Alt omkring Art Capital Group oser af elegance og ubekymret velstand.

Huset ligger på Madison Avenue i hjertet af Upper East Side midt mellem eksklusive skobutikker, designertøj og gallerier med alt fra Picasso til berømte autografer.

I entreen hænger to store Andy Warhol-billeder, og også når man kommer ind i selve Art Capital Groups lokaler på tredje sal, emmer det af penge og god smag.

På den ene væg i den store reception hænger en halv snes indrammede fotografier af den amerikanske fotograf og kunstner Ernst Haas.

For de desperate
På den anden væg er latinamerikansk avantgardekunst, og går man ind i mødelokalet, er væggene pludselig fyldt med gamle europæiske mestre såsom Rubens og Francisco de Zurbaran.

Men man skal ikke lade sig narre.

Art Capital Group er hverken et galleri eller et museum. Det er et sted, hvor folk kommer, når de er desperate. Art Capital Groups speciale er at yde lån med sikkerhed i kunstgenstande, og i krisetider som disse, hvor selv overklassen kan mærke livremmen stramme, går forretningen strygende.

For i en tid, hvor værdien af huse, aktier og stort set alle andre aktiver, som folk normalt stiller som sikkerhed for lån, falder, er flere og flere pressede velhavere tyet til et noget utraditionelt middel: deres kunstsamling – eller i visse tilfælde deres egen kunst.

Belånt sit livsværk
Det gælder eksempelvis den berømte fotograf Annie Leibovitz, der ellers lige for tiden synes at gå fra triumf til triumf.

Hendes storstilede udstilling ’A Photographers Life’ trækker lige nu rekordbesøg i Berlin, og i USA har hun senest understreget sin stjernestatus ved at være kvinden bag både billedet af Michelle Obama på forsiden af Vogue og billedet af Barack Obama på forsiden af Vanity Fair.

Men trods opgaverne og berømmelsen har krisen åbenbart også ramt Annie Leibovitz, der ifølge New York Times sidste efterår lånte næsten 100 millioner kr. af Art Capital Group.

Som sikkerhed for lånet stillede den verdensberømte fotograf både sit sommerhus og tre andre huse, som hun ejer i Greenwich Village i New York. Men Annie Leibovitz stillede også noget endnu mere personligt som sikkerhed: retten til samtlige sine fotografier.

Ifølge lånedokumentet, som blev tinglyst i december i New York, har Leibovitz givet Art Capital Group sikkerhed i copyrighten til samtlige sine negativer, både til de billeder, hun har taget, og dem, hun vil tage i fremtiden.

Robert Pledge, der repræsenterer Annie Leibovitz, forklarede til New York Times, at hun har haft mange problemer de sidste otte år, herunder høje omkostninger i hendes studie i Chelsea – som hun siden har lukket – samt hendes forældres og hendes elskerinde Susan Sontags død.

Annie Leibovitz svarede ikke på e-mail eller telefonbeskeder fra Politiken, men Leibovitz oplyste for et par uger siden til New York Times, at hendes økonomi er »glimrende«.

Eksplosiv stigning
Men Annie Leibovitz er langtfra alene. Art Capital Group udtaler sig af princip ikke om individuelle klienter, heller ikke Leibovitz, men Ian Peck, der er en af de to ejere af firmaet, siger, at henvendelserne om at låne penge mod kunst lige nu strømmer ind.

»Normalt låner vi omkring 600 millioner kr. ud om året, men i år kan det sagtens blive tre-fire gange så meget«, siger han.

Art Capital Group blev stiftet for ti år siden, men i forbindelse med den økonomiske krise er antallet af anmodninger om lån ifølge Peck »steget eksplosivt«.

Det samme er tilfældet hos konkurrenten Art Finance Partners, der også har kontor i New York.

»Behovet for kunstlån er steget voldsomt i de senere måneder«, siger Chris Krecke, der er partner i Art Finance.

Værdifald
Krecke anslår, at antallet af henvendelser er tredoblet i løbet af de sidste måneder, og er ikke i tvivl om forklaringen.

»Folk, som plejede at have mange andre likvide aktiver, har dem ikke længere på grund af krisen. Huset er faldet, aktierne er styrtdykket, og bankerne har lukket kassen i. Mange overvejer derfor alternative finansieringsmodeller«.

Efter Ian Pecks mening er det drastiske fald i priserne på kunst dog også en medvirkende årsag.

»Vi havde for noget tid siden et maleri af Mark Rothko som sikkerhed for et lån. På det tidspunkt – og det er ikke ret længe siden – var billedet formentlig 40 millioner dollar værd. I dag er det måske 15 millioner værd«, forklarer Peck.

»Mange, der har brug for penge, henvender sig til os for at undgå at sælge deres kunst på et dårligt tidspunkt«.

Fælden klapper
Men det er hverken gratis eller uden risiko at låne penge hos firmaer som Art Capital og Art Finance.

Ikke bare er renterne typisk ganske høje – op til næsten knap til 20 procent om året ifølge Ian Peck. Betaler man ikke, klapper fælden, og man mister sin kunst. Sker det for Annie Leibovitz, mister hun rettighederne til alle sine billeder.

For nogle er det gået galt. Den store samling af europæiske mestre, der for tiden pryder Art Capital Groups mødelokale, tilhørte engang Veronica Hearst, enken efter avisarvingen Randolph Apperson Hearst.

Ifølge en artikel i Vanity Fair sidste år belånte hun sine kunstskatte i et forsøg på at holde fast i sit paladsagtige hus i Florida.

Men det mislykkedes. Huset blev solgt på tvangsauktion, og samlingen danner nu ramme for Ian Pecks forhandlinger med andre pressede velhavere.

»Eksorbitante gebyrer«
En anden, som er kommet i klemme hos Art Capital Group, er filminstruktøren Julian Schnabel, der har instrueret film som ’Before Night Falls’ og ’Dykkerklokken og sommerfuglen’.

I 2006 lånte han omkring 50 millioner kr. i firmaet til et større renovationsprojekt, men har siden sagsøgt Art Capital Group for det, han kalder firmaets »eksorbitante gebyrer«.

På sin side påstår Art Capital Group, at selv om Schnabel har betalt selve lånet tilbage, skylder han dem stadig flere millioner dollar i renter og andre omkostninger.

»De fleste er tilfredse«
Ifølge Ian Peck er »langt de fleste kunder« dog glade og tilfredse og ender med at få deres kunst tilbage.

»Modsat en pantelåner er vores mål ikke at få folk til at miste deres ting. Vi lever af renterne, kunsten er bare vores sikkerhed, og langt de fleste kan da heldigvis også betale«, siger han – men har tydeligvis ikke meget tilovers for beskyldninger om at drage fordel af folks ulykke.

»Det er ikke små gamle damer, vi prøver at stjæle fra. Det er meget sofistikerede folk med mange rådgivere, som klart forstår, hvad det drejer sig om«, siger han.

»Og hvad der sker, hvis de ikke betaler«.