Historien gentager sig.

Det må man konstatere, hvis man kigger nærmere på sagen om gigantskulpturen Store Robert, der for første gang blev forsøgt skænket København omkring 1990 og nu igen er tilbudt byen.

Dengang som nu er overborgmesteren begejstret.

Dengang som nu er stadsarkitekten og Akademiraadet imod. Dengang som nu viser finansieringen sig at være en knap så enkel sag.

Begejstret borgmester
Det får man bekræftet, når man skruer tiden 16-17 år tilbage.

Her er det nok så relevant at bemærke, at daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) var så begejstret for ideen om et vartegn, at han foreslog placeringen ude i vandet ved Trekroner i stedet for på Redmolen, som initiativgruppen oprindelig havde foreslået.

I 1992 udtaler Jens Kramer Mikkelsen i Politiken:

»Ideen med den enormt store skulptur som et ekstra vartegn for København er så god, at den ikke bør dø, bare fordi ophavsmændenes oprindelige planer gik ud på at realisere den et forkert sted – på Redmolen i Frihavnen«.

Stadsarkitekt havde forbehold
Kunstneren Robert Jacobsen og initiativtageren Frank Johansen bifaldt overborgmesterens ide, men projektet endte med at blive skrinlagt.

Især daværende stadsarkitekt Otto Käszner i Københavns Kommune havde nogle alvorlige forbehold.

Blandt andet var det en overgang tanken, at skulpturens sokkel skulle huse et museum for moderne kunst.

Og da skulpturen ville »rage ud over by og havn«, mente han, at sagen burde forelægges Akademiraadet, statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål.

Klar rådsafgørelse
I Akademiraadet var meldingen klar.

I et brev til Københavns Rådhus dateret 14. november 1991 skrev daværende rådsformand Jørgen Selchau, at skulpturens højde ikke harmonerede med havnen:

»Rådet må således tage afstand fra opførelsen af en skulptur i den størrelse på det pågældende sted, da den efter rådets opfattelse kan blive alt for dominerende i forhold til det omliggende rum«.

Da kunstneren Robert Jacobsen døde i 1993, var projektet således kuldsejlet. Da var det hverken lykkedes initiativgruppen at få de afgørende godkendelser eller at indsamle de 45 millioner kroner, som skulpturen dengang ville koste.

Stadsarkitekt skeptisk
Projektet er nu genoplivet. Overborgmesteren er positiv.

Men også i dag har Akademiraadet protesteret, ligesom byens nuværende stadsarkitekt, Jan Christiansen, nu også melder sig i koret af skeptikere.

Han maner til omtanke, fordi projektet kan karambolere med udviklingen af Nordhavn, Marmormolen og en ny FN-by:

»Det er meget problematisk. Skulpturen kommer ind skråt fra venstre som en hund i et spil kegler, når vi er i gang med nogle kæmpe udviklingsarbejder. Den er meget dominerende et væsentligt sted i indsejlingen til København. Vi må se tiden an og tænke os rigtig godt om«.

Fastlåst
Projekt Store Robert er dog langtfra væltet, men i disse uger snarere låst fast, idet Københavns Rådhus har bedt initiativgruppen om at sandsynliggøre, at de har de 200 millioner kroner, som skulpturen vil koste.

Men initiativtager Frank Johansen fastholder sin optimisme. Ligesom i begyndelsen af 1990’erne udtaler han, at finansieringen afhænger af, at de formelle problemer med plangrundlaget bliver bragt i orden.

Vi ville gerne have haft en kommentar fra Jens Kramer Mikkelsen om forløbet i start-90’erne.

Men han meddeler, at han ikke udtaler sig om sin overborgmestertid. Ej heller ønsker han at udtale sig om den aktuelle sag, på trods af at han i dag er administrerende direktør i By & Havn, som ejer råderetten over området, hvor Store Robert efter planen skal opføres.

Illustration: Claus Nørregaard