»Consume: [k¦n’sju:m] vb forbruge, opbruge, fortære, konsumere«, står der i den røde engelsk-danske ordbog.

Men Consume er også navnet på et kritisk dameblad, der udkommer i dag.

»Vi valgte navnet, fordi ordet er et meget godt billede på den forbrugsverden, damebladene kredser om. Og det er dette forbrug, vores kritik går på«, siger Stine Christensen, studerende på RUC.

Hun vil onsdag eftermiddag sidde i et lille telt på Rådhuspladsen og diskutere magasinpresse og kønsroller med forbipasserende sammen med sine tre medsammensvorne, Petrine Møller, Sidsel Hummelgren og Iben Nilsson, der udgør redaktionen bag Consume.

»Kvindeblade handler kun om forbrug«
Over et stykke kage og en kop kaffe håber de fire unge kvinder, der alle er i starten af tyverne, at få folk til at blande sig i den debat, de prøver at vække.

En debat om kvaliteten og monokulturen i de danske kvindemagasiner.

»Vi er selv brugere af dameblade og har købt mange blade gennem årene, så vi er i høj grad i målgruppen. Men når man som kvinde køber dameblade, handler det kun om forbrug, og hvordan man får en flot krop. Hvorfor har mandeblade Lars Løkke og Irakkrigen på forsiden, mens kvindeblade diskuterer, om man har pære- eller æbleform, og hvordan man får flot hår?«, spørger Stine Christensen.

Stereotyp magasinpresse
Derfor har de fire kvinder arbejdet i månedsvis på Consume, der udkommer som en kritisk kommentar til de etablerede dameblade på bladenes eget sprog: det glittede papir.

De fire unge kvinder opfatter sig selv som feminister og mener, at mænd og kvinder stadigvæk ikke har lige muligheder i Danmark.

En del af forklaringen, mener de, kunne ligge i, hvad de ser som stereotype fremstillinger af kvinden i magasinpressen som æstetisk objekt og forbruger i stedet for f.eks. intellektuelt væsen eller politisk aktør.

»Alt for mange af artiklerne handler om at kategorisere sig selv kropsligt, og løsningen er altid forbrug. Forbruget er hele tiden i fokus, og man taler aldrig om forbrugets konsekvenser for f.eks. den tredje verden og klimaet, når vi præsenteres for nye falske behov«, siger Stine Christensen.

Frirum til forbrug
Det hovedløse forbrug, hvor man køber støvler nummer 14 eller den 21. sweater, er også årsag til en hovedløs dame på forsiden af Consume.

»Magasinerne forsvarer sig altid med, at de er et frirum, et afpolitiseret univers, hvor kvinder bare kan forbruge. Men vi mener ikke, man kan skabe et frirum, for forbrug er også politisk, og forbrug har altid sociale og politiske konsekvenser«.

Consume-magasinet byder selv på artikler i den noget tunge akademiske ende.

Debatstarter
For eksempel skriver en mandlig feminist om, hvordan karrierekvinden er blevet symbolet på ligestilling.

Svenske Nina Björk udtaler sig om kvinders rolle som forbrugere, mens en kvindelig journalist skriver om angsten for de grå hår og dyrkelsen af den unge smukke kvinde.

Dertil kommer et par artikler, der er kopieret fra damebladenes univers, f.eks. en modeserie med bud på, hvordan man kan recycle – altså genbruge – sin stil i stedet for at købe nyt tøj med sæsonerne. Samtidig er der en del visuelt indhold, f.eks. en kvinde, der taber trusserne af ren shoppeglæde.

»Vi har forsøgt at lave karikaturer af det, der var i forvejen, og gøre grin med 1950’ernes pinups, samtidig med at vi talte magasiners visuelle sprog. Vores magasin skal ikke ses som et bud på, hvordan vi synes, dameblade burde være, men en debatstarter. Vi har ingen løsninger, men mener, at en debat om dette ret oversete emne kan være første skridt«, siger Stine Christensen.

Debatarrangement
Derfor er anden del af Consume-redaktionens projekt et debatarrangement torsdag i København.

Her vil såvel repræsentanter fra magasinpressen som eksperter i køn og sociologi debattere damebladene med publikum.

Og her vil magasinbranchefolk nok forsvare sig med, at de giver læserne det, de vil have, og at dameblade er et frikvarter og frirum for mange kvinder.

Men der vil sikkert også være en del kvinder iblandt publikum, der udbeder sig læsestof til eftertanke.