Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

puma-hyldest Otto Brandenburg-plads skaber diskussion

Københavnerne er enige om, at Otto Brandenburg fortjener at få et sted opkaldt efter sig. Spørgsmålet er hvor?

3
Gem til liste

Otto Brandenburg på nettet

Afstemning

Fortjener Otto Brandenburg en plads i København?
  • Ja, for pokker.
  • Nej, ellers tak.
  • I tvivl
0  har stemt

Otto Brandenburg har været død i lidt over et år - og nu er det på tide, at han får et sted opkaldt efter sig.

Samtlige københavnere, som Politiken.dk har talt med, er enige. Men spørgsmålet om, hvilken gade eller hvilken plads den folkekære entertainer skal lægge navn til, er der uenighed om.

Otto skal tilbage til sit barndomskvarter
Søren Hansen bor på P.D. Løvs Allé - Otto Brandenburgs barndomsgade på Nørrebro, hvor han i trediverne og fyrrene voksede op i en lejlighed over sin mors ismejeri. Mejeriet er væk i dag, og datidens frække gadedrenge fra Stevnsgades Skole har denne formiddag overladt alléen til unge studerende og håndværkere i kassevogne.

Men de fleste beboere i alléen er stolte over, at det var her Baggårdspumaen sprang som barn, og derfor er det oplagt at døbe den Otto Brandenburgs Allé, mener Søren Hansen. Se kort over Brandenburgs barndomskvarter.

»Otto Brandenburg har altid været en af mine yndlingskøbenhavnere - sådan en gadedreng med hjerte - ligesom Kim Larsen og Erik Clausen. Så jeg vil da hellere bo på Otto Brandenburgs Allé end på P.D. Løvs Allé. Folk aner ikke, hvem P.D. Løv er«, siger Søren Hansen.

Men én af sidegaderne er nu også ret oplagt, mener han. En smal sidegade, hvor de første 25 meter hedder P.D. Løvs Allé, og de næste 25 meter hedder Odins Tværgade. Halvtreds meter Otto Brandenburgs Vej ville være meget mindre forvirrende, mener Søren Hansen.

København K skal mindes Brandenburg-epoken
»Vi skal huske en af de skøre og skæve eksistenser, som har indprentet sig i mennesker over de sidste 50 år igennem musik, tv og film. Vi skylder os selv og Otto Brandenburgs minde at huske en multikunstner og en af Københavns store sønner«.

Det siger forfatteren, Frank Toft Nielsen, der har skrevet en biografi om Otto Brandenburg. Og ikke mindst skylder vi os selv at huske den epoke, som han var en del af.

Otto Brandenburg kom meget på en række værtshuse og spillesteder i indre by - Montmartre, Pariserklubben, Drop Inn og På Bladet, hvor musikere og mediefolk virkelig gik til bajerne og smøgerne, ind imellem røg i slagsmål, men først og fremmest udviklede jazz- og popmusikken i Danmark, fortæller Frank Toft Nielsen.

I løbet af halvfjerdserne blev der længere imellem værtshusene, og i firserne var næsten alle spillestederne blevet til cafeer. De skæve eksistenser havde forladt området, og en ny epoke var begyndt: Fitness- og Café Latte-epoken.

»I dag forbruger vi området i indre København på en helt anden måde, og hvis det skal have nogen vægt at opkalde et sted efter Otto Brandenburg, skal det være det sted, som minder os om et København for det brogede, skæve, skøre og jævne liv, der står i modsætning til vores meget iscenesatte by- og nattelivskultur i dag«, siger Frank Toft Nielsen.

Indre by er det oplagte sted til det formål, mener Frank Toft Nielsen.

PolitikenPlus
  • Rytteriet live 2 Komikerparret Martin Buch og Rasmus Botoft vender tilbage til Bellevue Teatret med deres liveshow.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 375 kr. Køb
  • DR Big Bandet med John Scofield Det er ved at være et par år siden DR Big Bandet sidst spillede sammen med en af jazzen helt tunge drenge, John Scofield.

    Pluspris 184 kr. Alm. pris 250 kr. Køb
  • DR PigeKorets Forårskoncert Pigekoret hilser foråret velkomment med forårskoncerten 'Til en veninde' i Holmens Kirke

    Pluspris 104 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Concerto Copenhagen De gener der producerer kunstnere i hobetal synes at forekomme særlig hyppigt hos musikere, og Bach-familien er urørlig rekord.

    Pluspris 150 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Butique Requiem En indebrændt, bramfri kabaret og dødalvorlig klovneforestilling efter Peer Hultbergs 80?er-klassiker ?Requiem?.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb