Annonce
Annonce
Kultur

Udstilling viser dansk kunstners evige slingrekurs med både op- og nedture

Nogle gange er Sigurd Swane næsten genial, men i andre værker lever han langtfra op til forventningerne.

Udstilling

Politiken synes

Sigurd Swane: Maleri.

Øregaard Museum, Hellerup. Til 5. juni.

Udstillingen fortsætter til Museet for Religiøs Kunst, Lemvig, 11. juni til 28. august, og Odsherred Kunstmuseum, Asnæs, 15. september til 26. februar 2017

Man skulle umiddelbart tro, at enhver kunstners vildeste drøm måtte være at have en bror, der er direktør for selveste Statens Museum for Kunst. Men for Sigurd Swane (1879-1973), som var i netop den situation, viste det sig mere at være et mareridt, der på mange måder er fortsat længe efter hans død.

Det er således mere end 30 år siden, man sidst kunne se en stor udstilling af Swanes værker, hvilket Leo Swane nok har en del af skylden for.

Men tilbage i 1908 havde Sigurd Swane tydeligvis forhåbninger til sin bror, som han portrætterede som ’kunsthistorikeren Leo Swane’, selv om Leo kun så småt var begyndt på studiet af kunsthistorie, som han i øvrigt ikke blev færdig med.

BRORMAND.  Leo Swane portrætterede i 1908 sin purunge bror 'Kunsthistorikeren Leo Swane' stående foran flere af Sigurds malerier med en stikling i hænderne. Senere kølnede brødrernes forhold betydeligt. Foto: Jes Adriansen/Inferno foto

At den purunge Leo, der knap kan mønstre skyggen af et overskæg, står med en stikling mellem fingrene, er næppe en tilfældighed. Med kimen til en frodig fremtid i hænderne og Sigurds Swanes malerier i baggrunden er linjen ligesom lagt, men det kom til at gå noget anderledes brødrene imellem.

Brødrekonflikt

Da Leo Swane i 1931 blev direktør for Statens Museum for Kunst, var deres forhold således stærkt afkølet.

Og det blev næppe bedre af, at Sigurd Swane kritiserede museets indkøb i dagspressen. Leo Swane på sin side fremhævede ved enhver lejlighed Sigurds nære ven og kunstnerkollega Harald Giersing på broderens bekostning.

LÆS OGSÅ:I en kælder under Netto på Tagensvej finder du kunst

Og måske havde Leo Swane på dette punkt faktisk ret. For selv om Giersing døde, da han kun var midt i 40’erne og derfor aldrig nåede at folde sig fuldstændig ud, havde han gennemgående en mere markant produktion end Sigurd Swane, der slingrer mellem det virkelig glimrende og det knap så gode.

SOLSKIN.  På én gang løst skitseret og helt præcist fanger Sigurd Swane i 1909 'Sol i granskov. Småland' så det flimrer for øjnene, som var man der selv. Foto: SMK foto

Blandt de førstnævnte finder man hans ’Sol i granskov. Småland’ fra 1909, hvor lyset flimrer, så man næsten ser dobbelt, og træstammen til højre pludselig træder frem på billedfladen.

Vildt og skønt er også ’Vejhjørnet’ fra det følgende år, hvor motivet (næsten) kunne være ren guldalder, men farverne er hentet hos de franske fauvister, der med Matisse i spidsen var brudt igennem fem år tidligere.

SE OGSÅ:Nu kan du sove på Van Goghs værelse

Den slags havde man ikke før set i Danmark, og det må have været lidt af et chok. Swane blev dog ikke på denne kurs. I stedet maler han skiftevis stemningsmættede skovpartier og temmelig tunge portrætter som det af ’De fire malerinder’ (1912), hvor hans første hustru, kunstnerkollegaen Christine Swane, figurerer.

Tre år senere skildrer han i ’Ved toilettet’ et bart bryst så besynderlig bagvendt, at man må undres gevaldigt over grunden.

Børneopdragelse og naturpolitik

Hvis bare alle Swanes malerier var som de bedste fra hans hånd, havde selv ikke Leo Swane haft magt til at holde ham nede!

Da Swane i 1921 gifter sig med Agnete Rechendorff, ændrer han på mange måder fokus. Motiverne henter han i det allernærmeste: familien, hjemmet, blomsterne i vaser og i haven.

Det er en motivkreds, som man ellers oftest ser hos kvindelige malere, men hos Swane har de endnu en dimension, for han er passioneret optaget af spørgsmål omkring børneopdragelse, naturpolitik og, som sagt, kunstindkøb.

Alt dette debatterer han i dagspressen – og Swane sætter handling bag ordene. Så da han i 1924 flytter til et hus på Tranegårdsvej, der er en del af Øregaards tidligere frugthave, dyrker han sine egne grøntsager og lever som veganer.

'Bøgen',  der til daglig findes på Sorø Kunstmuseum, næsten som en skitse, skraveret og uden plads til bare en enkelt fodfejl. Foto: Anders Sune Berg

Måske det også er i Øregaardsparken, han ser ’Bøgen’, der omkring 1925 er motivet i et skønt og stort maleri, udført frækt og hurtigt uden hverken tid eller plads til fejl.

Sigurd Swanes næsten syv årtier lange karriere som udøvende kunstner fortsætter dog i ujævnt trav, hvilket betyder, at han i 1966 kan male et ’Spansk landskab’ på en måde, der hører til adskillige årtier tidligere, for to år senere at lade ’Blomster i kande’ eksplodere i rummet.

Og i udstillingens sidste maleri, ’Haven, august 1970’, er han stadig i vigør og lader himlen brænde i hvidt lys.

Hvis bare alle Swanes malerier var som de bedste fra hans hånd, havde selv ikke Leo Swane haft magt til at holde ham nede!

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Forbilledlig udstilling trækker dansk billedhugger frem i lyset

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce