunst

En ung pige banker på vinduet i et fiskerhus. (1884). Statens Museum for Kunst. I udstillingen og i bogen ’Tæt på’, der følger udstillingen på vej, gør forfatteren Mikkel Bogh fint rede for forskellene mellem guldalderens billeder og så et senere maleri som dette af Carl Bloch. For hos Bloch gøres der klart forskel både mellem ting og mennesker, og på hvad der er indenfor, og hvad der udenfor.

Emil Bærentzen: Familiebillede. (1828). Statens Museum for Kunst

I denne periode – som vi kalder guldalderen – får familieportrættet ny betydning. Familien træder i karakter som et motiv med mennesker, som spiller forskellige roller, afhængig af deres køn og plads i familiens hierarki. Her er det billedet, der strategisk er anbragt over faderens hoved helt til venstre, som spiller hovedrollen. Det fortæller, næsten som en reklame for kunstneren selv, hvordan et indrammet maleri på væggen kan inderliggøre et sådant interiør.

Wilhelm Bendz: Familien Raffenberg. (1830). Statens Museum for Kunst

Det usædvanlige ved dette lille familieportræt af den tidligt afdøde kunstner Bendz er det lille billede, som vi ikke ser, eller som vi rettere kun ser bagsiden af. Det er portrættet af den nu afdøde og derfor fraværende familiefader, som hans enke, hans søn og dennes forlovede kaster et kærlighedsfuldt blik på. Hele familien Raffenberg er forsamlet igen, men kun som motiv i maleriet.

Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue. (ca. 1825). Statens Museum for Kunst

Læg godt mærke til fuglen i buret, øverst lige under gardinet Den er et symbol på den unge Martinus Rørbyes udlængsel efter en frihed, der endnu venter ham. Han skulle senere blive den mest rejsende af alle guldalderens kunstnere.

Vilhelm Hammershøi: Nøgen kvindelig model. (1884). Statens Museum for Kunst

I dette tidlige maleri af en afklædt pige har Hammershøi – efter Mikkel Boghs opfattelse – introduceret drømmeriet og indadvendtheden, men også skyheden. Det er ikke en pige, der byder sig til. Typisk for Hammershøis kvindeskildringer dominerer det fraværende midt i nærværet.

Constantin Hansen: Hvilende Model. (1839). Ny Carlsberg Glyptotek, København. Foto: Ole Haupt

Af alle guldaldermaleren Constantin Hansens kvindeskildringer falder dette modelstudie nærmest i en kategori for sig. Intet andet sted udstråler en model en så slående direkthed, varme og kropslig intimitet.

Jean-Siméon Chardin: Sæbebobler. (ca. 1733-34) Metropolitan Museum of Art, New York / Wentworth Fund

Chardins malede fire versioner af dette motiv, som ifølge Mikkel Bogh ikke kun er et motiv, der sigter til menneskelivets skrøbelighed og altings forkrænkelighed. For det kan også være et billede på kunstneren, der af ydmyge materialer som farve og lærred skaber kunstværker med en høj moralsk og æstetisk værdi.

Wilhelm Bendz: Interiør fra Amaliegade. (ca. 1829) Den Hirschsprungske Samling, København

Her – i dette tidlige interiør- og familiebillede, med kunstnerens to brødre – er det den lukkede dør, midt i billedet, man skal lægge mærke til. Den er tilmed anbragt lige midt i billedet og understreger, at der er grænser for, hvad vi får lov at se.

George Hendrik Breitner: Nøgenstudie med to kvinder. (1889-1915). Moderne kopi. Collection RKD-Netherlands Institute for Art History

Med kameraets ankomst til kunsthistorien i midten af 1800-tallet bliver visse motiver mulige, som maleriet tidligere havde afvist. Det gælder f.eks. en erotisk situation som den her, hvor to medlemmer af det samme køn flirter med hinanden.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce