Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 10. jun. 2008 KL. 14.00

TV 2 nødt til at låne penge af staten

Det økonomisk betrængte TV 2 får lov at låne penge af statskassen. Stationen har haft svært ved at låne i bankerne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

TV 2 har så voldsomme problemer med økonomien, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) må træde til med et lån fra staten.

Ifølge TV2 News har stationen forsøgt at låne 300-400 millioner kroner af bankerne for at holde sig likvid. Men bankerne har sagt nej, og derfor har kulturministeren holdt et krisemøde med kulturordførerne for at strikke en statsfinansiering sammen.

Medieforskeren Frands Mortensen siger til Ritzau, at krisepakken umiddelbart tyder på, at stationen var ved at gå konkurs.

»At TV2 rent faktisk ikke kunne låne penge i banken til at betale sine regninger, så TV 2 må have være tæt på at gå i hvert fald i betalingsstandsning. Det er en temmelig alvorlig situation«, siger Frands Mortensen til Ritzau.

Han tilføjer, at det ville være et »eklatant politisk nederlag« for Brian Mikkelsen, hvis TV 2 gik konkurs.

Skylder for mange penge væk
Ifølge kulturministerens pressemeddelelsen har TV 2 så mange penge bundet i nye investeringer, at det kniber med likviditeten. Derfor har stationen forsøgt at låne penge af bankerne.

»Mod forventning har det imidlertid vist sig vanskeligt at opnå de nødvendige kreditfaciliteter. Årsagen er ifølge TV 2 ikke mindst den betydelige gæld, selskabet allerede har oparbejdet til finansiering af tidligere års investeringer«, står der i pressemeddelelsen.

»Det er naturligvis dybt beklageligt, at TV 2/DANMARK står i en situation, hvor man her og nu ikke selv kan skaffe det tilstrækkelige finansieringsgrundlag til at videreføre virksomheden. Som ejer må staten naturligvis medvirke til at løse situationen - i første omgang ved at afhjælpe det akutte likviditetsbehov«, siger Brian Mikkelsen.

Nødhjælpen bliver ifølge pressemeddelelsen meddelt EU-Kommissionen, så TV 2 ikke risikerer at løbe ind i endnu en sag om statsstøtte..

TV 2 tabte stort i 2007
Den nye finanskrise i TV 2 kommer, efter stationen kom ud af 2007 med et underskud på 213,5 millioner kroner, som førte til med en større fyringsrunde.

Nu skal hele stationens økonomi og struktur ses efter i sømmene. Regeringen og TV 2 går senere på året gå sammen med eksterne rådgivere for at »analysere grundlaget for selskabets nuværende virksomhed og dets kapitalstruktur«.

På baggrund af den analyse vil der i løbet af 2. halvår 2008 blive truffet beslutning om eventuelle langsigtede tilpasninger heraf med henblik på at sikre den fremtidige udvikling af TV 2.