Annonce
Annonce
Kultur

Filminstituttet får kritik for at sætte Zentropa under skærpet tilsyn

Peter Aalbæk giver nu udtryk for, at han vil kræve kompensation.

Alt var ikke, som det skulle være, da Det Danske Filminstitut satte filmselskabet Zentropa under skærpet tilsyn.

Justitsministeriet slår på baggrund af en klage fra Zentropas direktør fast, at instituttet brød reglerne.

I en skriftlig afgørelse, som ministeriet er kommet med, skriver ministeriet, at Filminstituttet »har tilsidesat en væsentlig retsgaranti i forbindelse med sagsbehandlingen«.

Filminstituttet gjorde ikke Zentropa opmærksom på, at filmselskabet var under mistanke, hvorfor Zentropa heller ikke fik mulighed for at komme til genmæle, inden instituttet besluttede at sætte filmselskabet under skærpet opsyn.

LÆS OGSÅFilminstitut sætter Zentropa under skærpet tilsyn

Sagen startede i 2014, hvor Filminstituttet besluttede at sætte filmselskabet Zentropa under skærpet opsyn. Beslutningen tog Filminstituttet efter en rapport fra revisionsselskabet Deloitte, hvor budgetterne til fire af Zentropas film, herunder 'Hævnen', blev gennemtrevlet.

Rapportens resultater gav Filminstituttet mistanke om, at Zentropa havde misbrugt offentlige støttekroner, hvorfor instiuttet satte selskabet under skærpet tilsyn.

Kritikpunkterne i rapporten var blandt andet leje af filmudstyr fra et firma, som Peter Aalbæk og Lars von Trier selv ejede, samt brug af midler på dyre middage i Cannes og køb af fiskeudstyr.

LÆS OGSÅZentropa får kritik for Antichrist-forbrug

Det skærpede opsyn betød, at Zentropa fremadrettet skulle redegøre for, hvordan de ville efterleve reglerne for brugen af de offentlige støttemidler, de modtog, ligesom selskabet skulle redegøre for, at priserne, som de betalte for udstyr med mere, ikke oversteg den normale pris.

Peter Aalbæk var allerede dengang uenig i undersøgelsen og det skærpede tilsyn. Derfor har han efter Justitsministeriets vurdering i dag givet udtryk for, at han vil kræve kompensation.

»Vi har brugt omkring halvanden million kroner i interne ressourcer på at ansætte folk til at håndtere det her, der nu er kendt ulovligt«, siger Peter Aalbæk.

Filminstitut: Ingen betydning for substansen

Over for Ritzau har Filminstituttets administrerende direktør Henrik Bo Nielsen understreget, at Justitsministeriet ikke har taget stilling til, om det skærpede tilsyn er eller har været nødvendigt. Ikke om det har været nødvendigt at have skærpede tilsyn med Zentropa.

»Selve sagens substans er jo uantastet, idet ministeriet ikke har taget stilling til tilsynets behov«, siger han, over for nyhedsbureauet.

LÆS OGSÅAalbæk: Rapport om Zentropa-tilsyn er makværk

Henrik Bo Nielsen peger på, at der udelukkende er tale om, at ministeriet har påpeget en fejl i Filminstituttets proces. En proces, som Kammeradvokater undervejs har vejledt til.

»Jeg synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at Justitsministeriet nu har fastlagt, at vi skulle have fulgt en anden varslingsprocedure end den vejledning, vi fik, da Kammeradvokaten rådgav os«, siger han til Ritzau.

Han erkender dog, at fejlen er beklagelig og bliver taget til efterretning. Filminstituttet vil i forlængelse af afgørelsen tage stilling til, om det skærpede tilsyn over for Zentropa skal genovervejes.

Redaktionen anbefaler

Zentropa får kritik for Antichrist-forbrug

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce