En af de mest betydningsfulde historier for den moderne kristendom, fortolkning, udlæggelse og diskussion er den fascinerende og finurlige historie fra Lukasevangeliet i Det Nye Testamente om den fortabte søn, som mirakuløst får faderlig tilgivelse for synd og sold.

En gådefuld allegori, som giver et forudsigeligt, men også fremmedartet tolerant ekko af det ældste broderdrama i Det Gamle Testamente, misundelige Kains mord på den gudbenådede Abel.

Dog, det at kalde evangeliets hjemvendte søn for den således fortabte er en misvisende betegnelse på dansk, thi legenden handler reelt om den ødsle – prodigale – søn på afveje. Ham, der får det halve, fortaber det hele og så alligevel til sin broders fortørnelse får alt igen af faderen ved sin hjemkomst.

Historien er flertydigt amoralsk netop ud fra en fundamentalistisk tro på, at arbejde adler, og sveden lønner sig, mens overbrug og vellevned er vejen til helvede. Hvad det så netop ikke er i lignelsen om den fattige fra sølet hjemvendte, søn for hvem fedekalven slagtes, og arven atter fordeles!

Hjemvendt bror er den heldige
Forfatteren Karina Dam har begavet og nytænkende genbrugt historien ved sit oplæg til DR’s nye dramatiske satsning og serie, ’Sommer’, hvis første afsnit blev sendt den første aften i det nye år. To lægebrødre omkring deres lægefader og den danske middelklasses fedekalv med fod under egen praksis.

Adam og Jakob, som frister hver sin lykke og lod. Men i Kathrine Windfelds og Carsten Myllerups instruktion er alt sat foreløbig med andre fortegn på fortabelse og forkælelse, der ikke direkte er gennemsigtigt klare og entydige som hos profeten Lukas.

Tværtimod, så er den hjemvendte bror måske i virkeligheden den heldige vinder, og ham, der blev hjemme på gården, hjælpeløst fortabt. Vi begynder med Jakob, den idealistiske læge uden grænser, som ude i Malawi får brev fra moderen om at komme hjem til faderens 65-års fødselsdag.

Lig i skabet
Kæresten Mille er ikke vild med denne henvendelse, men sådan bliver det, og vi fanger an med den traditionelle fest i borgerskabet, der jo altid har flere festtaler i forskellige farver og facetter.

Jo, der er ugler i mosen, og der er lig i skabet. Og her er der en gave, som ligner den, vi kender fra den græske tragedie, der sætter katastrofen i gang, i hvert fald et tegn fra en fortid, som giver faderen et slagtilfælde eller noget i den dur. Og så er der Adam, som i modsætning til Jakob ikke bliver tilbudt faderens praksis, selv om han allerede arbejder for arven. Plus de vanlige familiære trakasserier, som lægger sig til lægeromanen og dens til tider bastante pendling mellem det trivielle i tematikkens lune genkendelighed og så det anderledes eksotiske aspekt, som gør genren nyspændende.

Første afsnit tyder indtil videre på det sidste. Det er sommer og sol, og vi har været der før, nu i Frederiksværk, men manuskriptet tager os alternativt et andet sted hen end på midten af melodramaets slagne landevej.

Serien tør noget
Serien synes at ville og turde noget, jævnfør dens klare opridsning af det gode og det onde tilfælde fordelt på to brødre og deres venner og fjender.

Lars Ranthe spiller Jakob med åben pande som lægen, der forløser kvinder i Afrika, mens Mikael Birkkjær har traumatiske rynker i panden som en rastløst omsejlende knudemand muligvis på jagt efter kærlighed. Mens blonde Marie Louise Wille som den affotograferende kæreste til Jakob brænder både enigmatisk og erotisk igennem som historiens øje og optik.

I det hele taget er der kun to (tv-)kendte med i serien, nemlig Jesper Langberg og så Lisbet Dahl, og undskyld, det er lidt vederkvægende, at vi ikke endnu en gang skal invaderes af Tordenskjolds soldater fra storbyens tv og teater.

De kendte leverer varen
De to leverer varen som 'Sommer'-familiens sammenspiste ægtepar, som alligevel bærer rundt på hemmeligheder, hvorfra skæbnens sorte vand siver, det, der muligvis giver skampletter på slægtens sølvtøj. Vi får se.

Der er i hvert fald lagt underholdende brænde i kaminen for skærmydsler alias sex ved siden af, gedulgte hændelser og kærlighed på afstand. Fortsættelse følger hver søndag.

Lad os håbe, at denne hviledag i hvert fald ikke skruer ned for den bibelske dramatik og fersk forvandler vin til vand, føljetonen til suppe, steg og is uden kant og krydderi. Forhåbentlig bevæger ’Sommer’ sig mere i retning af Ingmar Bergman end af Morten Korch.

Sommer. Skrevet af Karina Dam. Instruktion: Kathrine Windfeld og Carsten Myllerup. Første afsnit. Vist i går aftes på DR 1.Tv-dramatik