Arbejdet med det lange spillefilmsformat skal fylde mere på Filmskolens uddannelser, end det gør i dag.

Det er blot en af de tanker, skolens ledelse og lærerstab i øjeblikket gør sig om den fremtidige uddannelse, siger skolens rektor Poul Nesgaard.

»Den teknologiske udvikling har gjort, at det i dag er muligt ved hjælp af amatør- og halvprofessionelt udstyr at producere spillefilm meget enkelt og billigt, og det giver nogle muligheder, især for instruktørerne«, siger han.

Det korte format fastholdes
Men Filmskolen uddanner også fotografer og lydfolk, og de kan ikke nøjes med i løbet af uddannelsen kun at arbejde med halvprofessionelt udstyr.

Derfor ligger det heller ikke i kortene, at det traditionelle format for Filmskolens afgangsopgaver: kortfilm på 30 minutters længde, skal afløses af film i spillefilmslængde, som det ellers fremgår af en artikel i det nye nummer af filmmagasinet Ekko.

Det vil blive for dyrt at producere.

»Fotografer og lydfolk skal lære at arbejde med det udstyr, de skal bruge, når de er færdiguddannede. De skal kunne håndtere hele spektret. Derfor skal afgangsfilmene stadigvæk indeholde feinschmeckeriet omkring det fotografiske og det klippe- og lydmæssige. Og derfor vil afgangsfilmene blive ved med at være i det samme kortere format, som de hele tiden har været«, siger Poul Nesgaard.

Han fremhæver, at der ligger en stor udfordring i på den ene side at bære en professionel tradition videre, samtidig med at man animerer eleverne til at tænke nyt og eksperimentere med de muligheder, den teknologiske udvikling giver.

Styrkelse af 'eget sprog'
Det første år af instruktørelevernes uddannelse er et andet tema, som er til debat, siger filmskolens rektor.

I dag lærer instruktøreleverne fra dag 1, hvordan man står i spidsen for et professionelt filmhold og får det til at arbejde sammen.

Netop samspillet mellem de forskellige faggrupper er en af Filmskolens store styrker, og det vil fortsat blive vægtet højt, siger Poul Nesgaard.

Men der er også et behov for, at den enkelte instruktør allerede på uddannelsens første år »får styrket sit eget sprog«, som han udtrykker det.

»I stedet for at instruktøren, sådan som det er i dag, straks går ind og lærer at lede hele filmholdet, så taler vi om, at det første år i højere grad skal have fokus på instruktørens specielle fag«, siger Poul Nesgaard.