Annonce
Annonce
Kultur

Kommuner forsøger sig med kultur som medicin

Danmark halter bagud med at bruge kultur som medicin. Men snart kan kommuner søge om penge til pilotforsøg.

Annonce

Kultur på recept

Ud over tiltag og forsøg i Norge, Sverige og Finland arbejder mange andre lande også med kultur som medicin – på vidt forskellige måder.

I USA har flere hospitaler kunstprogrammer, og i Storbritannien er museer som Tate Britain og Cinema Museum med i et projekt om museumsoplevelser på recept,

ligesom britiske medicinstuderende kan uddanne sig i at lede workshops om poesi, skulptur og maling.

Latterligt« og »absurd«, sagde Venstres forhenværende kulturordfører Michael Aastrup, da Alternativet første gang foreslog, at man skulle kunne udskrive teaterforestillinger, korsang og andre kulturoplevelser som behandling til patienter med psykiske sygdomme. Men nu er et flertal i Folketingets kommet på andre tanker i forhold til at udskrive kultur på recept.

Alle partier med undtagelse af Enhedslisten giver opbakning til, at der frem til 2019 skal bruges 8 millioner kroner af de såkaldte satspuljemidler til danske forsøg med ordningen.

Og i morgen inviterer Folketingets Kultur- og Sundhedsudvalg en række eksperter til en høring, hvor de giver politikerne bud på, hvordan man kan strikke pilotprojekter sammen.

LÆS OGSÅSyge kan nu få kultur på recept

»Vi skal ikke tro, at vi kan helbrede svær depression med kultur. Men stresslidelser, moderat og mild depression og angst, hvor man måske ikke behøver medicinere; der skal vi give tilbud«, siger Alternativets sundhedsordfører, Carolina Magdalene Maier.

Køreklar til sommer

Eksperter har tidligere kritiseret de danske politikere og sundhedssystemet for at ignorere potentialet i kultur som en del af en sygdomsbehandling.

Adskillige forskningsprojekter, både herhjemme og internationalt, har dokumenteret, hvordan kulturel aktivitet kan hjælpe mod eksempelvis angst, depression og højt blodtryk. Det er især erfaringer fra den såkaldte Skåne-model, der har fået de danske politikere overbevist om potentialet.

Den svenske region har succes med at udskrive recept på kultur, hvor patienter 3 gange om ugen i 10 uger oplever udstillinger, litteratur og klassisk musik i mindre grupper sammen med en kulturformidler.

LÆS KRONIK Kulturen har helbredende kræfter

Inden for de nærmeste uger kan danske kommuner i samarbejde med kulturinstitutioner søge om penge til at køre testforløb for, oplyser Sundhedsministeriet. Til sommer begynder så de første pilotprojekter, som skal bruges til at finde ud af, hvordan man i fremtiden kan skrue en landsdækkende model sammen.

Kulturen er en del af det medicinskab, man har som læge

Per Thorgaard,overlæge

»Det her er en god start på noget, der kan åbne øjne for både politikere og praktikere«, siger Anita Jensen, ph.d.-studerende på Nottingham University, hvor hun undersøger samarbejde mellem kultur, sundhed og patienter.

Eksperter: Husk at se jer omkring

I Storbritannien, hvor kultur udskrives på recept i vidt omfang, fører malekurser og croquistegning til, at patienter går mindre til læge, får større selvværd og bedre sociale relationer, siger Anita Jensen. Kultur og kunst bruges både præventivt, i behandling og i rehabilitering, og bag initiativerne står flere ikkeoffentlige organisationer, hvilket gør ordningen mindre afhængig af det offentlige.

Anita Jensen håber, at de danske politikere husker, at kultur på recept kan leveres på mange forskellige måder, og at Skåne-modellen blot er én af dem.

I Storbritannien deltager patienter eksempelvis mere aktivt, når de i 10- eller 12-ugers programmer bliver tilknyttet en kunstner og selv tegner, laver skulpturer og maler i stedet for blot at kigge på kunst. Flere, herunder Alternativets Carolina Magdalene Maier, mener også, at der ikke alene er behov for, at patienter tilbydes kulturoplevelser, men også for, at de direkte inddrages i kultur.

»Der er forskel på at gå hen og høre en koncert, hvor du sidder som publikum, og så blive henvist til eksempelvis et kor, hvor du aktiverer både krop og sind«, siger professor i musikterapi ved Aalborg Universitet Lars Ole Bonde.

LÆS OGSÅ Danmark halter efter med kultur til syge

Han mener, at der er behov for, at der med det danske pilotprojekt ikke kun bliver skævet til Skåne-modellen:

»Andre modeller kræver, at man sørger for, at det er mennesker, der både har forstand på kultur og på sygdomme. Det er ikke noget, som en kulturformidler på en museum bare kan gå ind og gøre«, siger han.

I første omgang er det personer med angst, stress og let til moderat depression, som vil kunne indgå i pilotprojektet herhjemme, der bliver styret af Sundhedsstyrelsen.

Og selv om de 8 millioner kan sparke gang i processen, er der ifølge overlæge Per Thorgaard fra Aalborg Universitetshospital stadig et stykke vej til, at sundhedsvæsenet herhjemme forstår kulturens potentiale som medicin. Han håber, at projekterne smitter af internt i sundhedssektoren:

»Kulturen er en del af det medicinskab, man har som læge. Derfor skal vi ikke bare udskrive det til folk, men også bruge det aktivt som fagpersoner«, siger han.

»For eksempel ved at lydisolere og designe lyd til akutmodtagelser på en lukket psykiatrisk afdeling, så man lytter til musik i stedet for til naboen, der skriger, og nøgler, der rasler«, siger han.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce