Britney Spears forfølges af papparazzi døgnet rundt, mens der bliver kortere og kortere imellem hendes psykiske nedture.

Maniodepressivitet, fratagelse af forældremyndighed, skilsmisse og gentagne hospitalsindlæggelser er nogle af de ting, som Britney gennemgår - i fuld offentlighed.

Men ifølge Ole Dreier, der er professor i personlighedspsykologi ved Københavns Universitet, nytter det ikke, at pressen helt holder op med at berette om Britneys liv. Man skal finde en balance.

»Kendte personer som Britney Spears har en interesse i at bruge pressen til at pleje deres selvbillede i offentligheden. Men når man er sindslidende, kan opgaven med at balancere, hvor tæt man vil have pressen på sit privatliv, blive svær at styre«, siger Ole Dreier og fortsætter:

»Presseomtale er også noget positivt og nødvendigt for Britney Spears, og totalt fravær af omtale ville være et meget voldsomt skift for hende. Så Britney Spears ville ikke nødvendigvis have interesse i totalt fravær af pressedækning«.

Paparazzo fik nok
I starten af måneden meldte paparazzoen Nick Stern ud, at han ikke længere ville følge i hælene på popstjernen, fordi han var bekymret for hendes velbefindende.

»Paparazzierne er fuldstændig ude af kontrol. Det er ikke usædvanligt, at 20 eller 30 biler forfølger hende. Og det er blevet almindeligt at køre med 130 km i timen i den modsatte vejbane for at få de bedste billeder«, udtaler han til Los Angeles Times.

Balance bedre end boykot
Ifølge Ole Dreier kan pressen hjælpe Britney ved at undlade at skrive om emner, der er særligt sårbare for hende, og ved selv at trække grænser.

»Psykisk syge kan have svært ved at overskue, hvor grænserne skal trækkes for, hvor tæt pressen skal komme på. Pressen bør selv tænke over, hvor grænsen går, og overholde den«, siger han.