Svenskerne vil beholde det krigsbytte, de har røvet under togter mod Danmark og andre nabolande.

Det siger en talsmand for den svenske kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth til politiken.dk.

Sejrherrens ret
»Rent formelt kan lande, som har erobret krigsbytte, beholde det, eftersom det ifølge datidens folkeret var sejrherrens ret at lægge beslag på fjendens ejendom«, siger kulturministerens politisk sagkyndige rådgiver, Marcus Hartmann.

Han fortsætter:

»Sveriges syn er restriktivt, når det drejer sig om at tilbagelevere krigsbytte, som har befundet sig her i op til 350 år«.

»En bedre løsning er at betragte disse genstande som en fælles europæisk, eller i dette tilfælde nordisk, kulturarv, som skal bevares i fællesskab af alle lande«, understreger Marcus Hartmann.

DF ønsker udveksling
Spørgsmålet er bragt på bane af Dansk Folkeparti.

Partiet har i forbindelse med finanslovsforhandlingerne krævet, at regeringen afsætter en halv million kroner i næste års finanslov til en undersøgelse af, hvilke kulturskatte svenskerne har røvet fra Danmark i de mange krige, og som i dag befinder sig i Sverige.

Desuden ønsker partiet, at den danske regering skal pålægges at indlede en udveksling mellem de to lande af gensidigt røvede kulturskatte.

Men det kan have lange udsigter, for svenskerne er ikke til sinds at gå ind i en byttehandel.

Skattenes omfang kendes ikke
Førsteudgaven af Jyske Lov og Margrethe I's brudekjole er eksempler på krigsbytte, der er forblevet på svenske hænder. Men hvor mange af den slags røvede danske skatte, der i dag befinder sig i Sverige, vides ikke.

»Sverige har ikke noget centralt register over genstande, som er eller kan være krigsbytte. Derimod arbejder alle museer med at undersøge oprindelsen på de genstande, som findes i deres samlinger«, siger Marcus Hartmann.

»Som led i dette arbejde har museet Livrustkammaren en udstilling netop nu, som tager spørgsmålet om krigsbytte op, og hvor man blandt andet viser krigsbytte fra Danmark«, siger Marcus Hartmann.

Røvede kulturskatte på udstilling
Museet Livrustkammaren i Stockholm skriver på sin hjemmeside, at »plyndring i 1600-tallet betragtedes som en del af krigen og skete i overensstemmelse med de gældende folkeretslige principper«.

»I dag ville tilsvarende fjernelse af kulturskatte blive set som en krigsforbrydelse«, skriver museet.

Ud over land og penge kunne krigsbyttet typisk være våben, rustninger, bøger, malerier og andre kulturgenstande.

I udstillingen på Livrustkammaren findes krigsbytte fra Danmark og det nuværende Letland, Polen, Rusland, Tjekkiet og Tyskland.

»Vores udstilling skal vise, at alle i Europa har ansvar for det krigsbytte, som findes. Vi kan ikke ændre på noget, der er sket, men vi kan sørge for, at alle kan bese vort krigsbytte og vise hvilke betydning, det har haft«, oplyser Livrustkammaren.