Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 10. sep. 2008 KL. 11.54 opdateret 10. sep. 2008 KL. 17.43

Kulturfolket byder Carina C. velkommen

Forfattere, filmfolk, musikere og skuespillere siger forsigtigt pænt goddag til Kultur-Brians efterfølger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kulturlivet har fået en ny førstekvinde.

35-årige Carina Christensen (K) overtager Kulturministeriet efter Brian Mikkelsen (K), der skal være justitsminister.

Nedenfor har vi samlet en række kommentarer fra forskellige grene af kulturlivet.

Meldingen til Carina Christensen er generelt et håb om, at hun vil være en ægte engageret minister, der vil lytte og have dialogen direkte med grupperne.

Læs velkomsthilsnerne her:

Henrik Bo Nielsen, administrerende direktør, Det Danske Filminstitut
»Det jeg glæder mig mest over, det er, at der er god tid inden næste filmforlig. Så jeg håber, at hun vil kunne sætte tid af til, at vi får en lang og konstruktiv dialog og få nye idéer på banen, inden vi når frem til den egentlige forligsdiskussion.

Og det er der sådan set alle muligheder for, i og med at der er mere end et år til, at de rigtige forhandlinger begynder. Jeg håber, at der vil være indbygget en fleksibilitet i det næste filmforlig, der gør, at vi nemmere kan agere på de ændringer, der sker i markedet.

Jeg ønsker for den nye kulturminister, at kulturministeriet og kulturområdet vil blive prioriteret sådan i den samlede regerings arbejde, at den enorme betydning, området har for alle mennesker, også afspejler sig i, hvordan ministeriet indplacerer sig, når det gælder opmærksomhed og ressourcer.«

Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund
»Jeg håber, at den nye kulturminister i højere grad end sin forgænger vil tage udgangspunkt i en kulturpolitik, der er bredt favnende og retter sig mod, at mange danskere skal have kulturtilbud og er bredt geografisk orienteret.

De sidste par år har Brian måttet bekende kulør, at han havde jo ikke flere penge. Og derfor har han ofte valgt at gå frem efter en sensationsfacon, hvor han har lavet signalpolitik og støttet enkelte initiativer enkelte steder i kulturlivet, hvorimod helhedsbetragtninger og -politik, det har der ikke været penge til.

Jeg vil bare sige: Carina, sæt dig ind i, hvad det handler om, og forstå hvad en god konservativ kulturpolitik med bred forankring i alle dele af landet og i alle sociale lag og med tilbud indenfor mange former for kunst og kultur indebærer.

Der er simpelthen tilbagegang på en lang række af musikkens områder. Der har for eksempel været tilbagegang på skolekoncerter, og der har været tilbagegang på statsensemblerne (ensembler på Kunstrådets budget, red.). Mit råd til Carina Christensen er: »Snak med kulturlivet!'«

Nanna Gro Henningsen, formand for Billedkunstnernes Forbund
»Den forhenværende kulturminister Brian Mikkelsen seneste kulturpolitiske arbejdsprogram indeholdt ikke meget nyt. Carina Christensen overtager derfor et ministerium med en åben dagsorden.

Det største paradoks i dansk kulturpolitik i dag er, at mens oplevelsesøkonomien og nationale kulturværdier er blevet tilbagevendene mantraer for regeringen så oplever kunstnerne, midt i den øvrige velstandsstigning, stærkt forringede livs- og arbejdsvilkår, senest pga. deres mistede rettigheder på dagpengeområdet.

Vi ser frem til at diskutere forbedringer af kunstnernes økonomiske vilkår med en minister, der bla. har arbejdet for bedre barselsvilkår for selvstændige. Vi ser også frem til at diskutere fremtidsperspektiver for kunsten i global tidsalder med en minister, der har en international baggrund som cand. negot. og gennem sit arbejde som konservativ assistent ved EU-parlamentet.«

Søren Bojer Nielsen, chef for Sjællands Symfoniorkester:
»Brian var en rigtig god kulturminister i starten, hvor han helt tydeligt var interesseret i det, han skulle ind og arbejde med. Og så er det, som om gassen er gået af, og interessen for de store linjer er forsvundet.

Så det, der ville være rigtig interessant, det ville være en ny kulturminister, der kommer ind med fuld oplevelseslyst og fuld energi. Det kunne være sjovt. Mere end vi lige nøjagtigt kunne bruge 5 millioner eller 7 millioner. Det er klimaet, vi trænger til at få rusket op i.

Og så skal hun holde fast i det, der er i gang, med at få musik og kunst i øvrigt placeret ordentligt i folkeskolen igen. Fordi på langt sigt så er det i virkeligheden det, der er det allervigtigste: at vi også fremover overhovedet har nogle folk, der er interesseret i teater og billedkunst og musik. Der skal hun dælme holde fast!«.

Frants Iver Gundelach, formand for Dansk Forfatterforening:
»Carina Christensen har virket som en lyttende og pragmatisk transportminister, så Dansk Forfatterforening ser frem til et forhåbentlig konstruktivt samarbejde med den nye kulturminister.

Første område, hvor samarbejdet skal stå sin prøve, er den kommende revision af loven om Kunstrådet, som jo er af meget stor betydning for forfattere, oversættere og illustratorer.

Vi venter spændt på, at den nye kulturminister kommer på banen, og vi drømmer om en minister med en stærk kulturpolitisk profil«.

Nina Malinovski, formand for Danske Dramatikeres Forbund:
»Vi ønsker Carina Christensen velkommen på posten som ny kulturminister. Og håber, at hun vil arbejde seriøst for at bedre de trængte dramatikeres vilkår.

Vi håber ligeledes, at Carina Christensen vil lægge grundstenen til en ordning, som kan sørge for rimelige økonomiske vilkår for de skabende kunstnere – og dermed sikre dansk kunsts forsatte eksistens«.

Formand for Dansk Skuespillerforbund, Henrik Petersen:
»Der er ingen tvivl om, at scenekunsten står over for nogle store udfordringer, men vi glæder os til samarbejdet med Carina Christensen.

Vi mener jo i teaterbranchen, at man skal vente med anmeldelserne til efter forestillingen, men jeg håber da, at hun vil være interesseret i området

Kulturen har det med at blive vægtet på Christiansborg som et lettere område, men hvis vi skal kunne klare os globalt, er det vigtigt, at vi udvikler os, og det håber jeg, at Carina er villig til at se på«.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede