Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 25. sep. 2008 KL. 11.38 opdateret 25. sep. 2008 KL. 11.28

Johnny Depp og Tim Burton sammen igen

Johnny Depp skal spille 'The Mad Hatter' i Disneys kommende 'Alice i Eventyrland' instrueret af Tim Burton.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Med successerne 'Edward Saksehånd' og 'Sweney Todd' bag sig, bliver Johnny Depp og Tim Burton nu igen parret i Disneys kommende 'Alice i Eventyrland'.

Depp og Burton er et af de længst varende makkerskaber mellem en instruktør og en skuespiller i Hollywood i mange år. Siden Burton sagde ja tak til at instruere 'Alice i Eventyrland', har Depp da også stået øverst på listen over ventede kandidater til rollen som gal hattemager.'

Skal også spille indianer
Johnny Depp fortsætter samtidig et andet samarbejde i Disney-regi med producent Jerry Bruckheimer, der også står bag de populære 'Pirates of the Carribean' med Depp i rollen som Kaptajn Jack.

Det bliver i rollen som Tonto i 'The Lone Ranger'. Tonto er cowboyhelten Lone Ranger's indianske ven, og besætningen af rollen med en hvid skuespiller forventes muligvis at vække vrede hos amerikanske indianere.

På den anden side kan Johnny Depp hævde at have en rem af huden, da han selv er af blandet herkomst, med både tysk, irsk og også indiansk cherokee-blod i årene.

nyheder@pol.dk