»Jeg håber og beder til, at en tilbagetrækning er nært forestående. Lige nu og her. Og det er der kun én mand, der er i stand til at afstedkomme. Og det er Mr. Barack Obama«.

Kathryn Bigelows film om Irak-krigen, ’The Hurt Locker’, er ikke en politisk anti-krigsfilm.

Uhyre realistisk
Men det forhindrede ikke den amerikanske instruktør i at melde klart ud med hensyn til, hvor hun selv står i spørgsmålet om tilbagetrækning fra Irak.

Hendes utvetydige støtte til Barack Obama kom på et pressemøde i Venedig umiddelbart efter visningen af hendes uhyre realistiske film om en amerikansk ’bomb squad’.

Soldater med det uhyre farlige arbejde at skulle uskadeliggøre bomber placeret af irakiske oprørere.

Nok til en bombe om dagen i 274 år
De har nok at lave. En sådan gruppe rykker typisk ud 10-20 gange om dagen.

Ifølge en Pentagon-rapport blev der i krigens første dage stjålet et temmelig stort lager plastisk sprængstof. Nok til at fremstille én kraftig bombe om dagen i 274 år!

’The Hurt Locker’ har ikke nogen åbenlys politisk dagsorden.

Teknisk virtuos
Det er en film om unge mænd i krig og om det adrenalin-sus, som krigen også er for nogle af dem.

Skildret med den tekniske virtuositet, som er Kathryn Bigelows kendetegn som Hollywood-instruktør.

Filmens hovedperson Will er en af de ikke helt sjældne unge mænd, der bliver afhængige af at udføre deres dødsensfarlige arbejde.

Nemlig stort set kun bevæbnet med en bidetang at uskadeliggøre bomber, der kan dræbe på 300 meters afstand.

Demokratisk sigte
Men på trods af denne fascination af unge mænd, der bliver høje på fare, har filmen på en måde alligevel et klart politisk, eller måske rettere demokratisk, sigte.

»Det er en uhyre under-eksponeret krig i amerikanske medier«, mener hun.

Ikke mindst visuelt. 4.000 amerikanske soldater er døde i Irak. Kun et par håndfulde officielle billeder dokumenterer det, fortæller Bigelow, at man for nylig kunne læse i New York Times.

»Så autentisk som muligt«
Denne under-eksponering var en vigtig grund til at lave ’The Hurt Locker’, fortæller hun.

»Der er realisme og sandhed i min film«, hævdede Kathryn Bigelow.

»Vi har prøvet at lave den så autentisk og præcis som muligt«.

Førstehånds-observationer
Manuskriptet er skrevet af journalisten Mark Boal, der har tilbragt en del tid i Irak sammen med en amerikansk bombe-enhed. Han opdagede, at ikke mange kendte til bombeeksperternes eksistens.

Disse unge mænd, hvis arbejde det er, dag ud og dag ind, at gå døden i møde med åbne øjne, var stort set et ubeskrevet blad.

Men de er ikke ubeskrevne længere. En stor del af ’The Hurt Locker’ bygger på førstehånds-observationer og samtaler med disse amerikanske soldater.

»Filmen er primært observerende snarere end polemisk«, fastslog Mark Boal.

Publikumssvigt
Og det er så måske, hvad der skal til for at gøre en Irak-film til en publikumssucces. Hidtil er de amerikanske spillefilm om Irak-krigen uanset indlysende kvaliteter blevet svigtet af publikum.

Hverken ’Redacted’, ’In The Valley of Elah’ eller ’Stop-Loss’ har fået det publikum, man kunne have forventet. Det er som om, man ikke har lyst til at blive konfronteret med så nedslående en ting.

Men nu hvor opbakningen til krigen er smuldret, har en film om Irak-krigen måske andre muligheder for at blive set?

»Tiderne skifter«
»Tiderne er ved at skifte«, mente Mark Boal.

»Jeg er nødt til at tro, at der er en nysgerrighed og en sult efter sandhed derude«, supplerede Kathryn Bigelow.

Om det rent faktisk er tilfældet vil vise sig, når filmen kommer op i biograferne.