De over 400 år gamle gåder om Tycho Brahes død kan teoretisk set blive opklaret allerede sidst i år eller i begyndelsen af næste år.

Chancerne for, at en gruppe danske eksperter under ledelse af arkæolog Jens Vellev får lov til grave astronomens lig op og undersøge det for bl.a. eventuelle mordspor, er nemlig ret gode.

Det mener nogle eksperter fra Tjekkiets Nationale Fredningsinstitut, en af de mange instanser, som er involveret i tilladelsesproceduren. En anden vigtig myndighed, Prags byråd, er også »i princippet positiv«.

Tjekkiske eksperter skal deltage
Men Tyn-katedralen, hvor Tycho Brahes grav ligger, er ikke begejstret for projektet.

»Det er jo en meget spændende sag, så jeg ser ingen grund til, at Tjekkiet ikke skulle give de danske forskere en tilladelse. Vi vil blot have, at tjekkiske eksperter deltager i opgravningen. Men det er ikke kun os, som bestemmer. Kirkemyndighederne har nok det sidste ord«, siger arkæolog Zdenek Dragoun fra Fredningsinstituttets hovedstadsdepartement.

Flere af Dragouns kolleger har en lignende holdning og synes, at det ville være interessant at finde ud af, om det danske renæssance-geni blev myrdet i 1601 eller døde pga. af en kviksølvforgiftning, hvilket er en af de udbredte teorier om hans død.

Den folkelige myte om, at han døde af blæresprængning, tror derimod stort set ingen forskere på.

Ikke glade for projektet
Men fra Tyn-kirkens side lyder der andre toner.

»Vi har fået flere henvendelser fra Jens Vellev, men hidtil ingen officiel ansøgning. Når vi får den, skal vi nok søge de relevante overordnede myndigheder om tilladelse, men det er ikke et projekt, vi er glade for. Vi forstår danskernes interesse, men synes, at opgravningen vil krænke stedets pietet og måske beskadige graven. Men det afgørende ord har Tjekkiets kardinal Miloslav Vlk«, siger Stepan Filipec til Politiken.

Han er administrerende assistent i Tyn-kirken og står p.t. for udtalelser til pressen.

Hans kommentar er den mest skeptiske af de udtalelser, Politiken har fået om sagen, som i disse dage optræder i alle tjekkiske medier.

Præsten ved Tyn-kirken, Vladimir Kelnar, er efter sigende slet ikke så afvisende over for ideen. Det var desværre ikke muligt at kontakte ham i går.

Planer har eksisteret siden 2001
Og Jens Vellev håber, at projektet vil lykkes, ikke mindst fordi bl.a. fredningsmyndighederne er positive, og flere tjekkiske arkæologer og andre eksperter har vist interesse for projektet. Vellev, som er lektor på Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Århus Universitet, har haft planer om at åbne Tycho Brahes grav siden 2001.

Dengang fortalte han det på en stor kongres i Prag, som fandt sted i anledning af 400 året for Tycho Brahes død. Siden er hans ide mødt med stor interesse og opmærksomhed. Ideen er altså ikke affødt af det nylige fund af en dagbog, i hvilken Tycho Brahes slægtning Erik Brahe angivelig indrømmer at have myrdet astronomen.

»Jeg har virkelig beskæftiget mig med ideen længe, været i Prag adskillige gange og talt med kolleger og myndigheder og også med præsten i Tyn-katedralen. Jeg har planer om at tage til Prag igen ret snart, og hvis alt går vel, kunne vi måske realisere projektet engang i november eller i februar næste år. Det er de to tidspunkter, præsten har nævnt som mest passende«, siger Jens Vellev til Politiken.

Han vil gennemføre ekshumationen sammen med andre danske forskere – antropolog Niels Lynnerup fra Panum Instituttet, tekstilkonservator Irene Skals fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling, landsinspektør Klaus Støttrup Jensen fra Nationalmuseet og lektor Kåre Lund Rasmussen fra Institut for Fysik og Kemi ved Syddansk Universitet.

Graven åbnet i 1901
Tycho Brahes grav, hvor også hans hustru ligger, er blevet åbnet en enkelt gang tidligere, i 1901, hvor undersøgelsen varede fra 24. til 27. juni. Mest grundigt analyserede man dengang Brahes kranie og skæg.

»Det har længe fra dansk side være ønsket, at graven med dens indhold kunne blive genstand for en fornyet videnskabelig undersøgelse. Med moderne metoder vil arkæologer, læger, konservatorer og kemikere vurdere det bevarede materiale langt bedre, end det var tilfældet i 1901 ... en lang række væsentlige spørgsmål kunne bevares ... dødsårsagen kunne belyses med en række metoder, som ikke stod til rådighed for lægerne ved den første undersøgelse ... her tænkes blandt andet på måling af koncentrationer af kviksølv i knogler og hår«, hedder det bl.a. i Jens Vellevs projektbeskrivelse, som han snart vil overrække til relevante myndigheder i Prag.

'En meget interessant sag'
Den mest indflydelsesrige part i sagen, ærkebispedømmet, vil ifølge talsmanden Ales Pistora ikke være afvisende over for Jens Vellevs ansøgning, men man vil tage hensyn til Tyn-kirkens mening og træffe en beslutning i fællesskab.

Kardinal Miloslav Vlk selv har hidtil ikke udtalt sig.

Også en anden magtfuld instans, Prag-byrådets kulturdepartement, lyder venligt stemt over Vellevs projekt.

»Hvis fredningseksperter og kirken tillader det, ser jeg absolut ingen grund til, at vi ikke skulle sige ja. Det er jo en meget interessant sag«, siger departementets chef, Jan Knezinek, til Politiken.