Det er fire dage siden, den tidligere chef for Det Kongelige Teater Michael Christiansen for første gang satte sig for bordenden som formand for DR’s bestyrelse.

Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det en formand med meget store ambitioner, der nu regerer.

»Danmarks Radio skal være second to none på alle områder. Adel forpligter – og det, der forpligter her, er den offentlige finansiering. Den må aldrig blive en sovepude, men skal være et incitament til at blive bedre«, siger den 63-årige nye formand.

»DR’s programmer skal have en højere kvalitet end det, man kan lave på kommercielle vilkår – heriblandt TV 2’s hovedkanal, der i dag er kommercielt finansieret. Ellers er der ikke nogen berettigelse i det offentlige tilskud. Jeg ser public service som et krav om både niche og bredde. DR skal være public service-kanal for hele Danmark og skal være værktøjskasse for fiskeren på Nordsøen og for journalisten på Politiken. Det er helt forskellige behov, de har. Vi skal sikre, at DR på enhver måde bliver leverandør til det enkelte menneskes værktøjskasse i livet, når det gælde både den samfundsmæssige, den sociale og den kulturelle del af tilværelsen. Du skal kunne hente ballast i DR, som du kan bruge til at træffe dine egne beslutninger og leve dit eget liv. Du skal ikke hente holdninger i DR, men du skal være en smule klogere, en smule bedre underholdt og en smule mere dybsindig, når du lukker for DR. Somme tider kan det godt være, at man taber begrebet værktøjskasse og bare bliver rødgrød med fløde over for befolkningen. Og det er ikke godt nok«, siger Michael Christiansen.

Forundret over alsidigheden
Er der noget i dag, der bare er rødgrød med fløde?

»Jeg har ikke tilstrækkeligt kendskab til kanterne af DR. Jeg kan sige, at i de seneste dage har jeg stiftet bekendtskab med noget, jeg kun havde et meget begrænset kendskab til, nemlig DAB-radioens mange kanaler. Jeg er slået af forundring over alsidigheden og skammer mig lidt over de holdninger, jeg havde, fordi jeg ikke kendte og ikke vidste, hvor stort og bredt det var. Når du kommer ned i nicherne i DR, er der sket så stor en udvikling på så kort en periode, at holdninger fra for to-tre år siden er forældede. Der sker enormt meget på nicheproduktionerne«.

»Og jo mere du har af nicheproduktioner, jo flere tilbud du har til dem, der har særlige vilkår, jo mere kan du lette trykket på de store, brede, folkelige kanaler som DR 1 og P3. Men der er én ting, du ikke kan lette på, og det er, at også de brede underholdningsprogrammer, der laves på DR, skal være bedre end på konkurrerende kanaler. Det er et krav til teknisk kvalitet, redaktionel kvalitet, men også til fremførelse og typen af humor. Du skal helt frem til kanten. Det skal være sådan, at enhver, der seriøst beskæftiger sig med underholdning, skal have et brændende ønske om at komme ind på DR’s underholdningsredaktion«.

Lever DR op til den målsætning i dag?

»Jeg er ikke storforbruger af underholdningsprogrammer. Så jeg ved ikke, om det bliver opfyldt i dag. Men det ændrer ikke min holdning til, hvordan det skal være«.

DR skal have tilfredse seere
Hvordan vil du sikre, at DR fortsat er en stærk public service-station?

»Det er direktionen og den enkelte medarbejder, der sikrer det. Bestyrelsen medvirker til det ved at udsende de signaler, jeg kommer med her, til direktion og medarbejdere. Man holder sig det for øje i den daglige virksomhed. Man lader sig ikke nøje med almindelig mundsvejr, men opstiller sammen med direktionen kvalitetskriterier og forfølger dem skånselsløst, til man har nået dem, så man kan opstille nogle nye. Min opgave er at udsende signalerne og forfølge dem i bestyrelsen og motivere. Mit interview med Politiken er en del af den ledelsesstrategi, fordi de signaler, jeg udsender, efterlader DR’s ledelse og medarbejdere med det sikre indtryk, at hvis det går den vej, så er bestyrelsen tilfreds. Går det den modsatte vej, så er bestyrelsen dybt bekymret«.

Er det vigtigt for en public service-station at have høje seertal. Er det i sig selv et mål?

»Ja. Men det er ikke et kvalitetsmål, det er et tilfredshedsmål. Tilfredshed er ikke det samme som kvalitet. DR skal to ting: have tilfredse seere og være kvalitativt god. Mange seere er ikke udtryk for kvalitet. Det kan godt være, at DR skal stille højere kvalitetsmål, end gennemsnitsseerne gør. Men det skal ikke være sådan, at gennemsnitsseeren ikke gider se det«.

Hvorfor er det vigtigt at have mange seere?

»Fordi DR er hele folkets institution. Og hele folket må ikke føle, at DR er elitens institution. Det går ikke. DR skal ikke lefle for bredden, men sørge for, at hele Danmark er tilfredse med det, de ser«.

DR har været gennem en årrække med jammerlig økonomistyring. Er de nedskæringer, der er gennemført på DR, forenelige med dine ambitioner?

»Det har jeg ikke analyseret i praksis. Men på Det Kongelige Teater har jeg altid sagt, at vi har de bevillinger, samfundet vil give os. Og på de præmisser laver vi det bedste, vi kan. At der bliver skåret i bevillingerne, er ingen undskyldning for at skære i kvaliteten. Man kan ikke gå på kompromis, fordi man har fem procent mindre til driften. Så må man disponere om og justere. Og min opfattelse er, at jo bedre DR bliver til at opfylde de kriterier, jeg opstiller her, jo glattere vil det også gå med at foretage en eventuel ekspansion«.

Hvad opfatter du som din vigtigste opgave som formand for DR?

»Min vurdering er, at det er lykkedes den nuværende ledelse at få vendt udviklingen efter nogle meget svære år. Dels går koncertsalsbyggeriet nu efter planen og bliver indviet til tiden, dels har man fået styr på driftsøkonomien. Det er min opfattelse efter nogle dage derude, at stemningen på DR er helt anderledes positiv end for et år siden. Så opgaven består i at konsolidere og forstærke den positive udvikling, der er, og få sikret, at lignende ulykker ikke sker igen«.

»Og så er det bestyrelsens opgave at sikre, at det ultimative kvalitetskrav, der er rettet mod Danmarks Radios institutioner, til stadighed påses og fastholdes. Som jeg også altid har sagt på Det Kongelige Teater: De ting, vi laver i morgen, skal være bedre end de ting, vi laver i dag. Det er ikke tilstrækkeligt at nå et niveau og blive der. Det er en uomgængelig nødvendighed i en moderne verden, at det produkt, vi leverer, til stadighed bliver bedre. DR skal gøre en forskel, ellers er der ikke grund til at bruge offentlige midler på DR«.

Ingen mundkurv til medarbejdere
Du er blevet betegnet som en gammeldags chef, der vil have svært ved at acceptere åbenmundethed fra bestyrelsesmedlemmer og betroede medarbejdere. Hvordan mener du, at de bør agere?

»Der er visse ting her i verden, man ikke kan sætte en stopper for. Herunder at vand løber nedad. Og jeg tror, at det er lige så håbløst at sætte en stopper for talelysten blandt DR’s medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, som det er at stoppe vandets vej nedad. Så jeg vil sige, at har man den ambition, at DR skal køre som et privat aktieselskab, vil man blive en skuffet mand. Og jeg har derfor heller ikke den ambition. For jeg ved godt efter 16 år på Det Kongelige Teater, at selv om der er ting og ledelsesmetoder fra det private erhvervsliv og fra den offentlige skole, der godt kan bruges, så er det en arbejdsplads med andre vilkår. Og det må man som bestyrelsesformand acceptere. Man skal have en videre acceptradius på DR, end man skal have andre steder. Det er en medieinstitution, og som sådan lever den af at rive andre menneskers sjæle ud, og så må man finde sig i selv at være en del af det«, siger Michael Christiansen.

»Så jeg har besluttet mig for at have et meget højt acceptniveau. Det havde jeg også i de sidste år på Det Kongelige Teater, men går man 16 år tilbage, så syntes jeg, at det var helt uacceptabelt. Det syntes jeg ikke, da jeg sluttede. Jeg er blevet klar over, at den institution kan jo ikke leve, uden at den hele tiden provokerer sig selv og sin omverden. Det er en del af brændstoffet. Sådan er det, at være i dialogbranchen og i modsigelsesbranchen. Man kan ikke forlange, at der skal være betonagtig tavshed. Det er det samme på DR«.

I en årrække har TV 2 været Danmarks mest populære tv-kanal. Skal der laves om på det?

»Vi bør have som mål at være Danmarks mest sete tv-station, det er overhovedet ikke godt nok at være nummer to. Det er ikke nogen ulykke, men vi skal hele tiden stræbe efter at være nummer et. Men hvis det viser sig at blive en kamp mellem kvalitet og seertal, så er kvalitet vigtigst, og så må man hellere være nummer to«.