Annonce
Annonce
Kultur

Tolstojs kvinde- og kønsforskrækkelse fænger i sin rablende vildskab

Den gamle russers barske moralske fortællinger handler også om vores moderne liv.

Den gamle ørn Tolstoj er med os igen. Eller snarere over os, for at læse ham kan føles uventet stærkt – som om han pludselig styrtdykker ned og griber én i nakken. Hovedværkerne ’Krig og fred’ og ’Anna Karenina’ har længe foreligget i nyudgaver, mens hans mindre værker har hørt til de uhævede skatte.

Men inden for det sidste år har tre forlag – anført af det seje lille klassikerforlag Bech i Horsens – genoplivet både den unge Tolstojs ironiske ’Sevastopol-fortællinger’ fra 1850’ernes Krimkrig og den gamle Tolstojs barske moralske fortællinger.

I fjor kom de to kortromaner ’Ivan Iljitjs død’ (1886) og ’Herre og tjener’ (1895), og de har været blandt min vinters store læseoplevelser. Den første handler om en dommer, der har social succes, men et ondt ægteskab og dør som 45-årig, ædt op af sygdom og fortvivlelse over at have levet »ved siden af«.

LÆS OGSÅ:Øjenvidneberetning til et imperies sammenbrud bjergtager læseren

Den anden historie tegner en grådig købmand, der for at gøre en god handel vover sig ud i en livsfarlig snestorm og fryser ihjel, men med sin sidste livsvarme redder sin trofaste gårdskarl.

Fortællinger

Politiken synes

Lev Tolstoj: Udvalgte fortællinger, oversat af Ejnar Thomassen.

Bechs Forlag, 133 sider, 100 kroner. Har du Pluskort, får du 15 procent rabat på lagerførte bøger i Boghallen eller fri levering hos Saxo.com. Læs mere på politiken.dk/plus

Miraklet er, at både dommeren og købmanden til egen overraskelse oplever døden som et lys, da de i deres sidste øjeblikke indser, at de har levet på hule værdier – i løgn, hykleri og forfængelig materialisme. Det er jo moralen fra Markus-evangeliet: Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden – og miste sin sjæl?

Men når disse mesterværker virker så moderne, er det også, fordi de minder om eksistentialisternes analyse af det fremmedgjorte, uautentiske liv – ’uegentligheden’, som de sagde.

Dør af begærlighed

Denne livsvisdom søgte Tolstoj i 1880’erne at udbrede til tsar-Ruslands »sultne millioner« i en ny type folkelige historier. Det blev til 22 af slagsen, og fire foreligger nu igen på dansk i bindet ’Udvalgte fortællinger’.

To af dem handler om, hvordan Den Onde – ham »med horn og hove« – kan lokke godtfolk ud i hævn og bjærgsomhed. Ivan og Gavril optrapper deres nabostrid fra »kalkunsk huggeri« til vold og ild, så den halve landsby brænder ned, indtil Ivans gammelfar får dem til at slutte fred. Bonden Pákhom flytter til stadig nye egne for at få mere jord, mere jord! – og dør af sin begærlighed.

Bindets to andre fortællinger handler om næstekærlighed, der belønnes. En fattig skomager tager en nødstedt landstryger i huset, og den sære fremmede viser sig at være en forstødt engel, som efter seks år får Guds tilgivelse. To pilgrimme begiver sig mod Jerusalem.

Den ortodokse Jéfim når frem, men i glædesløs mistro til andre, mens den godhjertede Jeliséi undervejs bliver hængende i en hungerramt landsby for at hjælpe den på fode. Det må være Guds vilje, mener han. Det mener Gud også.

Amen. Det lyder som bibeltraktater, og to af historierne udgår fra skriftsteder, men Tolstoj bruger bevidst almanakhistoriens enkelhed – med underfundig virkning.

Advarsel mod frigjorte kvinder

Mere primitiv i idé og fortælleform er den berømte/berygtede ægteskabsroman ’Kreutzersonaten’ (1890), der er Bechs Forlags sidste tilskud til Tolstoj-renæssancen.

Rammen er, at fortællerjeget på en togrejse møder en godsejer, som med glødende øjne og over glødende cigaretter betror ham sit drama.

Efter en normalt udsvævende ungdom har han ment at finde en værdig kone, men deres samliv bliver til et helvede af giftigt had, og da hun som pianist begynder at spille med en ung violinist, vækkes hans jalousi, så han i ophidselse myrder hende. Efter fængsling synes godsejeren at være blevet frikendt og løsladt.

SE OGSÅ:Flugten fra et Taleban-styre i Vestjylland kommer ikke i omdrejninger

Roman

Politiken synes

Lev Tolstoj: Kreutzersonaten, oversat af Anders W. Holm.

Bechs Forlag, 140 sider, 100 kroner. Har du Pluskort, får du 15 procent rabat på lagerførte bøger i Boghallen eller fri levering hos Saxo.com. Læs mere på politiken.dk/plus

Men ikke just helbredt for sin aversion mod »kønslidenskaben«. Hans univers er så gennemseksualiseret, at selv drabet på den »foruroligende smukke« kone – en af litteraturens mest suggestive mordscener – skildres som et samleje, hvor dolken glider gennem korsettet »ind i det bløde kød«, »uden modstand, lige til hæftet«.

Godsejerens monolog er en total undsigelse af den dyriske kønsdrift, der gør kærligheden »sjofel og svinsk«, gør kvinder til nydelsesmidler og skamløse kokotter for at lokke mænd i ægteskabets fælde, mens dobbeltrollen som mødre og elskerinder sender kvinderne selv ind i »hysterien og nervøsiteten«.

Advarselslampen mod emanciperede kvinder blinker fra togturens første side, hvor en – uha! – cigaretrygende dame iført »herreagtig frakke« udtrykker »nye« anskuelser om kvinders ret til kærlighed. Patriarkatet truet!

Den besatte godsejer virker som talerør for Tolstojs puritanske livslære, der ikke bare fordømmer vold, militær og altså sex, men også kød, alkohol, tobak, dans og parfume. Han afskyr civilisationen og moderniteten, kaldet »materialismens moralske forrådnelse«, fremmet af lægerne.

Også kunsten er farlig, især musikken ophidser farlige følelser – som når godsejerfruen og violinisten spiller Beethoven.

LÆS OGSÅ:Injuriesag fanger forfatter i gråzone mellem fiktion og virkelighed

’Kreutzersonaten’ er Tolstojs mest ekstreme værk, og dets agitation for totalaskese og kyskhed selv i ægteskabet vakte bred opsigt i samtiden. Tolstoj var et verdensnavn, og hans kristne socialisme, kaldet tolstojanisme, betog mange. Dog ikke den ortodokse kirke, der udstødte ham som kætter og krænker af det kristne ægteskab.

På moderne læsere virker romanens kvinde- og kønsforskrækkelse absurd, dog fænger den i sin rablende vildskab. Moderne parforhold kender også den lidelse, der hedder ’angst for nærhed’, intimsfæren som slagmark med jalousi (nu mest på hinandens karrierer) og oplevelse af fastlåsning, hvor parterne hævner sig på hinanden – ikke med kniv, men med chikane og afpresning.

Det er ligesom med Tolstojs moralske fortællinger: De spidder ikke bare de evige dødssynder, men også fænomener – dobbeltmoral, kynisk bjærgsomhed, narcissisme –, som vi kender ud og ind. Så er det, man mærker ørnens klo.

Redaktionen anbefaler

»I dag skal vi tale om Hanforfatteren«

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce