Annonce
Annonce
Kultur

Derfor er kampen for Kesha blevet en feministisk mærkesag

Den amerikanske sanger Kesha har modtaget moralsk støtte fra et hav af feministiske stemmer i hendes David mod Goliat-kamp mod Sony.

I sidste uge afslog retten i New York at løse popsangerinden Kesha fra sin kontrakt med det Sony-ejede selskab Kemosabe Music – til trods for, at Kesha hævder at være blevet voldtaget af Kemosabes direktør og producer Lukasz Gottwald, kendt som Dr. Luke.

Dommen fik internettet til at eksplodere i sangerindens favør. På under et døgn er Kesha er blevet en feministisk mærkesag. Her er de vigtigste grunde til, at popkulturens stærke, unge kvindefront samler sig under hashtagget #FreeKesha.

1. Det er (igen) en sejr til pengene

På det indflydelsesrige feministiske nyhedssite Jezebel.com var skribenten Madeleine Davies hurtig på tasterne. Få timer efter Kesha-dommen skrev hun en analyse under overskriften ’How We Failed to Protect Kesha’.

Kesha-sagen

Sangerinden Kesha, kendt for hitsinglerne ’Tik Tok’ og ’Die Young’, er gået rettens vej for at blive løst fra sin kontrakt på 6 album med det Sony-ejede selskab Kemosabe Music.

Årsagen er, at Kesha har en voldtægtssag fra 2014 kørende mod Kemosabes direktør, Lukasz Dr. Luke Gottwald. Fredag i sidste uge afgjorde New Yorks højesteret, at kontrakten ikke kunne annulleres.

Dommeren lagde vægt på manglen på fysiske beviser for voldtægten, at kontrakten er normal for musikindustrien, og at Kesha tilbage i 2011 benægtede, at Dr. Luke skulle have voldtaget hende.

Ifølge Davies er sagen udtryk for, at penge vejer tungere end både moral og etik i det amerikanske retssystem. Hun citerer dommer Shirley Kornreich for at sige, at: »Det er mit instinkt at gøre det, der er kommercielt fornuftigt her«.

Til det siger Madeleine Davies med tyk ironi:

»Kesha, en 28-årig kvinde, som har arbejdet i musikindustrien i et helt årti, tror måske, hun ved, hvad der er bedst for hende. Hun tror måske, at det er i hendes bedste interesse at skære alle bånd til den mand, som efter hendes udsagn voldtog, men – helt ærligt – hvad ved hun om det? Sony har investeret 60 millioner i hendes karriere, hvilket deres advokater mindede dommeren om – hvad er et fysisk overgreb i sammenligning med det?«.

»Penge«, skriver Davies, »taler højere, end du og jeg nogensinde vil kunne i en retssal ... firmaers interesser er vigtigere end etik og empati, vigtigere end autonomi, vigtigere end vores selvbestemmelse og vores grundlæggende ret til at leve i sikkerhed«.

2. Der er mange som Kesha derude

Ét aspekt af Kesha-sagen går igen i størstedelen af støtteord og kommentarer: Kesha er endnu et eksempel på, at en kvinde står frem og fortæller om at være blevet udsat for overgreb – hvorefter retssystemet underkender hende.

LÆS OGSÅ: Taylor Swift tvinger Apple til at ændre kurs

Hos Teen Vogue, hvis onlineudgave har over en million læsere, skriver digital underholdningsredaktør Ella Ceron, at dommen »sender et budskab, ikke bare til musikindustrien, men til misbrugsofre over hele verden: Folk vil ikke tro dig«.

»På nuværende tidspunkt«, skriver Ella Ceron, »er Keshas juridiske kamp større end hendes kontrakt ... Hvis folk, der er blevet udsat for overgreb – eller en dag vil blive udsat for overgreb, for det er desværre sådan, verden er – ser dette, er det sandsynligt, at de tager den tanke til sig, at de lige så godt kan lade være med at fortælle nogen, hvad der er sket med dem. De vil antage, at ingen vil tro dem«.

3. Det er den eneste mulighed

Jeg ved, at jeg ikke kan arbejde med Dr. Luke. Rent fysisk er jeg ikke i stand til det. Jeg føler mig ikke på nogen måde sikker

Kesha

Hvis ingen vil høre på Kesha i en retssal, så må hun og hendes støtter gå på de sociale medier. Det er blevet stedet, hvor du råber op, når Systemet prøver at lukke munden på dig.

I The Guardian skriver kommentator Jennifer Gerson Uffalussy, at: »#FreeKesha er et vidunderligt og ligefremt udtryk for empati, men det er også frygteligt, at det lader til, at det eneste, kvinder – selv magtfulde kvinder i musikindustrien – kan gøre, er at tweete. Der går grænsen for deres muligheder for at blive hørt i et system, der ikke alene mistror kvinder, men heller ikke anser dem for ligeværdige, hele eksistenser, hvis ord har vægt nok til, at man overhovedet overvejer at tilskrive dem sandhedsværdi«.

Anklaget.  Produceren Dr. Luke med det borgerlige navn Lukasz Gottwald nægter fortsat at have overgrebet sig på Kesha. Foto: AP

4. Det er tid at sige ’stop’

De seneste års mest markante stemme i det kønspolitiske Hollywood, forfatter, skuespiller og producer Lena Dunham, havde også noget at sige om Kesha. Meget, faktisk. Ifølge hendes online-nyhedsbrev Lenny Letter er hun med egne ord »helvedes vred og har ikke tænkt sig at finde sig i det længere«:

Det er en skam, at der er så megen spekulation derude som er baseret på så lidt information... Jeg voldtog ikke Kesha, og jeg har aldrig haft sex med hende. Kesha og jeg var venner i årevis, og hun var som en lillesøster for mig. Det er trist, at hun har gjort en kontraktforhandling til noget så rædselsfuldt og usandt

Dr. Luke

»For at gøre det helt klart handler Keshas sag om mere end en popstjerne, der kæmper for sin frihed, eller en 60-millioners investering i en strålende kommerciel karriere. Det drejer sig om mere end om, hvorvidt Kesha kan smutte i sine cool gymnastikdragter og lave et nyt album, frigjort fra en mand, hun siger skræmmer hende. Det handler endda om mere end underholdningsindustriens systemiske misogyni og den måde, hvorpå kvinder i musik- og filmbranchen i årevis er blevet kontrolleret og udnyttet af Svengali’er og kræfter, der er større end dem selv ... Hvad der sker med Kesha, kaster lys over den måde, hvorpå det amerikanske retssystem bliver ved med at skade kvinder ved ikke at beskytte dem mod de mænd, de siger misbruger dem«.

Men Kesha-kampagnen er et tegn på, at noget er ved at ændre sig, mener Dunham.

»Det er ikke så længe siden, at kvinder i offentlighedens søgelys blev holdt i så kort snor, at de ikke turde række ud og støtte hinanden af frygt for at miste alt det, de havde kæmpet så hårdt for at skabe. I stedet holdt de øje med deres fjernsyn i stilhed, mens de håbede, at det ikke ville gå ud over dem næste gang.

Den tid er forbi.

Den er fucking slut.

Vi er ikke længere bange for at miste det, vi har arbejdet for, for at blive kaldt hysteriske, for at blive angrebet og gjort tavse af mænd med magt. Beviset er de kvinder i musikindustrien, der forsvarer Kesha nu«.

5. Det virker – måske

Det kan virke som en tom gestus, når fans og kendte skriver støtteerklæringer på Twitter og poster #FreeKesha-protestbilleder på Instagram.

Men som flere kommentatorer er inde på, er de sociale medier en magtfaktor, man ikke skal undervurdere.

SE OGSÅ:Musikere får ikke del i pladeselskabernes fremgang

Måske, skriver The Atlantics musikskribent Spencer Kornhaber, kan Kesha-kampagnen faktisk ende med at få Sony til at tænke sig om en ekstra gang med hensyn til Keshas kontrakt:

»Den offentlige flodbølge til fordel for Kesha peger på, at Sonys behandling af hende vil blive nøje overvåget, hvis hun udsender et nyt album for selskabet, og at der vil være bred interesse for hendes musik, uanset hvordan den bliver markedsført. Der er allerede en del, der har sagt, at det er overraskende, at Sony endnu ikke har besluttet sig for at sætte hende fri ... Det kan vise sig, at den offentlige interesse omkring sagen og de dynamikker, den indeholder – en ung kvinde, der går op imod en magtfuld mand og et magtfuldt selskab i en industri, hvor magtfulde mænd og selskaber rutinemæssigt har udnyttet unge kvinder – også giver Kesha en vis magt«.

Redaktionen anbefaler

Amerikansk sangerinde bundet til pladeselskab trods voldtægtsanklager

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce