Søndag aften blev lysene i Sydneyoperaen dæmpet i en time.

I går blev der flaget på halv på Sydney Harbour Bridge.

Og i byens operahus er der lagt kondolencebøger frem, som der kan skrives i ugen ud. Natten til lørdag døde husets skaber, den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon.

Uden nogensinde selv at se sit hovedværk færdigt.

Direktør: Et levende monument
Det er mere end 40 år siden, Jørn Utzon forlod Australien og overlod færdiggørelsen af operahusets interiør til lokale arkitekter, fordi myndighederne smækkede kassen i til det projekt, der ifølge mange var underbudgetteret fra begyndelsen.

Utzon efterlader sig ifølge direktør i Sydneyoperaen, Richard Evans, »et levende monument over kreativitet og frimodighed«, siger han til The Sydney Morning Herald i forbindelse med den 90-årige arkitekts død.

Selv om Utzon aldrig vendte tilbage til Australien, var operahuset ifølge Richard Evans stadig en del af hans hverdag.

Især de seneste ti år, hvor Jørn Utzon på afstand og i samarbejde med sin søn arbejdede på en restaurering af Sydneyoperaen efter de originale tegninger, men med moderne designteknikker.

Som en gotisk katedral
»Han sammenlignede ofte operahuset med de store gotiske katedraler, som aldrig blev færdige, men som udviklede og forandrede sig over tid. Han var ægte interesseret i, hvordan folk oplevede arkitekturen, hvad de følte, hvad de så, og hvordan de bevægede sig gennem bygninger«, siger Richard Evans.

Direktøren besøgte Jørn Utzon tidligere på året. Og var overrasket over, hvor detaljeret Utzon huskede operaen på 40 års afstand.

»På et tidspunkt talte vi om et lille rum i kælderen, og så sagde han: »Det skal vi være forsigtige med, for det ligger tæt på kloakken. Han havde et nært kendskab til bygningen og kunne mentalt spadsere igennem den«.

Guardian: Utzon ændrede synet på Australien
Med sit »ikoniske operahus« ændrede Utzon verdens måde at se Australien på, skriver The Guardian.

»Hans omdømme er baseret på den bygning, det var det projekt, der gjorde ham berømt, og som ændrede verdens syn ikke bare på Sydney, men på hele Australien«.

Men, fortsætter The Guardian:

»For en arkitekt kan der ikke findes nogen værre skæbne end at se et værk, der skulle have kronet ens karriere, blive overtaget af andre«.

LA Times: Som pyramiderne for Egypten
Ifølge Los Angeles Times er operahuset i Sydney blevet for Australien, hvad pyramiderne er for Egypten og Colosseum for Rom.

Og få arkitekter er i den grad blevet associeret med en enkelt bygning, som det er tilfældet med Utzon og operaen.

»Selv om han siden tegnede en håndfuld prisbelønnede offentlige bygninger i Nordeuropa og parlamentet i Kuwait, er hans samlede produktion relativt lille. Især i betragtning af den store opmærksomhed, han fik, da han vandt konkurrencen om operahuset«, mener avisen.

The Australian: Operaen er et forvirret mesterværk
Australiens premierminister mindes Jørn Utzon som en visionær arkitekt, der efterlader sig »en af verdens mest spektakulære bygninger«, mens Utzon ifølge avisen The Australian var »den mest eventyrlystne og internationale blandt de skandinaviske modernister«.

»Utzon mente, at arkitekturen og livet var nødt til at være i harmoni med hinanden. Hvis livet forandrede sig, måtte arkitekturen også gøre det. Sydneyoperaen ændrede hans liv fuldstændig. Og gjorde ham berømt fra den ene dag til den anden«, skriver avisen.

»Men i dag er bygningen kun en tilnærmelse til det, Utzon tegnede i 1956. Han lavede selv mange forandringer undervejs. Men endnu flere forandringer blev foretaget, efter at han forlod Sydney. Resultatet er et forvirret mesterværk fuldt af kompromiser. Det pinte ham så meget, at han ikke gjorde det færdigt, at han siden bad om lov til at komme tilbage. Tilbuddet blev afvist, og Utzons karriere blev skadet af de tragiske begivenheder i Sydney. Det var meget uretfærdigt, for det skyldtes især politik«, skriver avisen.

The Times: Operaen en af de mest betydningsfulde bygninger
Ifølge britiske The Times udfolder Jørn Utzons menneskelighed, originalitet og forståelse af landskabet sig dramatisk i Sydney Opera House, som i juni 2007 blev optaget på Unescos liste over verdens arv.

»Sydneyoperaen er en af verdens mest genkendelige og mest betydningsfulde moderne bygninger. I arkitekturverdenen har man beklaget, at Utzon ikke skabte flere store bygninger. Begrundelsen synes at være, at man gav ham skylden for, at opførelsen af operahuset overskred budgettet voldsomt«, skriver avisen.

I 2003 blev Jørn Utzon æresdoktor ved universitetet i Sydney.

Mindehøjtidelighed
Sønnen Jan Utzon var til stede på sin fars vegne under ceremonien og sagde, at selv om hans far aldrig havde besøgt Sydneyoperaen, betød det ikke, at han ikke havde oplevet bygningen.

»Som dens skaber behøver han bare at lukke øjnene for at se den«.

I begyndelsen af 2009 bliver der afholdt en mindehøjtidelighed for Jørn Utzon i Sydney Opera House.